Pressen er sat i verden for at beskrive virkeligheden.

Med alle midler forsøger vi dag for dag, øjeblik for øjeblik, at skabe et grundlag for, at borgere og magthavere kan tage velinformerede beslutninger. Det gør vi med nyheder i ord og billeder, som bringer fakta frem, det gør vi med analyser, som sætter tingene i sammenhæng, og det gør vi med debat, som provokerer til eftertænksomhed.

Det er ikke altid let - slet ikke. Og det er rigtigt svært, når det handler om at rapportere fra krige.

Vi har længe været tilbageholdende
Politiken har i avisen og på nettet længe været tilbageholdende med at vise fotografier fra krigsområder. I det etiske regelsæt har der været en advarsel mod billeder, der kunne virke 'åbenbart krænkende'.

Problemet var, at det gav en så tilbageholdende fotopolitik, at vi på redaktionen syntes, at vi risikerede at gengive et falsk billede af virkeligheden i avisen og politiken.dk. Derfor betoner vi nu, at vores foto skal afspejle virkeligheden.

Uanset om man holder med den ene eller den anden side i en konflikt, så dør mennesker, når der er våben involveret. Mange læsere har ikke lyst til at se billeder af sårede og døde.

Men begivenhederne er der, journalisterne skriver om dem, og billederne bliver taget. Vores egne fotografer sender foto hjem, de professionelle billedbureauer leverer hver dag, og internettet har nærmest ubegrænset udvalg af grusomme billeder fra konfliktsituationer.

Ofrene vil have historien ud
Vi har vist og vil vise billeder af både døde og sårede mennesker, voksne og børn, i avisen og på nettet.

Vi gør det ikke for at sælge flere aviser eller få flere læsere af politiken.dk. Faktisk er den overvejende læserreaktion negativ, når vi viser krigsbilleder.

Læsernes Redaktør får travlt hver gang med at besvare kritiske breve og e-mail fra jer. Mange breve handler om, at vi udstiller mennesker i nød. Men faktisk vil ofrene gerne have deres historie fortalt, fortæller vores udsendte fotografer og journalister. Når vi ikke viser billederne af døde og sårede beskytter vi kun dem, som har løftet våbenet.

Tanken med at vise de grumme billeder er ikke, at Politiken vil være part i en sag. Men fotografierne indgår i vores dækning af konflikter for at give det mest fyldestgørende indtryk af konflikten.

Uanset om Danmark deltager eller ikke deltager i en konflikt, skal borgerne i et demokratisk land med en fri presse have adgang til information, som kan påvirke verdens gang.

Gengivelse og dokumentation af virkeligheden
Der er ikke tale om, at Politiken giver frit løb for alskens grufulde billeder. Vi jager ikke nogen effekt, men har kun et ønske om at gengive og dokumentere virkeligheden.

Der er altid en risiko for, at fotograferne i en konflikt har valgt side, og at de forsøger at manipulere. Vi prøver at undgå falske billeder ved at sende egne fotografer, og ved at bruge billeder fra bureauer, vi har tillid til. Desuden har Politiken en fotodesk med højt kvalificerede billedredaktører, som har forudsætningerne for at sortere.

Men vi sikrer os samtidig, at fotografier fra krige og konflikter altid bliver sat ind i en sammenhæng. I tilknytning til billedet vil der stå, hvem der er på billedet, så præcist vi kan, hvad billedet forestiller, og hvor det er taget. Inden vi når så langt, skal journalisten eller den redigerende forbi sin redaktionschef og forklare, hvorfor netop det billede skal i avisen eller på nettet.

På den måde sikrer vi, at det altid bliver en konkret vurdering af et konkret foto. Vi undgår også, at der kommer pres på journalister og redigerende for at finde de mest grusomme billeder frem.

Formålet er at sørge for, at vi kan afbillede virkelighed i ord og billeder - også når den er grum.