Sverige afviser at udlevere en mand for at udgive nazi-musik. Ytringsfriheden skal beskyttes, mener svenskerne.

Det samme burde de danske myndigheder gøre, mener dansk forsvarer. Han er advokat i en sag, hvor Tyskland kræver en række mænd udleveret for at have udgivet musik med et indhold, der er forbudt syd for grænsen.

»Det er kedeligt, at det danske justitsministerium ikke føler, at det skal værne om grundloven i samme udstrækning som de svenske justitsmyndigheder«, mener advokat Michael Skjødt.

To kræves udleveret fra Danmark
Han repræsenterer den dansker, som trues af en udlevering til Tyskland. Også en tysk statsborger med bopæl i Danmark forlanges udleveret.

Årsagen er, at mændene har udgivet cd'er med nynazistisk musik, som er blevet købt af tyske kunder.

Dermed har de overtrådt de tyske love, vurderer anklagemyndigheden i Frankfurt, der har forlangt mændene udlevet efter den europæiske arrestordre.

Den forpligter medlemslandene til at udlevere borgere, der kræves udleveret af andre lande uden at tage hensyn til, om den påståede forbrydelse er lovlig eller ulovlig i borgerens eget land.

Forskellige afgørelser i samme sag
Det danske justitsministerium indvilligede straks i at udlevere de to mænd. De har imidlertid indbragt sagen for domstolene, hvor den nu skal behandles af landsretten efter at retten i Helsingør afgjorde, at mændene skal udleveres.

Nu har den svenske justitskansler i samme sag afvist at udlevere en dansk statsborger, der bor i Sverige. De omstridte musik-cd'er er sendt med posten fra Sverige. Og dermed falder de ind under grundlovens beskyttelse af ytringsfriheden, fastslås det fra Stockholm.

»Det samme burde Justitsministeriet have gjort. Vi plejer at kunne sammenligne os med Sverige«, siger Michael Skjødt og finder det iøjnefaldende, at de to danskeres sager kan få så forskellige resultater.

»Det er et udtryk for vilkårlighed i retsplejen«, mener han.

Forsvarsadvokaten vil nu bede de svenske justitsmyndigheder om at redegøre for deres afvisning af at efterkomme det tyske udleveringskrav.

EU-begrænsning af kærefrister
Han kritiserer også de særlige betingelser, der er for at kære sager efter den europæiske arrestordre. I Danmark arbejder man med en 14-dages frist, når det gælder om at kære kendelser eller anke domme.

Men når det kommer til den europæiske arrestordre, har EU ikke ønsket at give parterne samme muligheder for at træffe kvalificerede beslutninger, inden de afgør, om de vil appellere sagerne. De får kun tre dage til at kære beslutningerne.

De regler er alt for skrappe, vurderer Michael Skjødt.