1970’erne vilde kunstneriske og politiske aktioner og happenings ville ikke kunne foregår i dagens Danmark.

Terrorlovgivningen vil simpelthen kriminalisere meget af den vilde, politiske kunst, mener Mikkel Bolt, som er lektor og kunsthistoriker på Københavns Universitet og ekspert i forholdet mellem politik og kunst i det 20. århundrede.

Konkret har billedkunstner og afdelingsleder på Det Fynske Kunstakademi, Jakob Jakobsen, designet tre klistermærker, som er formet som trafikskilte og skal hænges op på trafikskilte rundt omkring i byen.

Klistermærkerne er en del af en alternativ terrorpakke, som ifølge kunstneren skal vise, hvor absurd terrorloven er.

Kunstnerisk ytringsfrihed
Men har Jakob Jakobsen virkelig ret, når han siger, at terrorloven rammer den politiske kunst og indskrænker ytringsfriheden?

»Ja, det vil jeg mene, han har ret i. Problemet er, at formuleringerne i terrorlovene er så gummeagtige, at de kan ramme en masse politiske og kunstneriske aktiviteter, som før bare var politiske ytringer og kunstneriske happenings, som skulle skabe debat og sætte tingene på spidsen. I dag risikerer den slags aktiviteter at falde ind under terrorismedefinitionen«, mener kunsthistoriker Mikkel Bolt.

Jakob Jakobsens alternative terrorpakke, hvor trafikskilte påklistres klistermærker med teksten ’Til forstyrrelse af samfundsordenen’ kan være på kant med terrorloven. I lovteksten står der nemlig, at den, som forstyrrer eksempelvis trafiksikkerheden med henblik på at få en offentlig myndighed til at handle på en bestemt måde, kan dømmes for terrorisme.

»Det er denne brede terrordefinition, som også kan ramme kunstnere,« siger Mikkel Bolt.

Lov hæmmer den offentlige diskussion
Men kunstnere kan jo godt lave aktioner i dag?

»Jo, men der er kunstnere, der kan blive ramt, når de vil lave aktioner. Loven fungerer hæmmende for den offentlige diskussion, idet rammerne for ytringsfriheden og aktioner hæmmes«.

»Loven fungerer præventivt på kunstnere, der kombinerer deres kunst med politiske standpunkter. Loven er et forsøg på at gøre forskellige handlinger og aktiviteter suspekte. Det er indsnævring af den offentlige sfære, hvor personer skræmmes og ikke tør ytre sig«, mener kunsthistorikeren.

Han ser Jakob Jakobsen aktion som en protest mod terrorlovenes vidtgående beføjelser.

»Især i krigstider er det svært at agere politisk og kunstnerisk og ytre sig kritisk, og det er terrorloven et godt eksempel på, idet den medfører en potentiel indskrænkning af det demokratiske talerum«.

Politik og kunst blandes sammen
»Jakob Jakobsens ønsker bevidst at lave et projekt, der befinder sig i et grænsefelt mellem kunst og politik, og hvor kunstneren ved at benytte disse klistermærker risikerer at falde ind under terrorparagraffens brede definitioner«.

Mikkel Bolt studier af den politiske kunst i det 20. århundrede viser, at især kunstneriske happenings og politik er blevet blandet sammen op igennem 1990’erne, og at aktionerne ofte kommer i problemer i forhold til lovgivningen.

»Terrorlovene indskrænker det politiske rum, og derfor vil vi se modreaktioner – både politiske og kunstneriske. Men det er jo ikke noget, vi ser meget af herhjemme. På den måde ser det sort ud for den politiske kunst«.

Nedenfor står Jakob Jakobsen med et af tre klistermærker, som er formet som trafikskilte og skal hænges op på trafikskilte rundt omkring i byen som protest mod terrorloven.