Selvfølgelig skal udtalen og grammatikken være i orden.

Men det er faktisk vigtigere, at journalister og værter i DR behersker et rigt og levende sprog, end om de af og til står og roder lidt med nogle mudrede konsonanter eller nogle bortkomne endelser.

Og der kan man blandt andet hente inspiration hos fyrtårne som Johannes V. Jensen og Kingo, mener DR’s sprogredaktør, Martin Kristiansen, der i dag afleverer en ny sprogpolitik til DR’s bestyrelse.

»Når det gælder sproget, er opgaven større end blot at rette fejl, for et korrekt sprog er ikke nødvendigvis mangfoldigt og levende. Glæden ved sproget begynder med bevidstheden om sprogets betydning og værdien af et velfungerende sprog. Og jeg vil hellere støde på nogle sprogblomster undervejs, end jeg vil vandre gennem et landskab, hvor biodiversiteten er lige så monoton som i en sprøjtet hvedemark«, siger Martin Kristiansen.

Nordmænd og svenskere skal interviewes på dansk
Et korps på 32 sprogambassadører skal styrke den sproglige efterkritik på DR’s redaktioner, ligesom øget korrektur, sprogkurser og bedre oversættelser skal sikre højere sproglig kvalitet.

Fremover skal man også kunne høre danske dialekter i DR’s programmer, ligesom DR’s journalister skal være med til at styrke det nordiske sprogfællesskab ved at tale dansk, når de interviewer svenskere og nordmænd i stedet for at slå over i engelsk.

Også DR’s seere, lyttere og læsere skal have større fokus på deres modersmål. Det skal blandt andet ske gennem flere programmer om litteratur og sprog for både børn og voksne.

Kamp mod klichéer
Sådan lyder overskrifterne i den sprogpolitik, DR’s sprogredaktør, Martin Kristiansen, i dag præsenterer for DR’s bestyrelse.

Samtidig udsendes en stilguide til medarbejderne med gode råd om sprogbrug, ligesom der i dag sættes navn på de 32 DR-medarbejdere, der i fremtiden skal fungere som sprogambassadører.

For når det gælder journalistik, er det gode sprog faktisk lige så betydningsfuldt som den gode historie, mener Martin Kristiansen.

Den sproglige opmærksomhed skulle gerne føre til, at det bliver mere sjældent at høre DR-journalister tale om ’boligboblen’, ’aktiernes rutsjetur’ og ’Nordkorea, der rasler med sablen’.

Der skal nemlig ikke bare ryddes op i grammatiske fejl og forkerte farver på vokalerne, men også i de sproglige klicheer.

»Vi skal ikke tilbage til 1950'erne«
Og her vil sprogredaktøren blandt andet hente hjælp i litteraturen og hos journalistikkens historiske fyrtårne.

»Jeg har lige læst nogle essays fra 1917 af Johannes V. Jensen, der handler om overgangen fra højkonjunktur til krise, da Første Verdenskrig brød ud. Hans beskrivelse af et samfund i overflod, der pludselig får brød- og kulrationeringer, kunne være skrevet i forgårs. Og kunne måske være inspirerende at læse, når man for 45. gang som journalist har fortalt om aktiernes rutsjetur i tv«, siger han.

Da Martin Kristiansen for et halvt år siden tiltrådte som sprogredaktør, var det som en del af en større plan for det fremtidige sprogarbejde i DR.

Men DR’s sprogredaktør har nu ingen forestilling om at kunne levere en sprogligt set totalt fejlfri flade. Og det er heller ikke hans mission.

»Vi skal tilstræbe korrekt sprogbrug, fordi vi lever af vores troværdighed, men vi skal ikke tilbage til 1950’ernes speakersprog. Vi skal afspejle det sprog, der tales i det omgivende samfund, og jeg ser det ikke som min opgave at være politibetjent, men snarere debatredaktør, der skal sørge for en vedvarende diskussion af, hvordan vi bruger sproget«.

