Jørn Utzon er død af et hjertetilfælde, 90 år gammel.

Han var Danmarks ubetinget største arkitekt og blandt det 20. århundredes allerstørste. Med Sydneyoperaen skabte han et af verdensarkitekturens absolutte hovedværker. En milepæl for menneskeheden.

Hans kolleger og venner husker ham som »utroligt inspirerende« og som »den allerstørste fortolker«:

Lene Tranberg, arkitekt, har bl.a. tegnet Københavns nye skuespilhus.

»For mig står han som en vidunderlig person, som via sit store menneskelige sind evnede at lade det flyde ind i arkitekturen på en måde, så det, han skabte, i den grad var en kærlighedserklæring til mennesker. Mere kan man vel ikke sige. For mig at se er han den allerstørste fortolker af det, som arkitekturens væsen er«.

»Han var så ekstremt vidende og havde oplevet så meget gennem et meget varmt hjerte, tror jeg, som gjorde, at hans udtryk fik en helt særlig valør. Ud over at være en stor bygmester, var han en kunstner, som formåede at tilføre tingene en spirituel dimension«.

Bjarke Ingels, arkitekt, senest pæmieret for VM-bjerget i Ørestad.

»Hvor Arne Jacobsen dannede en form for skole, som de fleste danske arkitekter har levet efter, en perfektionistisk og modernistisk klasse, definerede Utzon konsekvent sin helt egen position. Hvis man ser over hele hans liv, så er der en klar tilslutning til det rationelle. Han kombinerede der fornuftige og det fantastiske«.

»Han var inspireret af arkitektur uden arkitekter. I stedet for kun at orientere sig efter hvad kollegerne lavede, gik han ind og fandt nogle universelle arkitektoniske ideer. Han var i stand til at tage en kultur, som ikke var hans egen, og gøre den til sit egen«.

»Utzon er uden sammenligning mit største forbillede, og for mig står han som den største arkitekt Danmark har haft nogensinde«.

Kim Herforth Nielsen, arkitekt, tegnestuen 3xN.

»Han har skabt en dansk tradition, hvor en bygnings form og funktion hænger sammen. Hos Utzon kan man gennemskue tingene. Der er ikke noget unødvendigt. Konstruktionen er klar og tydelig, for eksempel når man går ind under skallerne på Operahuset kan man se, hvordan de er sat på. Der er ikke noget, der er skjult eller ikke kan afkodes for forbrugeren eller beskueren«.

»Han havde i modsætning til andre arkitekter sin helt egen arkitekturverden, som var inspireret af hans mange rejser og af gamle kulturer. Andre lod sig inspireret af nulevende arkitekter, mens Utzon søgte længere tilbage til gamle byggerier i Sydamerika, Kina og Mellemamerika. Han tog afsæt i grundstofferne ved at bruge jorden og terrænet i sit arbejde. Det gjorde ham helt unik«.

Adrian Carter, kunstnerisk leder af Utzon Center i Aalborg.

»Utzon var et utroligt inspirerende venskab. Han var helt usædvanlig på mange måder, ikke kun som arkitekt. Han var en meget snakkesagelig og varm person i privatlivet, hvor han har delt oplevelserne fra sine mange rejser med mig. Og jeg har virkelig følt mig meget privilegeret ved at kende ham, ligesom alle andre, der har arbejdet med ham, har gjort«.

»Han vil stå tilbage som et stort forbillede. Han har påvirket mennesker alle steder i verden med sin exceptionelle og unikke personlighed. De mange steder, han rejste, har han præget andre og er selv blevet præget. Han havde et unikt talent for at realisere arkitektur. En arkitektur som nu inspirerer en hel generation af arkitekter«.

Poul Erik Tøjner, direktør, Louisiana

»Utzon var modstander af det, han kaldte lipstick-arkitektur, hvor arkitekten smukkeserer huset. Med Utzon kan man altid se, hvordan huset er bygget, og hvis man tænker det til ende, så ville Utzon sige, at arkitekter skal stå for klarhed og gennemsigtighed ud fra påstanden om, at arkitektur er mere end smag og stil. Jørn var ikke optaget af om noget så godt ud, men om noget var godt«.

»Han inviterer brugeren eller beskueren med ind, og hvis du kigger på hans bygninger, er der ikke noget, du ikke kan forstå. Noget af det mest fantastiske jeg har oplevet, har været at se operahuset i Sydney. Når du ser det på afstand ligner det en skulptur, men når du kommer helt tæt på, er der ikke noget, som du ikke forstår. Alt er lagt frem. Utzon havde altså det menneskelige som det centrale i sin arkitektur. Det universelle greb og hans verdensudsyn, gjorde ham til en sjov figur, som altid stod for en særlig ærlighed«.