ALAN MOORE

Født i London-forstaden Northampton i 1953, hvor han på trods af sin succes stadig bor i et lille husmed tre soveværelser.

Allerede som 5-årig begyndte han at interessere sig for litteratur og lånte især fantasybøger på det lokale bibliotek.

Som 14-årig begyndte Alan Moore at få øjnene op for tegneserier med De Fantastiske Fire og Spiderman.

Samtidig udviklede Alan Moore dog også en uheldig interesse for stoffer, og som 17-årig begyndte han at deale sælge lsd, hvilket fik ham smidt ud af skolen.

Da han var i midten af 20’erne, fik han udgivet sine første tegneserier i musikbladet Sounds.

Det endelige gennembrud kom dog først i 1983, da han slog igennem på det amerikanske marked med tegneserien ’Swamp Thing’.

Graphic novel
Watchmen var tegneserien, som slog udtrykket Graphic Novel fast. Begrebet blev opfundet af smarte marketingfolk for at lægge afstand til underlødige tegneserier, som mange regnede for børnelæsning.

Mange tegneseriefans, inklusive forfatteren til ’Watchmen’, Alan Moore, har dog siden forkastet udtrykket, da det signalerer, at almindelige tegneserier ikke er lige så gode.

Blandt de mest berømte grafiske romaner finder man Batman-historien ’The Dark Knight Returns’ fra 1986 af Frank Miller. Og ’Maus’ af Art Spiegelman, der handler om hans egen fars oplevelser under holocaust.

Blandt de nyere udgivelser finder man Alan Moores fortolkning af historien om Jack The Ripper i den dystre tegneserie ’From Hell’, som i øvrigt også er blevet filmatiseret.

De to mænd sidder over for hinanden i den lille fængselscelle, der kun er oplyst af solens stråler, som trænger ind gennem tremmerne og kaster et stribet mønster af skygger på det lille bord imellem dem.

Den ene er psykologen doktor Malcolm Long. En ældre sort herre med butterfly og kuglepenne i brystlommen.

Den anden er den indsatte Walter Joseph Kovacs med fangenummer 62186. Han er slemt forslået. Hans røde hår er pjusket.

Doktor Malcolm Long holder en blækklat op foran Walter Kovacs og spørger ham, hvad han ser, mens han nysgerrigt gumler på sin kuglepen.

»En smuk sommerfugl«, svarer Kovacs uden at fortrække en mine, og doktoren smiler tilfreds. Det er lykkedes ham at nå ind til sin patient.

Men i virkeligheden ser Kovacs det hundehoved, han kløvede med en kødkniv for 10 år siden, da han skulle befri en kidnappet pige.

Tegningerne kommer til live
Ovenstående scene er ikke fra en film eller et uddrag af en bog. Det er en af siderne i tegneserien ’Watchmen’ eller ’Vogterne’ på dansk.

Tegneserien er et af verdens største litterære værker.

Stemningsfyldte og uhyggelige scener som denne er grunden til, at New York Times har placeret tegneserien på deres liste over de 100 bedste romaner nogensinde.

Her står den side om side med klassikere som ’Kammerat Napoleon’, ’Forbandede ungdom’ og ’Vredens druer’.

»’Watchmen’ bruger litterære virkemidler, romanens æstetik og virkemidler fra skønlitteraturen. Forfatteren bruger forskellige fortællersynsvinkler. Det er også sådan nogle ting, som man ser i nyere amerikansk litteratur«, siger forfatteren og anmelderen Bo Green Jensen.

På fredag har tegneserien så premiere som biograffilm, hvor dens mange fans kan se tegningerne komme til live – om end nogle af dem er skeptiske, specielt fordi tegneserieforfatteren Alan Moore allerede har udtrykt sin klare holdning til filmatiseringen:

»Den var aldrig designet til at blive til film. Det har jeg prøvet at forklare de røvhuller de sidste 20 år«, har han sagt i et interview med det australske magasin Time Out.

Det sidste mysterium
Ideen til ’Watchmen’ opstod i begyndelsen af 1980’erne.

I lang tid havde tegneserier været præget af farverige helte, der altid reddede en verden, som forgudede dem for det.

Men Alan Moore ville noget andet. Han ville kaste et realistisk lys over heltegenren. Hvad kunne drive en mand eller kvinde til denne form for selvtægt, og hvordan ville resten af verden reagere, hvis det skete?