Mange skal blande sig
Hver gang DR’s journalister formulerer sig i radio, tv eller på nettet, er det med hele befolkningen som potentielt publikum. DR’s sprogbrug er under konstant bevågenhed i den offentlige debat, og sådan bør det også være, for DR har en særlig forpligtelse som både fornyer og bevarer af sproget, mener sprogredaktøren.

»I det daglige skal vi nok selv træffe vores valg uden indblanding, men den principielle diskussion har godt af, at der er mange, der blander sig«, siger han.

Og nu inviterer DR endnu flere til at debattere sproget – blandt andet på en hjemmeside om sprog, der bliver tilgængelig på nettet i løbet af i år.

For sproget tilhører os alle og ikke bare en håndfuld detaljeorienterede læserbrevsskribenter.

»Sproget er en levende organisme, der hele tiden bevæger sig. Men der findes læserbrevsskribenter, der forestiller sig, at sproget skal bevares på ét bestemt sted. Samtidig er der ved at opstå et modideal blandt nogle yngre journalister om, at det med sproget ikke er så vigtigt, og at dem, der kritiserer det, bare er gamle, sure vrissehoveder, der ikke følger med. Begge indstillinger vil vi gerne ændre, så der ikke kun findes sådan en Jeronimus-måde at tale om sproget på kontra ren ligegyldighed«, siger Martin Kristiansen.

Årlig dialektdag
Ifølge dialektforskerne varer det ikke mange år, før de danske dialekter er helt væk og vi alle taler varianter af rigsdansk.

Men DR giver nu alligevel dialekterne en chance i det offentlige rum.

Så fremover skal journalister og værter ikke kamuflere deres sproglige baggrund, når de taler i tv eller i radioen. Derudover overvejer DR at holde en årlig dialektdag, hvor der kan høres dialekter i hele sendefladen.

»Vi har medarbejdere, som har boet de første 25 år af deres liv på Bornholm, men det kan man ikke høre, når de taler i radioen eller i tv, fordi det har haft lav status at tale dialekt. Hvis vi fortsætter den linje, får vi et sprog med mindre grad af mangfoldighed. Så derfor prøver vi at åbne fladerne for dialekterne – selvfølgelig under hensyntagen til forståeligheden«.

DR konkurrerer hver dag med de kommercielle tv-stationer, og det har også sat sig i sproget.

Med sprogredaktørens ord kommer DR indimellem til at lyde »for meget som en virksomhed og for lidt som en demokratisk forankret kulturinstitution«.

»Når vi siger, at vi som de eneste går imod nyhedsstrømmen eller lover, at en koncert vil hensætte lytteren i en bestemt stemning, skal vi være opmærksomme på, hvor mange omgange vi kan dreje hurraskruen. Reklamesproget er også blevet vores, og vi risikerer at miste troværdighed på det. DR drives for licensmidler, så selvfølgelig skal vi gøre opmærksom på programmer og koncertsal. Men vi skal passe på, at der ikke opstår tvivl om, om vi nu er objektive, eller om vi altid har en eller anden DR-agenda«.

Flermedialiteten udfordrer
En stor sparerunde og udflytningen til DR Byen har ifølge Martin Kristiansen betydet, at fokus i en periode har ligget andre steder end på sproget.

Men nu er medarbejderne ved at finde sig til rette i de nye omgivelser, og dermed bliver der ifølge sprogredaktøren mere overskud til at koncentrere sig om indhold.

»Men i dag skal journalisterne levere til både tv, radio og net, og det går rigtig hurtigt. Desuden skal de lave det meste selv, fordi teknikerne i stort omfang er skåret væk. Derfor har vi brug for bedre procedurer for korrektur og løbende sproglig efterkritik«, siger Martin Kristiansen, der selv har læst litteraturhistorie og også har en fortid som operasanger.

Derudover har han arbejdet som vært på et litteraturprogram på P2 og som journalist på Orientering på P1.

Han vil ikke sætte noget beløb på, hvad det koster at gennemføre sprogpolitikken, men forsikrer, at der er penge bag planerne.

Og så drømmer han om også at få råd til at lave en stor tv-serie om den danske sproghistorie, der med sprogredaktørens ord er »så lækker, forkromet og bred, at vi får rigtig mange seere med i stedet for kun de allerede frelste«.