Det ligner næsten et mistillidsvotum til rektor Sven Felding på Kunstakademiets Arkitektskole.

Mens han støtter planerne om at sammenlægge Arkitektskolen med Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm, advarer Arkitektskolens professorer nu indtrængende mod den sammenlægning.

Samtlige 10 professorer afleverede i går et brev til kulturminister Carina Christensen (K), hvor de går imod deres rektor og indtrængende beder ministeren om at droppe planerne eller udsætte dem.

»Det er vores klare opfattelse, at de tre institutioner, trods tilsyneladende ligheder, repræsenterer endog meget forskellige videnskulturer og -praksisser, der ikke uden videre lader sig samle i en institution«, skriver professorerne og kalder det »fagligt uforsvarligt« at gennemføre fusionen nu.

Frustration og vrede
På et stormøde onsdag i sidste uge præsenterede rektor Sven Felding det forslag, Kulturministeriets Struktur- og Samarbejdsudvalg er kommet med, hvor i alt otte kreative uddannelser sammenlægges til tre skoler. Heriblandt de tre skoler til en samlet skole for Arkitektur og Design.

På mødet deltog elever og lærere – omkring 1.000 mennesker.

Og ifølge Arkitektskolens professor i teori og historie, Carsten Thau, var der ikke ét indlæg på mødet til fordel for en fusionering. Derimod var der meget stor frustration og vrede blandt både elever og lærere.

»Rektor har en hel institution imod sig. Det er en form for mistillidsvotum. Og hvis forslaget går igennem, vil det udløse meget stor opstandelse på skolen. Problemet er, at det er kontraproduktivt både for skolen og for erhvervslivet. Det er ikke en effektivisering. Det vil blot give et meget abstrakt og fjernt mellemlag af bureaukrater, og det giver ikke en produktiv skole«, siger han.

Fusion vil give »forplumret billede«
Ifølge flere af professorerne er det mindre arkitektskoler verden over, der for alvor slår igennem og markerer sig internationalt.

Ligesom det er lykkedes for Kunstakademiets Arkitektskole, der har fostret navne som Jørn Utzon og Johan Otto von Spreckelsen og uddannet de nye danske arkitekter, der har gjort sig gældende ikke bare i Danmark, men også på den internationale scene de senere år.

Carsten Thau fremhæver, at Arkitektskolen og dansk arkitektur har opnået internationalt ry, fordi der satses på dybde og langsigtethed, mens Designskolen fokuserer på æstetikken i døgnet, de trendsættende ting.

»Slår man de to uddannelser sammen, får man et forplumret billede«, siger han.

Designskole med problemer
Problemet bliver ikke mindre af, at Danmarks Designskole i årevis har haft problemer med at holde på lærerne og med at finde sine egne ben.

Designskolen er netop nu i gang med en større omstillingsproces, så skolen kan blive godkendt til bachelor- og masteruddannelser.

Samtidig er Arkitektskolen i gang med sin egen større omlægning med nye studieordninger og et nyt studieindhold.

Useriøst
»Den hast, der er med en sammenlægning, er på den anden side af, hvad jeg vil kalde seriøst«, siger Arkitektskolens professor i design, Anders Brix.

»De omstillinger, der er i gang og ikke har fundet deres endelige form, er så store, at det er alt for hurtigt også at kaste en sammenlægning ind. Normalt siger man i erhvervslivet, at det sværeste ved fusioner er at få kulturforskellene til at fungere sammen. Det er underligt, at man så vil sammenlægge to hæderkronede kulturinstitutioner på ingen tid«, siger han.

Men hans allerstørste anke er det udbytte, en sammenlægning vil give. Eller rettere det manglende udbytte.

Ingen sammenlægning af uddannelser
Udvalget bag forslaget fremhæver blandt andet, at designuddannelserne på Arkitektskolen og på Designskolen kan lægges sammen til en uddannelse, når skolerne er slået sammen.

»Men det kan de ikke«, siger Anders Brix.

»Vores uddannelse er en arkitektuddannelse, der er tæt vævet sammen med de øvrige arkitektuddannelser. Designskolens udgangspunkt er et helt andet. På Designskolen er kvaliteten det nære forhold til håndværket, mens arkitektuddannelsen er en projekteringsuddannelse, hvor man tegner noget til andre. Det er to væsensforskellige grundkvaliteter, og det er forskellige fag, man lærer i grunduddannelsen«, siger han.

Mindre skoler giver 'mangfoldighed og dynamik'
Anders Brix frygter i lighed med Carsten Thau, at en sammenlægning vil betyde, at begge skoler mister det, de er rigtigt gode til.

I stedet risikerer uddannelserne at blive en gryderet, hvor den kunstneriske skarphed og profil forsvinder til fordel for en mere middelmådig sammenblanding.

Anders Brix henviser blandt andet til London, hvor der ikke findes en stor skole for arkitektur og design, men en række mindre skoler med skarpe selvstændige profiler. Det giver mangfoldighed og dynamik.

»I sidste ende tror jeg, at en sammenlægning af skolerne i Danmark kan føre til en mindre skarp og mindre intelligent arkitektur. Man kan miste det kunstnerisk skarptslebne og det klare fokus på danske og nordiske kvaliteter, som er et kendemærke for Kunstakademiets Arkitektskole«, siger han.

Ærgerlig rektor
Den store modvilje mod sammenlægningen kommer bag på Arkitektskolens rektor, Sven Felding.

Og han er ærgerlig over, at han ikke satte debatten om en sammenlægning i gang for et års tid siden.

Han fremhæver samtidig, at professorerne i brevet netop beder om, at drøftelserne om en eventuel fusion udsættes til efter 2010, så de store omstillingsprocesser kan falde på plads først.

»Det mener jeg, at der er god fornuft i. Jeg har fået den anbefaling fra min skole, at den siger nej på det foreliggende grundlag, og det vil jeg loyalt gengive over for ministeren, når vi skal mødes onsdag«, siger han.

Frygt er 'ubegrundet'
Men det ændrer ikke på, at Sven Felding selv mener, at både Arkitektskolen og Danmarks Designskole kan vinde på en fusion.

Og han kalder det fuldstændig ubegrundet at frygte for dansk arkitektur.

»Man får et større og mere varieret udbud af forskere og faglærere på de mange områder, vi skal uddanne til. Og vi vil få kræfter til at være en spiller også internationalt. Selv efter en sammenlægning vil vi være en lille skole, men vi vil kunne udbyde og tilbyde et mere attraktivt forskningsmiljø for forskere og studerende, der vil kunne matche institutioner i andre lande«, siger han.

Kulturminister Carina Christensen har ikke ønsket at kommentere professorernes brev før mødet på onsdag.