'Fri os fra det onde’, hedder Ole Bornedals nye danske film med planlagt premiere lørdagen før påske.

Den bøn er tilsyneladende ikke blevet hørt af alle højere magter.

I hvert fald ikke af Nordisk Film, mener Ole Bornedal og hans udlejer og producent. Filmen er raget ud i en strid modvind, der blæser fra et sted omkring Valby og Nordisk Film Biografer, mener de:

I modsætning til normalproceduren for større danske film vil Bornedalfilmen ikke blive vist i landets store Nordisk Film-biografer.

Aalborg undtagelsen
Nordisk Film Biografer, der sælger næsten halvdelen af alle filmbilletter i Danmark, har udelukket Bornedals film fra visning med Bornedals fødeby, Aalborg, som eneste undtagelse.

Det betyder, at biografgængere i Herning, Randers og Esbjerg må køre udenbys for at se sangeren Lene Nystrøm og komikeren Lasse Rimmer debutere i hovedrollerne i Bornedals stordrama.

I andre byer vil ’Fri os fra det onde’ blive vist af f.eks. CinemaxX og en række mindre art cinema-biografer, men samlet set vil der være færre sæder og altså dårligere chance for et godt billetsalg – formentlig vil det koste mellem en femtedel og en fjerdedel af billetsalget, vurderer udlejningsselskabet.

»Folk kører ikke fra Herning til Viborg for at se en film. Man kan jo kun spekulere over, om Nordisk Film gør det her for at beskytte sine egne film«, siger direktør Michael Fleischer fra udlejningsselskabet SF Film/Filmcompagniet.

»Nordisk Films egen Malmrosfilm, ’Kærestesorger’, får i hvert fald en chance for at sælge bedre påsken over, når der ikke vil være to danske film«, mener han.

Frygt for kannibalisme
Nordisk Film Biografer har også ’Mænd der hader kvinder’ ude i biograferne endnu, og netop mængden af danske film er selskabets argument for at slå bremserne i over for Bornedals premiere.

Allerede i november sendte Nordisk Film Biografer besked til udlejeren om, at de skulle udskyde premieren, fordi der var for tæt løb af danske film op til påske.

Med for mange danske film i samme by på samme tid risikerer filmbranchen ’kannibalisme’ – altså at filmene sluger hinandens publikum – understreger direktør i Nordisk Film Biografer John Tønnes.

Nordisk Film har »en forpligtelse«
Men udlejeren mener, at Nordisk Film som mastodont på markedet – sidste år sad selskabet på over 40 procent af omsætningen – har en forpligtelse til at sikre udbredelsen af danske film, også dem, der ikke er produceret af selskabet selv.

»Nordisk Film sidder med en altdominerende markedsandel. Det giver en vis forpligtelse, og specielt da når det gælder danske film: Det er ikke kun Ole Bornedal eller producenten eller mig, det går ud over. Med statsstøttede film handler det om offentlige midler og skatteyderpenge«, siger Michael Fleischer.

John Tønnes er helt enig i, at Nordisk Film Biografer har en forpligtelse over for det danske biografpublikum og over for de danske skatteydere.

Nordisk FIlm: Det er deres egen skyld
Men det er udlejningsselskabet, der skalter og valter med skattekronerne med deres insisteren på én dato, mener han:

»Vi sidder med fem store danske film i påsken, og flere af dem kan ikke flyttes – ’Kærestesorger’ er en Biograf-Danmark-film, som vi ikke har indflydelse på, ’Mænd der hader kvinder’ er bundet op på tv-rettigheder. Vi har tilbudt udlejningsselskabet flere datoer, men de vil absolut superoptimere og lægge den her film i påsken, selv om de ved, at det samlet set vil gå ud over dansk film og skatteyderkronerne: Når en enkelt maser sig ind i køen, kommer der færre ind og se hver film«.

Udlejeren har siden beskeden om premiereflytning i november været i dialog med Nordisk Film Biografer, men har ikke ønsket at udskyde datoen for eksempel til sommerpremiere, både af hensyn til producentens likvider og af hensyn til filmen, der »ikke er nogen let sommerfilm, men et voldsomt drama«.

Opfatter ikke Bornedal-film som »stor«
John Tønnes ved ikke, hvad en ’sommerfilm’ er:

»Jeg kan bare se, at vi i efteråret som sædvanlig sad med alt for mange film, der gerne ville have påskepremiere, og det har løst sig fredeligt for de andres vedkommende. Det er første gang, det ender sådan her, og jeg er ked af det, for vi vil gerne vise den film, selv om vi ikke opfatter den som så stor«.

Michael Fleischer forstår til gengæld ikke, at netop Nordisk Film har svært ved at finde plads i markedet, når andre biografer, som CinemaxX, åbenbart godt kan se et hul til endnu en dansk film.

Hertil siger John Tønnes, at biografernes praksis med at presse film ind oven i hinanden er udtryk for »en kynisk nu-skummer-vi-fløden-i-en-fart-og-på-kort-sigt-betragtning«, som alle på længere sigt taber på.

I hvert fald biografgængerne.