I Berlin ligger Berliner Filharmonien, som ligner DR’s koncerthus på Amager til forveksling, og det er ikke helt tilfældigt.

Bygherrerne af det danske koncerthus har nemlig brugt tyskernes koncerthus, som inspiration. De to sale er begge bygget op som et amfiteater med scenen i midten, mens tilskuerpladserne er bygget op i terrasser med skarpe former.

Berlin  Filharmonien. Arkivfoto: Florian Bolk
En stor forskel på de to koncerthuse er dog, at Berliner Filharmoniens lyd regnes for en af de bedste i verden, mens DR’s koncerthus indtil videre kun har høstet massiv kritik i medierne, primært på grund af den manglende efterklang.

Forskellige byggematerialer
Når de to sale, som umiddelbart ser ens ud, alligevel har så forskellig en lyd, skyldes det valget af byggematerialer. I Tyskland har designerne fokuseret på hårde materialer, som beton og marmor, mens vi i Danmark har brugt blødere materialer, som træ og gips.

»Efterklangen er død ud fra de materialer, som er beskrevet her, og det passer også med den kritik, der har været af koncerthuset«, siger akustikeksperten Lars Mathiasen fra firmaet VM Acoustics, der rådgiver om bygningsakustik.

De danske materialer suger lyden til sig, mens tyskernes hårde materialer kaster lyden tilbage i rummet – i praksis betyder det, at den meget omdiskuterede rumklang i den danske koncertsal ikke kommer op på målet, som ifølge DR skulle være 2,4 sekunder, men i stedet er 1,6 sekunder.

Ikke perfekt til koncertsal
Valget af materialer og de efterfølgende problemer med efterklangen behøver dog ikke være en dårlig ting, mener Lars Mathiasen.

»Jeg ved ikke, om deres primære mål var at lave en koncertsal eller en sal, hvor det er nemmest at optage en torsdagskoncert. Hvis akustikerne har fået besked på det sidste, så er salen perfekt. Det er bare ikke perfekt, hvis det var formålet at lave en koncertsal«, siger Lars Mathiasen.

Han peger samtidig på, at DR har valgt at kalde koncertsalen for Studie 1 og ikke koncertsalen. Tonemester og lydeksperten Jan Juhler, som tidligere har kritiseret lyden i koncerthuset, mener, at DR bør sige, om de faktisk ønsker et lydstudie snarere end en koncertsal.

»De skylder en forklaring på, om efterklangen er for kort, eller det er, som de vil have det. Ellers synes jeg, vi er blevet snydt«, siger han.

To hensyn
Ifølge koncerthusets chef, Leif Lønsmann, har det hele tiden været tanken at lave et koncerthus, som også kan bruges som lydstudie.

»Det har været to hensyn, som har skullet sameksistere, men jeg mener ikke, at de to ting modarbejder hinanden. Der er ikke noget galt med den akustiske kvalitet i et lydstudie, heller ikke når man sidder i det, så at give et koncertpublikum en studieoplevelse kan også være storslået og unikt«, siger Leif Lønsmann.

Han mener heller ikke, at den korte efterklang forringer koncertoplevelsen for publikummerne i DR’s koncerthus.

Musikere skal tilpasse sig salen
»Den samlede lydoplevelse består af mange forskellige dimensioner, og her er efterklang kun den ene og langtfra den dominerende«, forklarer Leif Lønsmann.

I stedet maner han til tålmodighed og pointerer, at koncertsalen kun har været i brug i 78 dage.

»Lydoplevelsen er ikke på plads den dag, man flytter ind, og det parameter, som kan optimere oplevelsen, er den måde, man bruger koncertsalen på. Musikerne skal tilpasse sig salen, før salen tilpasses til musikerne«, siger Leif Lønsmann.