Få danske arkitekter har raget så højt op - såvel nationalt som internationalt - som Jørn Utzon. Nu er han død, 90 år gammel.

Han lod gerne sine værker fremstå store og lysende, men når det kom til Utzons egen person, var lysten til at profilere sig mere dæmpet.

Utzons portræt
Det fik man et eksempel på, da Kunstakademiets Arkitektskole pressede på for at Jørn Utzon skulle lade sig portrættere.

Utzon var ubøjelig og nægtede pure. Men i 2005 - i en alder af 87 år - gav han omsider efter, og droppede argumentationen om, at »hans værk var portrættet i sig selv«.

Resultatet blev en bronzestøbning, udført af Erik Varming. Portrættet kombinerede en afstøbning af en træmodel af hans ideer til Sydney-operaen og en skitse af Utzon, tegnet af hans kone Lis Utzon.

På arkitektskolen var man lykkelig for at lægge hus til det første portræt af den verdensberømte arkitekt.

Utzon på mønt
Året før, i 2004, kom Jørn Utzon såmænd på mønt. Det skete, da hans trebenede vandtårn i Svaneke kom til at pryde den dengang seneste 20-krone i Nationalbankens tårnserie.

Et trebenet vandtårn på Bornholm ? Ja, hvorfor ikke ? Utzons spændvidde var enorm, selv om Sydney-operaen naturligvis er værket over alle værker fra hans hånd.

Australien fik glæde af det monumentale pragthus, men heldigvis fik vi også her i landet fornøjelse af hans arkitektur: Fredensborg gårdhusene (1962-65) og Bagsværd Kirke (1968-76) er bare et par af eksemplerne.

Arkitektur for mennesker
Men måske er ordet monumental slet ikke det rette, når man snakker Jørn Utzon. For det var altid hans erklærede mål, at det han skabte, det skabte han for og til mennesker - netop ikke som monumenter.

Bygningerne skulle kunne bruges.

Hvad enten det var til politiske formål som parlamentsbygningen i Kuwait, religiøse formål som kirken i Bagsværd, musik og kultur som operahuset i Sydney - eller boliger som almindelige mennesker kunne leve godt og lyst i.

Vandt konkurrence
Det var i 1957, Jørn Utzon i en alder af 38 år vandt den internationale arkitektkonkurrence om et operahus i Sydney, hvor han fra 1958 til 1966 frembragte de vældige skaller til århundredets mest berømte bygningsværk, og som han desværre på grund af voldsom politisk modstand og mangel på penge måtte forlade som ufuldendt.

Det skete faktisk under falsk navn og i ly af nattens mørke, og Utzon vendte aldrig siden tilbage til Australien.

End ikke da det færdige operahus blev indviet i 1973, lod han sig lokke til Sydney.

'Tavs modstod han et enormt pres fra hele verden', som Politikens arkitekturekspert Henrik Sten Møller skrev i et portræt af Utzon ved hans 85-års dag i 2003.

Sonning-Prisen
Da Henrik Sten Møller portrætterede den store danske arkitekt stod det klart, at Jørn Utzon ikke mere lod sig lokke til offentlig fremtræden. I 1998 modtog han med stor glæde Sonning-Prisen på Københavns Universitet. Det var en hæder, som Utzon opfattede som et håndslag fra det danske folk.

Men desværre blev han alvorligt psykisk syg efter begivenheden, så nu har han lært at forblive i sit frivillige eksil på en bjergtop i en øde egn på Mallorca, hvor han har bygget et hus til sin kone Lis og sig selv.

Det er, som man kunne forvente, ikke et ordinært parcelhus, vi taler om. Can Lis bærer den geniale arkitekts stærkt personlige signatur med sit meget specialle lysindfald gennem delvis åbne vægge ud til det fri og den storladne bjergudsigt.

Mallorca blev hans hjemsted, og han elskede at besøge katedralen i Palma og se 'det imponerende spænd mellem søjler og hvælvinger', som Møller beskriver det.

Opvæksten
København var hans fødeby, men han voksede op i Aalborg hvor faren Aage var skibsingeniør. Det blev også i Aalborg, Utzon hentede en del af inspirationen til operahuset i Sydney.

Den fik han blandt andet, da han i sin fritid sejlede på fjorden eller 'dryssede rundt' på værftet hvor han så faren arbejde. Og farens meget præcise bådtegninger inspirerede ham.

Hans drøm var egentlig at blive billedhugger, men arkitekturen vandt. Han blev uddannet i 1942, men faktisk tog karrieren først for alvor fart, da han vandt konkurrencen om operahuset i Sydney.

Så på en måde kulminerede den store arkitekts arbejdsliv med det allerførste virkeligt store arbejde, han udførte.

Masser af hæder
Hæder og anerkendelse har han oplevet masser af. Han ansås ved sin død for en af det 20. århundredes mest originale arkitekter og en af Danmarks førende kulturpersonligheder på linje med koryfæer som Niels Bohr og Karen Blixen.

I 2003 fik Jørn Utzon som den første dansker arkitekturens 'Nobelpris', Pritzkerprisen.

I begrundelsen for pristildelingen henviste formanden for juryen, Lord Rothschild, til Utzons værk i almindelighed og operahuset i Sydney i særdeleshed:

»Jørn Utzon skabte en af det 20. århundredes store ikoniske bygninger, et billede af stor skønhed, som er kendt over hele verden«.

»Foruden sit mesterværk har han gennem hele sit liv arbejdet kræsent, brillant, stilfærdigt, aldrig med en falsk eller skurrende tone. Han er derfor en yderst fornem modtager af Pritzkerprisen«.