Jørn Stjerneklar (f.1957)

Blev fredag valgt som ’årets tv-fotograf’ ved Årets Pressefoto på baggrund af Rwanda-filmen.

Arbejder som freelance fotograf og kameramand og har fået sit arbejde trykt i magasiner som Time, Newsweek og The Economist og i aviser som The Times, Guardian og de største skandinaviske aviser.

Samlet har han boet 15 år i Afrika. Herunder i Namibia, Uganda, Tanzania, Kenya og i dag Sydafrika.

Han har dækket krige i Mozambique, Somalia, Sudan, Uganda, Congo, Burundi, Irak og Afghanistan samt intifadaen på Vestbredden og i Gaza.

Han driver sammen med sin kæreste, journalisten Helle Maj, bureauet ’Maydaypress’.

Jørn Stjerneklar.

Folkedrabet i Rwanda
Under folkedrabet i 1994 blev mindst 800.000 tutsier slået ihjel. Siden besejrede tutsiernes oprørshær RPF imidlertid den hutudominerede hær og tog magten i landet.

Folkemordet startede, da Rwandas præsident Juvenal Habyarimanas fly blev skudt ned over lufthavnen ved hovedstaden Kigali, formentlig af hutuekstremister, der var utilfredse med hans politiske indrømmelser over for landets minoritetspartier.

Volden spredte sig fra hovedstaden ud i landdistrikterne og selv til de mindste landsbyer. Centralt i kampagnen stod en lokal radiostation, der direkte opfordrede til etnisk udrensning.

Rwanda er er et af Afrikas tættest befolkede lande, og rift om god landbrugsjord menes at være en af grundene til, at folkemordet blev så omfattende. Landet er godt halvt så stort som Danmark og har i dag ca. 8 mio. indbyggere, heraf udgør hutuerne 84 procent, tutsierne 15.

• På tv
  Dokumentarfilmen ’Tom, Gud og Harry’ sendes på DR 2 15. april.

Nogle artikler efterlader læseren med så stærke følelser og tanker, at de bare skal ud.

Historien Krigsreporteren: Vi kan alle slå vores nabo ihjel er lige præcis et eksempel på dette.

På trods af, at historien er både lang og grusom, er journalist Nils Thorsens interview med tv-fotografen Jørn Stjerneklar blevet læst og læst og læst, og mange har tilføjet deres egen kommentar til artiklen.

I skrivende stund har knap 140 læsere skrevet en kommentar eller deltaget i en ophedet debat om artiklen.

Fik det fysisk dårligt
En del reagerer spontant på Jørn Stjerneklars oplevelser under folkemordet i Rwanda i 1994, hvor 800.000 tutsier og moderate hutuer blev slagtet i løbet af hutumilitsers tre måneders hærgen igennem landet.

Christian Sinding fra Østerbro i København skriver ganske kortfattet om sin oplevelse af artiklen:

»Meget vildt. Har det virkelig fysisk dårligt efter at have læst den artikel. Virkelig velskrevet - omtrent ligeså ubehageligt som at se Auschwitz. En nødvendig artikel«.

J. Johansen fra Skanderborg har samme oplevelse. Han skriver:

»Det er det sørgeligste, jeg nogensinde har læst. Men det er værd holde fast i, at mennesker også er gode som fotografen, der af alt magt forsøger at redde et andet menneske. Stærkt gået og stor cadeau fordi du viser verden, (hvordan) den også er«.

Jørn Stjerneklar fortæller blandt andet til Nils Thorsen, hvordan han – forgæves – forsøger at redde en lille piges liv. Hun dør senere i hans arme på hospitalet, mens personalet leder efter en nøgle til et medicinskab.

'Brug den moderne og moderigtige vindjakke'
Denne hændelse, og ikke mindst billedet af Jørn Stjerneklar med pigen i sine arme, har provokeret nogle læsere, der ikke mener, at han gjorde nok for at redde hende.

»Pigen er dehydreret og tydeligvis afsondret. Ufatteligt og umenneskeligt, at han ikke tager sin moderne og moderigtige vindjakke af og skærmer for solen. Giver intet for det her. Jeg er sygeplejerske og finder det grotesk og forkasteligt, at han ikke bruger sin fine dyre jakke til at hjælpe og støtte den lille baby. Det er virkeligt et trist foto, rent fagligt«, skriver Lene Lundholm Nielsen.

Og så ruller debatten ellers. Lene Lundholm får opbakning fra John Hansen fra Vesterbro i København:

»Ja, det er sgu et trist foto. Manden står med en moderne vindjakke til 2.500 kroner i 35 graders varme og isolerer ikke den lille baby fra solen og varmen. Virkeligt skræmmende«.

Flere fagfolk stemmer i koret af kritikere med Martin Uldum som afsender:

»Vi er et pakker stykker på medicinsk afdeling i Herlev, der nu har diskuteret det omtalte foto, som der henvises til af Lene Lundholm. Alle ansatte her er enige i, at han skulle havde brugt sin moderne vindjakke som solskærm til at hjælpe den lillle baby. Det havde givet hende en større chance for at overleve. Utroligt journalisten ikke ligger mærke til dette«.

