Politisk kunst og terrorloven

Konkret har billedkunstner og afdelingsleder på Det Fynske Kunstakademi, Jakob Jakobsen, designet tre klistermærker, som er formet som trafikskilte og skal hænges op på trafikskilte rundt omkring i byen. Klistermærkerne er en del af en alternativ terrorpakke, som ifølge kunstneren skal vise, hvor absurd terrorloven er.

Mikkel Bolt, som er lektor og kunsthistoriker på Københavns Universitet, giver Jakob Jakobsen ret i, at terrorloven indskrænker den kunstneriske ytringsfrihed og den politiske kunst samt muligheden for vilde happenings.

Billedkunstner Jakob Jakobsen med klistermærker der overtræder terrorlovgivningen......

Her ses kunstner Jakob Jakobsen med et af sine tre klistermærker.

Venstre og de konservative mener ikke, at terrorloven indskrænker den kunstneriske ytringsfrihed og muligheden for at skabe politisk kunst og vilde happenings.

Det er ellers budskabet fra en forsker og en billedkunstner, som via et nyt kunstprojekt vil bryde terrorlovgivningen ved at forstyrre trafikken og den offentlige orden.

»Noget fis«
Men kunstnere skal overholde loven ligesom alle andre, mener retsordfører for de konservative, Tom Behnke.

»Det er noget fis at sige, at de ikke må lave kunst på grund af terrorloven. De her kunstnere må indordne sig under lovgivningen og de spilleregler, vi har vedtaget. Den kunstneriske frihed skal foregå indenfor lovens rammer. Det samme gælder for ytringsfriheden, hvor der også er begrænsninger«, siger Tom Behnke, som også er uddannet politimand.

»Hvis han vil hænge klistermærker op på trafikskilte, er det også kriminelt ifølge færdselslovgivningen. Ellers må han gøre det i en fabrikshal. Men det er jo domstolen, der kigger på proportionaliteten. Forudsætningen er, at man skal have et fortsæt for at overtræde terrorloven, for at man kan dømmes«.

Samme melding kommer fra Kim Andersen, som er Venstres retsordfører.

»Jeg ved ikke, om terrorloven hindrer kunstnere i at lave politisk kunst – det er jo et hypotetisk spørgsmål, og desuden er det jo domstolene, der afgør hvert enkelt tilfælde. Jeg synes, det er at skyde over målet, at kritisere terrorloven i denne sammenhæng. Vi tager det op, der er relevant, når vi skal revidere terrorloven«.

Greenpeace terrordømt
Men hvad med Greenpeace-aktionen, hvor aktivister smed et banner ned fra en privat bygning og blev dømt for at overtræde terrorloven?

»Jamen, Greenpeace trænger ind på fremmed grund, og det har domstolene vurderet er en overtrædelse af terrorloven. Og når man forstyrrer samfundsordnen på den her måde, så er det en form for terror«, siger Tom Behnke.

»Men det var jo kun en bødestraf, de fik, og det har jeg ingen problemer med. De skal stadig opføre sig ordentligt, selvom de hedder Greenpeace eller er kunstnere og laver gadekunst«, siger retsordføren for de Konservative.

»Da vi lavede terrorlovgivningen, var den ikke målrettet kunst og politiske aktioner, men vi har forsøgt at lave nogle klare retningslinjer, så terrorister ikke kan snyde sig uden om. Men hvis det ikke har noget med terror at gøre, kan man ikke dømmes efter den pågældende bestemmelse«.

Nedenfor er et af de klistermærker, der skal protestere mod terrorloven.