Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 7. nov. 2008 KL. 15.11

Danskere klar til slutspil ved OL i computerspil

Det blev en førstedag med blandede følelser for de danske deltagere ved World Cyber Games i Köln.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det danske counter-strike-hold lægger godt ud ved World Cyber Games - nørdernes svar på de olympiske lege.

De fem danske drenge på Mtw.amd åbner deres gruppespil mod det indiske landshold.

Danmark vinder kampen uden problemer med cifrene 25-5.

Nemme kampe
Efter kampen mod Indien kommer turen til Serbien og Kroatien, som begge bliver slået i sikker stil af et afslappet dansk hold.

Dermed var danskerne godt stillet inden rundens to sidste kampe mod Tyskland og Kazakhstan.

Tyskland er på forhånd spået, som det eneste hold, at kunne drille Danmark, og kampen skulle være have været et opgør om gruppens første og andenplads.

En gylden mulighed
Men skæbnen vil det anderledes. Tyskland taber en af deres første kampe, og pludselig står Danmark med chancen for at smide hjemmeholdet ud af turneringen, og samtidig kvalificere sig til lørdagens slutspil.

Banen, det skal afgøres på, er en nedlagt banegård, hvor terroristerne på det ene hold skal forsøge at sprænge en af to togvogne med atombomber i luften.

Mens politiet skal forsøge at forsvare disse mål.

God start for tyskerne
Tyskerne lægger ud med at vinde den første af de 30 runder, til stor jubel for de godt 200 tilskuere, som primært består af tyske fans og spillere.

I de næste otte runder følges de to hold ad, indtil de har vundet fire runder hver,

Men så begynder Mtw.Amd at komme op i tempo. Holdet vinder de næste seks runder. Og den tyske kommentator, som ellers har snakket ivrigt i de første runder bliver pludselig meget tavs.

Danmark trækker fra
I takt med, at danskerne vinder runde efter runde, ser de tyske spillere mere og mere nedtrykte ud.

Og 10 minutter senere fører danskernes kaptajn Danny Sørensen holdet til en sejr på 16-8.

Dermed ryger tyskerne ud foran deres eget hjemmepublikum, og da de også vinder deres sidste kamp mod Kazakhstan, går Danmark videre som ubesejret etter i gruppen.

Pas på med medaljedrømme
Selv om sejren over tyskerne kan give anledning til medaljedrømme, mener Anja Møller, at man skal vente lidt med at udråbe danskerne som turneringens bedste hold. Da kampens omstændigheder kan have spillet det tyske hold et puds.

»Tyskernes nederlag til et dårligere hold kan have siddet i baghovedet på spillerne«, siger hun og fortsætter.

»Der er stort pres på, når det er på hjemmebane, og har publikum i ryggen«.

Godt rustet
Med sejrene i gruppespillet er danskerne dog godt rustet til lørdagens slutspil.

»Det tyder på, at de er i god form, og kan gå efter førstepladsen«, forklarer hun.

Og selv om de fleste af kampene har været nemmere end forventet, mener Anja Møller, at holdet er klar til de svære kampe i slutspillet.

»De er ydmyge og går ind til hver kamp med samme indstilling, og de er gode til at lave deres forarbejde«, konstaterer Anja Møller.

Drama i Fifa 08
De fem drenge fra det danske Counter-strike-hold var ikke de eneste danskere i ilden.

Det skulle også afgøres over fire kampe, hvem der skulle gå videre i fodboldspillet FIFA 2008.

Den danske deltager, Jonas Laursen, var på forhånd spået en førsteplads, men helt så godt gik det nu ikke.

To sejre
I første kamp slår Jonas Laursen ellers den irske spiller 4-1 og alt ser ud til at gå efter planen.

Men i kampen mod den på papiret nemme modstander fra Italien må Joans Laursen sande, at fodbold stadig er fodbold, selv om det bliver spillet på en computer.

Italieneren vinder kampen på et selvmål, som Jonas Laursen selv kalder »det mest fesne mål nogensinde«.

Resten af kampen fedter italieneren sig gennem kampen.

Rumænsk dominans
Med det ærgerlige nederlag skulle Jonas Laursen vinde den en svær kamp over sidste års sølvmedaljevinder fra Rumænien

Denne gang er det Jonas Laursens tur til at være heldig. Mod alle odds vinder han kampen med 2-1, selv om han er under hårdt pres kampen i gennem.

»Jeg scorede på de chancer jeg skulle, men han var bedre end mig«, fortæller Jonas efter kampen.

Kina blev banemand
Efter succeskampen mod Rumænien skal Jonas Laursen bare have point mod den sidste spiller i gruppen, en lille trind kineser.

På papiret ligner det en nem modstander, da kineserne traditionelt er bedst til strategispil og ikke sportsspil.

Bare ikke denne kineser, efter en tæt første halvleg scorer kineseren kampens enlige mål, og sender Jonas Laursen ud af turneringen.

»Jeg er meget skuffet, især når man slår en man ikke havde regnet med, og så troede man kunne slå alle de andre«, siger en trist Jonas Laursen.

Danskere tilbage
Selv om Jonas røg ud af turneringen er der stadig håb for den danske eSport.

Fredag starter gruppespillet i Warcraft 3, hvor Thomas Glinski skal forsøge at komme videre.

Og som bekendt er det danske Counter-strike-hold allerede videre.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Erhverv
13. feb. KL. 16.36

Kommune: Ansatte må kun holde kaffepause i et kvarter om ugen

Helsingør Kommune slukker fra nytår helt for smøgerne i arbejdstiden.

Bagside-tv
13. feb. KL. 15.57

Briterne fejrer regenten med whisky til én million kroner

Diamond Jubilee Scotch har lagret lige siden Elizabeth satte sig på tronen.

Internationalt
13. feb. KL. 15.33
attentat. De indiske myndigheder undersøget den sprængte bil på gaden i New Delhi. - Foto: Mustafa Quraishi/AP

Israel anklager Iran for attentater mod diplomatbiler

To personer meldes såret efter bombeattentat i Indien.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:15

13. feb. KL. 10.34 TV Se Whitney Houstons sidste optræden