For at besvare spørgsmålet slog den engelske forfatter sig sammen med tegneren Dave Gibbons, og sammen kreerede de en dyster verden og et usædvanligt persongalleri til at befolke den.

I stedet for at hylde sine helte er befolkningen i Alan Moores univers bange for de maskerede selvtægtsmænd og har presset regeringen til at gøre heltene lovløse.

Derfor har de fleste af heltene lagt kappen på hylden, andre lever som jaget vildt, og enkelte arbejder nu for regeringen, der sender dem til verdens brændpunkter.

Men da en af heltene bliver brutalt myrdet, bliver de andre trukket ud af deres pensionisttilværelser for at opklare et sidste mysterium og fange den sidste skurk.

Skyd først
Samtidig med det dragende mordmysterium er tegneserien også spækket med politiske kommentarer til både den kolde krig og Richard Nixon, som i tegneseriens univers er ved at blive genvalgt som præsident for femte gang i træk.

Præsidenten gør flittigt brug af fortællingens eneste helt med superkræfter, Dr. Manhattan, til en skødesløs ’skyd først, spørg bagefter’-taktik mod verdens slyngelstater.

I dag, 20 år efter den første udgivelse, bliver ’Watchmen’ stadig betragtet som et mesterværk inden for tegneseriemediet.

Tegneserien bliver især rost for sine mange lag og krydsende handlingstråde, som over 354 sider væver de seks forhistorier om hver af Watchmen-gruppens medlemmer sammen i et større konspirationsplot.

I New York Times’ begrundelse for at placere tegneserien på sin liste over de største romaner gennem tiderne hedder det blandt andet:

»’Watchmen’ er fortalt med kompromisløs psykologisk realisme, i flygtigt overlappende plotlinjer og smukke cinematiske tegninger, som er rige på gentagne motiver.

’Watchmen’ er hjertebankende, hjerteknusende læsning og et landemærke inden for evolutionen af et ungt medie«.

Ifølge Bo Green Jensen, der er ansat ved Weekendavisen, er det især historiens brug af virkemidler fra skønlitteraturen, som gør den berettiget til en plads blandt de bedste bøger i verden.

»Ligesom i film er der en voiceover, som ikke bare fortæller det, man ser, men også det, man ikke ser, det er et andet lag af virkeligheden«, forklarer han.

Christian Monggaard, filmanmelder ved Information, mener også, at positionen blandt verdens største litterære værker er berettiget.

»Man kunne lige så godt læse ’Watchmen’ som enhver anden roman. Den tager store spørgsmål om liv og død op på en facon, som man aldrig har set før i tegneserier«, siger han.

Nægter at se filmen
Og nu er tegneserien så på vej til det store lærred. Instruktøren er den unge tegneseriefan Zack Snyder, som også stod bag kameraet ved filmatiseringen af Frank Millers tegneserie ’300’.

Ifølge tegneserieekspert og redaktør af tegneseriesiden.dk Ulf Reese Næsborg er det dog noget nær en umulig opgave at stille de mange tegneseriefans tilfreds, når billederne ruller over lærredet.

»Jeg ville nødig være i Zack Snyders sko. Det er lidt som at filmatisere Bibelen og få de kristne på ryggen. Det er stort set lige meget, hvordan han gør det, så vil han få på puklen, fordi det er så stort et værk i tegneseriehistorien«, forklarer han.

Og hvis ikke instruktøren får på puklen af de mange fans, så har han i hvert fået det af Alan Moore.

Forfatteren har flere gange udtalt, at han aldrig kommer til at se filmen, og han har fraskrevet sig alle indtægter fra film og salg af merchandise mod at få sit navn fjernet fra alt, hvad der har med filmen at gøre.

Ifølge forfatteren selv var hele pointen med hans tegneserie nemlig at vise verden, at tegneserier ikke bare var billige film.

»Den var designet til at vise alle de ting, som tegneserier kan, som andre medier ikke kan. Jeg ville give tegneserier deres egen plads, da jeg skrev ting som ’Watchmen’. Jeg ville vise, hvilke muligheder der var i tegneserier, og at film er helt anderledes«, fortæller Alan Moore til det australske magasin Time Out.

Selv om filmatiseringen er blevet lagt for had af forfatteren, er det dog lykkedes at lokke folk ind i biografmørket. I øjeblikket er filmen den mest sete i de amerikanske biografer.

Watchmen har premiere på fredag i biografer over hele landet.