Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 27. jan. 2009 KL. 13.00

Borgergruppe frygter for Marmorkirken

Borgergruppe går til ministeren for at få flyttet metrostation. Forligspartierne mener ikke, at der er grund til bekymring.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sagen kort

Metroselskabet går i løbet af det næste år i gang med det største anlægsprojekt i København siden Anden Verdenskrig.

Der skal graves ud og etableres 17 metrostationer, 3 hovedarbejdspladser og 2 skakter, så København i 2018 får en metro, der sammen med den eksisterende dækker det meste af byen.

Flere steder har der været voldsomme protester.

Marmorkirken kan tage varig skade.

Derfor bør metrostationen ved kirken helt opgives, mener borgergruppen ’ Nej til metro ved Marmorkirken’, der har henvendt sig direkte til transportminister Lars Barfoed (K) og Folketingets Trafikudvalg.

I en større redegørelse gør borgergruppen opmærksom på de risici, den mener, er forbundet med nedgravningen ved Marmorkirken, og foreslår samtidig, at metroen flyttes 100 meter væk og lægges i Borgergade på strækningen mellem Sølvgade og Klerkegade.

»Vi tror, at det kan gå galt. Det viser historien. Der sker skader, uforudsete skader, selv om man siger, at sikkerheden er i top. Og hvorfor løbe den teoretiske risiko, når der er gode alternativer?«, siger talsmand for borgergruppen, Steffen Hamann.

»Ingen kender konsekvenserne«
Borgergruppen fremhæver, at Frederiksstaden, som Marmorkirken er krumtap i, er på den såkaldte tentativliste og dermed aspirerer til at komme på Unesco’s liste over umistelig verdenskulturarv.

I redegørelsen påpeger borgergruppen, at Marmorkirkens granittrappe og dele af kirkens fundament skal nedtages i anlægsperioden for at give plads til metrostation.

»Ingen kan forudse, hvilke konsekvenser det kan få for bygningen«, skriver den.

Borgergruppen forudser samtidig, at man vil komme til at destruere dele af kirkens fundament, at der er stor sandsynlighed for midlertidige sænkninger af grundvandsstanden, som kan ødelægge det slyng- og pæleværk, kirken er bygget på, fordi området er gammel havbund.

Desuden er både murværk, indvendige facader, kirkens kuppel og kirkens terrazzogulv meget sårbart over for rystelser og kan få varige skader af anlægsarbejdet.

»Hvorfor løbe risikoen?«
»Ingen tekniker har indtil dato 100 procent villet garantere for, at der ikke sker skade på Marmorkirken. Hvis uheldet er ude, som tilfældet var i tunnellen ved Storebæltsbroen og i metroen i Amsterdam, er det her skader, der ikke kan genoprettes. Hvorfor løbe risikoen for at ødelægge et vigtigt kulturmonument for altid, når linjeføringen blot kan flyttes 100 meter uden for risikozonen?«, skriver borgergruppen til politikerne.

En metrostation i Borgergade mellem Sølvgade og Klerkegade vil ikke true bevaringsværdige eller fredede bygninger, den vil betjene lige så mange mennesker og tillige kunne give området i Borgergade et løft.

Sandsynligvis vil en placering i Borgergade give flere passagerer, fordi der ligger fire dagligvarebutikker og to skoler i området, vurderer borgergruppen.

Den løsning vil også give mere direkte linjeføring fra Østerport til Kongens Nytorv, og samtidig undgår man at belaste den tunge trafik i Store Kongensgade under byggeriet af Metrostationen, fremhæver de bekymrede borgere.

Politikerne er trygge
Også i Folketinget har der været bekymring for Marmorkirken.

Derfor fik trafikordførerne i forligskredsen bag Metrocityringen i sidste uge en større teknisk gennemgang af de sikkerhedsforanstaltninger, der bliver iværksat for at sikre Marmorkirken, mens metrostationen bliver bygget.

Og metroselskabets gennemgang var meget overbevisende, siger flere af ordførerne.

»Efter det møde er jeg meget tryg ved projektet. Jeg er blevet beroliget«, siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorenzen.

»Man har været nede i alle eventualiteter af, hvad det vil betyde – både med hensyn til grundvandssænkning og kirkens fundament. Jeg er tryg ved, at det kan gennemføres fuldt forsvarligt, også selv om man er inde i kirkens fundamentet. Vi var alle betænkeligheder igennem, og der blev givet ordentlige svar på bekymringerne. Så jeg vil ikke gribe ind, med mindre metroselskabet og kommunen ønsker det«, siger han.

S: Risikoen er minimal
Også Socialdemokraternes ordfører på Metrocityringen, Klaus Hækkerup, er tryg.

»Vel er der en risiko, men den er helt minimal, og man laver intensiv overvågning af vandstanden under hele projektet. Så der er ikke noget at være bekymret for. Kirken kommer ikke til at lide skade. De pumper vand ind, så snart der er udsigt til, at vandstanden falder ud over de naturlige udsving. Og de sætningsskader, der kan komme, er helt minimale. Den gennemgang, vi fik i ministeriet, bekræftede os i, at det her var så risikominimeret, som det kan blive«, siger han.

Alligevel var forligspartiernes ordførere på mødet enige om, at Transportministeriet skulle udstede en garanti for, at sikkerheden er helt i top.

Alternativer forsinker og er dyre
Desuden enedes de om at spørge Københavns Kommune, om den var interesseret i en anden linjeføring end den oprindelige, så man undgår Marmorkirken.

Konkret drøftede politikerne en alternativ placering med nedgang til metroen både fra Hindegade og fra Store Kongensgade.

Den løsning vil blive 175 millioner kroner dyrere end Marmorkirkeløsningen og forsinke hele metroprojektet med minimum et år.

Blandt andet fordi man skal igennem en ny høring om de miljømæssige gener, hvis man flytter stationen.

»Jeg har fortsat stor forståelse for bekymringen. Marmorkirken er et kulturhistorisk klenodie, der skal have stor sikkerhed. Men jeg er ikke i tvivl om, at man vil følge hver millimeterbevægelse i grundvandsstanden og sørge for, at der ikke sker noget. Ikke mindst på grund af de mange protester og indvendinger«, siger den radikale ordfører, Johannes Poulsen.

»Og ønsker Københavns Kommune ikke en alternativ løsning, så kommer stationen til at ligge ved Marmorkirken«.

Se også

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 19.20
dødsfald. De to danske piger blev fundet indebrændt i denne bil 12. august sidste år i nærheden af Berlin. - Foto: PAUL ZINKEN/AP

Familiefar anklaget for drab på to døtre

Ifølge politiet slog han sine døtre ihjel i en bilbrand i en tysk skov. I næste uge kommer manden for retten.

Danmark
13. feb. KL. 20.16

Mand styrter 15 meter ned fra stillads

Dårlig afspærring kan være skyld i ulykke. Stilladsarbejder i kritisk tilstand.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:15

13. feb. KL. 10.34 TV Se Whitney Houstons sidste optræden