Nogle øjeblikke er som bekendt mere mindeværdige end andre.

Også i den aflægger af livet, vi kalder offentligheden.

Og 10 millioner øjeblikke af den mere mindeværdige slags fra menneskehedens nyere historie bliver i de kommende måneder lagt ud på internettet til brug for enhver, der måtte ønske at opleve eller genopleve dem.

se med her

Arkiv digitaliseres
Firmaet bag søgemaskinen Google har nemlig indgået aftale med det navnkundige amerikanske Life Magazine om at digitalisere hele bladets omfattende billedarkiv og lægge resultatet ud på internettet i stor opløsning.

I fjor ophørte Life Magazine med at udkomme på papir.

Fotos og andet fra magasinets arkiv går tilbage til 1750 - de ældste ting er raderinger - og befinder sig i en kælder i umådelige stakke af negativer, tryk, lysbilleder, glasplader og raderinger.

Langt de fleste har aldrig været offentliggjort.

To mio. fotos lagt ud
Men nu er Google i færd med at skanne dem og lægge dem ud på søgemaskinen, hvor man kan lede efter bestemte billeder, kategorier eller tidsperioder.

Foreløbig er der lagt to millioner billeder ud. Resten følger i løbet af det næste par år.

»Dette forsøg på at lægge billederne ud online er inspireret af vores mission med at organisere al verdens information og gøre den universelt tilgængelig og nyttig«, lyder det i en erklæring fra Google, som derved også sørger for, at adgangen foregår via deres egen søgemaskine.

I september påbegyndte Google arbejdet med at digitalisere millioner af sider fra forskellige avisarkiver, og siden 2006 har firmaet skannet bøger og lagt dem ud på nettet, hvilket dog udløste en større erstatning til amerikanske forfatterne.

Det er tilladt at downloade billederne til privat brug og til eksempelvis skoleopgaver, men ikke at anvende dem i kommercielt øjemed.

Morgenen 6. juni 1944
Et strejftog blandt de to millioner billeder på Google fører os til en håndfuld farvebilleder af den amerikanske præsident John F. Kennedy og hans hustru Jacqueline, sidstnævnte i lyserød dragt og hat og med favnen fuld af røde roser, da de storsmilende lader sig modtage i lufthavnen, før den skæbnesvangre køretur i åben bil gennem Dallas, hvor Kennedy bliver skudt.

Der er billeder af de åndeløse sort-hvide øjeblikke om bord på de allieredes landgangsfartøjer på vej mod Normandiets kyst en morgentime 6. juni 1944, kort før rampen i fartøjerne sænkes, og soldaterne løber D-dagens helvede i møde.

Der er den hvide røgsøjle, der rejser sig over Hiroshima 6. august 1944.

Og et luftfoto af byen taget en måned senere, da den er forvandlet til en umådelig afbrændt flade af sort kun brudt af vejenes lyse striber. Som et livløst stykke sort ternet papir.

Monroe og Mohammed Ali
Men der er også mere tilforladelige øjeblikke.

Af en purung Marilyn Monroe, poserende som altid.

Og en lige så ung flabet Muhammed Ali, der læner sig mod en glasrude og skærer grimasser af sin betuttede modstander Joe Frazier.

Sitting Bulls alvorsmine
Der er billeder, som i sig selv bekræfter klichéen om, at et billede kan fortælle mere end tusind ord. Nemlig aftrykket fra en støvle afsat i månestøvet i juli 1969 under menneskets første vandring på månen.

Og indianerhøvdingen Sitting Bulls alvorsmine, da han med fletninger og læderhud, sine karakteristiske tætte øjne og gevaldige næse poserer for fotografen med en sort/hvid fjer stikkende op bag midterskilningen. Som et stykke fortid, der stirrer ind i fremtiden.

Men der er også øjeblikke af mindre storladen karakter.

Kongefamilien
Fra hverdage i menneskeliv, der for længst er slut. Og hvis vi tillader os en smule provinsiel selvoptagethed og søger på ’Denmark’, dukker der flere op af skøjteløb på Peblingesøen.

Af Pantomimeteatret og ballongyngerne. Men især af kongefamilien.

På et billede fra 1960 letter en storsmilende dronning Ingrid på sikkerhedshjelmen under et besøg på Rocketdyne missil-afprøvningsområde i Californien. På et andet sidder hun og kong Frederik stolt henslængt i en sofa med de tre små prinsesser og tre små dukker.

Og sådan kan man blive ved. To millioner gange. Og snart også ti.

Life Magazine
Life Magazine kom til verden i 1936 som et blad, der i lige så høj grad fortalte historier i billeder som i ord.

På et tidspunkt solgte det hver uge flere end 13,5 millioner eksemplarer.

Blandt bladets mest berømte fotografer er Alfred Eisenstaedt, Gjon Mili og Nina Leen.

Alfred Eisenstaedts billeder af berømte og de berygtede personer – fra Hitler og Mussolini over Marilyn Monroe, Ernest Hemingway og til Sophia Loren gjorde ham verdensberømt og skaffede ham ikke færre end 87 forsider på magasinet.

»Satte høj standard«
Og det mest berømte af alle bladets billeder er måske Eisenstaedts foto af en sygeplejerske i armene på en sømand taget 27. august 1945 under paraden i New York for sejren over Japan.

»Life Magazine satte jo en høj standard for brug af fotografi og skabte derved en tradition for at være både nyhedsskabende og beskrive livsstil. Og det har smittet af på resten af verden. Amerikanerne havde jo større visioner, flere penge, flere læsere. De havde måske også flere talenter«, siger Politikens fotochef Per Folkver.

»Det var inden de levende billeder kom. Man havde stadig væk radio. Så magasinerne var det historiefortællende medie«.

Ulykke i mørkekammeret
Da USA trådte ind i Anden Verdenskrig, fulgte Life med.

Magasinet hyrede den berømte fotograf Robert Capa, som var den eneste fotograf i den første bølge af allierede tropper, der kæmpede sig i land i Normandiet på D-dag 6. august 1944.

Desværre ødelagde en ulykke i mørkekammeret de fleste af billederne, og selv blev Capa dræbt i 1954 på en opgave for bladet under franskmændenes krig i Vietnam.

Blev til billedblad
I 1950’ernes slutning så flere og flere verden i deres fjernsyn. Det kostede læsere.

Så i 1960’erne forvandlede bladet sig til et farverigt billedblad af præsidenter, filmstjerner og månelandinger. Men også Vietnamkrigen fik plads. Og det på en måde, så krigens blodige hverdag blev meget nærværende for bladets millioner af abonnenter.

I de kommende årtier lukkede og genåbnede bladet flere gange. Og i fjor var det så slut.

Nu eksisterer det kun på internettet. Aftalen med Google giver som nævnt kun mulighed for at bruge billederne privat.

»Morsomt og mærkeligt«
Og printer man dem, har de et vandmærke med påskriften ’Life’.

»Så det er mest til at fornøje sig med på skærmen«, siger Politikens fotoredaktør, Per Folkver.

Han har selv med stor fornøjelse genset billeder som Alfred Eisenstaedts foto fra 1951 af en stribe børn, der begejstret marcherer efter en voksen hen over en græsplæne ved Michigan University.

»Hver gang jeg ser det billede, bliver jeg jo, jeg er lige ved at sige et bedre menneske. Fordi det er fuldstændig gudbenådet, morsomt og mærkeligt. Den der glæde og den barndom, der er i det. Det kan man jo se på hele livet«.

Klik ind på Google-arkivet