Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 30. mar. 2009 KL. 09.46

Dansk dance-musik har international X Factor

Remee og Lina Rafn er blandt de danskere, som tjener flest penge på musik i udlandet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mest spillet

De ti mest spillede danske kompositioner i udlandet i 2008:

  1. Calabria med Enur feat. Natasja (Enur og Natasja).
  2. Destination Calabria med Alex Gaudino feat. Crystal Waters (Enur, A. Gaudino, M. Linn og S. Scarpellini).
  3. Superstar med Jamelia og Christine Milton (Remée, Mich Hansen, Joe Belmaati).
  4. Something About You med Jamelia (Jamelia, Peter Biker og Soulshock).
  5. Let Me Think About It med Ida Corr og Fedde Le Grand (IdaCorr, Motrack og Burhan G).
  6. From Paris To Berlin med Infernal (Paw Lagermann, Lina Rafn og Adam Powers).
  7. Tango Jalousi med forskellige kunstnere (Jacob Gade).
  8. Played Alive med Safri Duo (Uffe Savery, Morten Friis og Michael Parsberg)
  9. The Creeps - Remix med Camille Jones og Fedde Le Grand (Camille Jones, Gauzz)
  10. Sunshine Reggae med Laid Back (John Guldberg og Tim Stahl).


Musikeren og sangeren Natasja Saad alias Little T er aktuel med sin debutplade.

Afdøde Natasja topper listen sammen med DJ Enur. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Interessen for dansk musik ændrede sig radikalt i udlandet i 2008.

Gode gamle Jacob Gade, der i årevis har haft en sikker topplacering på listen over de mest spillede danske komponister i udlandet for sin ’Tango Jalousie’, ville sikkert rødme af netop jalousi, hvis han kunne se den aktuelle liste.

Den findes i årsberetningen for Koda, der bestyrer de penge, danske komponister tjener ved selv at opføre eller få deres musik spillet af andre.

I årsberetningen, som offentliggøres i dag, kan man se, at det er komponister som en vis Mikkel Johan Eemer Sigvardt (Remee) og Michael Hedin Hansen (Cutfather), der sammen med Paw Lagermann og Lina Rafn er på listen over de mest spillede danske komponister i udlandet.

Bag de navne gemmer der sig to tredjedele af det nok så berømte dommerpanel i X Factor.

Corr og Camille
I deres egentlige roller som henholdsvis medkomponist til hittet ’Superstar’ og som sangerinde i Infernal med ny-discoklassikeren ’From Paris To Berlin’ har Remee og Lina Rafn slået selveste Jacob Gade af banen.

På toppen er dog den danske DJ Enur med sit reggaeprægede og saxofonbårne Ibiza-hit, ’Calabria’ med vokal hjælp fra afdøde Natasja. Versionen ’Destination Calabria’ er nummer to på listen, inden ’Superstar’ tager over.

Også dance-navne som sangerinderne Ida Corr – for sit hit med hollandske Fedde Le Grand ’Let Me Think About It’ – og Camille Jones med sit ’The Creeps’ er med på listen.

Safri og 'Sunshine Reggae'
Længere nede møder man Safri Duo, Jamelia med sit hit ’Something About You’, skrevet af sangerinden selv i samarbejde med danske Peter Biker, der har en fortid i News og Soulschock.

Også stedsegule ’Sunshine Reggae’ med Laid Back bliver ved at spille penge hjem til komponisterne i Danmark.

»Det viser, at vi danskere begår os bedst med dance-musik i udlandet. Det er slet ikke rock eller andre fænomener, men det mere poppede dansemusik, vi kan få andre til at lytte med på«, siger pressechef i Koda, Birgitte T. Henriksen.

Helt tilbage i 1982 skrev John Guldberg og Tim Stahl deres vuggende verdenssucces ’Sunshine Reggae’, og de gode vibrationer holder stadig til en placering på listen over dansk succes i udlandet.

»Vi glæder os over, at vores sang fortsat spreder så meget glæde verden over. Vi tror simpelthen, at den sang er helt sin egen. Derfor holder den ved«, siger duoen som en slags forklaring på evighedsfaktoren til Kodas åsberetning , som dog ikke oplyser, hvor meget de enkelte komponister har tjent på deres rettigheder.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 13.55

Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn

Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.

Nyhedsfoto
13. feb. KL. 14.05

Se kjoleorgiet fra Grammyfesten

Den amerikanske musikbranche viste masser af bar hud og store tandpastasmil på den røde løber ved årets Grammy-uddeling. Prisfesten foregik i Staples-centret i Los Angeles med rapperen LL Cool J som vært. Under showet blev Whitney Houston, der døde natten til søndag, hyldet flere gange.

Gældskrisen
13. feb. KL. 12.02
TØMMERMÆND. I dag er grækerne vågnet til en hovedstad i ruiner efter gårsdagens uroligheder. Stemningen kan bedst beskrives som »tømmermænd«, fortæller Danmarks ambassadør Tom Nørring. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Ambassadør: Athen vågner til tømmermænd

Danmarks ambassadør undrer sig over voldsomheden i græske demonstrationer.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:15

13. feb. KL. 10.34 TV Se Whitney Houstons sidste optræden