'Internettets dummeste smagsdommer'
Debatten om vindjakken, der reelt er en fotovest, får mange til at reagere og tage Stjerneklar i forsvar.

Marie Borbye Knudsen fra København tager en forsonende tone i sit indlæg, hvor hun svarer på fagfolkets kritik:

»Kære sygeplejere. Jeg er sikker på, jeres råd er fagligt fornuftigt, men jeg tvivler på, at man i JS' givne situation kan tænke rationelt eller logisk. Hvordan ville I reagere, hvis I var i et sådant kaos? Jeg håber, de fleste af artiklens læsere vil fokusere på, hvordan vi kan undgå at lade had og frygt overtage vores tanker og handlinger«.

Knap så forsonende er Kristian Eistorp, også fra København, der skriver:

»Lene Lundholm Nielsen. Hvad fanden i helvede bilder du dig ind? At dømme et andet menneske, der forsøger at gøre alt, hvad han kan for at redde et lille spædbarn, fordi han i en kaotisk situation ikke tænker over at bruge sin jakke til at dække for solen. Vær glad for, at han var der og kunne tage sig af hende, i modsætning til dig, der sikkert sad og legede internettets dummeste smagsdommer«.

Mere kritik - også af gedemord
Kritikken handler dog ikke kun om, hvorvidt Jørn Stjerneklar kunne have reddet pigen med sin vest.

Jens Holger Andersen fra Silkeborg undrer sig over, at Stjerneklar ikke brød medicinskabet på hospitalet op i stedet for at »sidde passivt og vente«.

Mohammed Slobadavic fra Brønshøj er forarget over, at Jørn Stjerneklar på et tidspunkt har forsøgt at slagte en ged med en machete for at komme nærmere på uforståelige tankegang, der har ligget bag myrderierne i Rwanda. Og Kurt Nygaard fra Herning kritiserer tv-fotografen for at forsøge at profitere på sine oplevelser:

»Synes også han sætter sig selv i centrum på andres bekostninger. Han vil leve højt på det resten af sit liv. Fair nok at berette om det - men artiklen er mig mig mig mig mig mig mig mig. Han har intet lært og kun ude efter 15 minutters berømmelse. Pladder journalisme«, lyder dommen.

For svært at kapere
Kritikerne er dog i mindretal. Et væld af læsere forsvarer Jørn Stjerneklar og takker ham for hans mod og åbenhed.

Flere undrer sig over behovet for at kritisere en mand, der forsøger at redde en lille piges liv. En af dem er Søren R. Jensen fra Skødstrup.

»Har lige lagt min lille datter i seng og læser så denne artikel. Får en kæmpe klump i maven, der kun bliver større, når jeg læser de kommentarer, der kritiserer JS. Hvorfor?? Hvorfor er det nødvendigt for jer at kritisere en mand, der har gennemlevet dette, hvorfra kommer denne latterlige mistro til hans hensigter? Er det fordi artiklens egentlige indhold, er for svært at kapere?«, spørger han.

Stjerneklar blander sig
Til sidst kommer manden, der hele drejer sig om, også på banen.

Jørn Stjerneklar takker i en lang kommentar for de mange indlæg og skriver blandt andet:

»For lige at aflive en myte: Min fotovest kostede 80 kroner og ikke 2.500 kroner, den var ikke vindtæt, og så var den fyldt med batterier, flash og film og vejede seks kilo, så den ville nok have kvalt pigen, hvis jeg havde lagt den over hende. Det tog mig 10 minutter at gå med babyen op til hovedvejen. Den vej, der fører til hospitalet«.

»BBC ankom i bil til den forladte lejr, og da de så mig med den lille pige, gav de mig et lift til tilbage til Goma og lod deres historie være historie. I bilen sad vi i skygge, og jeg vædede pigens læber med vand og gav hende de trøstende ord, som jeg kunne, mens hun lå i mit skød. Vi skulle kun køre 16 kilometer, men på den vej var der 500.000 flygtninge på vej hjem. Det tog 100 år at komme frem. Og da vi kom frem, så var det ikke til Herlev Sygehus. Og derfor døde pigen«.

»Hvad ville det have hjulpet, at jeg havde brudt medicinskabet op, når lægen ikke var der? Hvor ville jeg vide fra, hvor meget adrenalin en baby skal have stukket ind i hjertet? Jeg vil altid leve med den lille pige. Og hun havde været lillesøster til mine to sønner i dag, havde heldet tilsmilet mig den dag. Det gjorde det ikke. Så please, lad nu ikke denne her vigtige historie gå op i smålighed om vindjakker og manglende forståelse for krig og folkedrab«.

Jørn Stjerneklars dokumentarfilm om folkemordet i Rwanda bliver vist på DR 2 15. april 23.10.

Nils Thorsens artikel og alle indlæg i den medfølgende debat kan læses her.