Mens otte billedkunstnere og syv forfattere har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium, er der bare en enkelt teaterinstruktør og ingen filmfolk blandt dette års modtagere af tre års arbejdsro.

Fonden har netop uddelt i alt 26 stipendier, der sikrer modtagerne 280.000 kroner om året i de næste tre år.

Det er syv kunstkyndige tremandsudvalg, der inden for hvert sit område udvælger stipendiemodtagerne.

Flere forfattere og billedkunstnere
Fonden har imødekommet 26 ansøgninger ud af 2.500, og når der er en overvægt af forfattere og billedkunstnere blandt modtagerne, har det blandt andet historiske årsager.

»Statens Kunstfond begyndte med støtte til billedkunst, litteratur og klassisk musik. Og så er de andre udvalg kommet til senere og har færre penge at dele ud af. Så der er ingen tvivl om, at det har historiske årsager, at det fordeler sig som det gør. Hvor mange penge hvert udvalg har til rådighed, er en politisk beslutning, så Kunstfonden kan ikke selv omfordele midlerne mellem de forskellige kunstområder«, siger sekretariatschef i Statens Kunstfond Vibeke Jakobsen.

Statens Kunstfond har i år en finanslovsbevilling på godt 90 millioner kroner, som skal gå til blandt andet legater, indkøb af kunst og udsmykningsopgaver.

Færrest penge hos film og teater
Pengene bliver fordelt til de kunstfaglige udvalg efter en fordelingsnøgle, som vedtages politisk.

Og så er det op til udvalgene selv, hvordan de vil bruge pengene. I år investerer udvalgene i alt 21,8 millioner kroner i treårige arbejdsstipendier.

»Når der kun er en enkelt teaterinstruktør, der har fået et treårigt stipendium, skyldes det dels, at udvalget for film- og teaterkunst er et af de udvalg, der har færrest penge. Men det er måske også en vurdering af, at film- og scenekunstnere ofte fungerer i arbejdsfællesskaber, og at der er færre, der kan sætte sig hen og fordybe sig i deres kunst i tre år«, siger Vibeke Jakobsen.

»Understimulerede områder«
Da Statens Kunstfond blev etableret i 1964, var det med udvalg for billedkunst, litteratur og tonekunst.

I 1969 blev fonden udvidet med udvalget for kunsthåndværk og design, og ni år senere fik fonden også et udvalg for arkitektur.

Først i 1994 fik fonden et udvalg for film- og scenekunst, og i 1996 blev tonekunstudvalget delt i to udvalg for henholdsvis klassisk og rytmisk musik.

»Derfor findes der nogle understimulerede områder. Det er en langsom udvikling, men det, vi glæder os over nu, er, at vi får lov at dele 26 legater ud til nogle kunstnere, som vi synes er smadderdygtige«, siger Kunstfondens bestyrelsesformand, billedkunstner Erik Steffensen.

Nødvendig ro
Han er selv formand for billedkunstudvalget og understreger, at det er politikerne, der står for fordelingen af midlerne, mens han skal være med til at vurdere, hvem der inden for hans eget fag er de bedste lige nu og dermed oplagte modtagere af stipendier.

»Jeg synes generelt, at kunsten skal have flere penge. Jeg synes bare, det ville være dejligt, hvis der var flere end 26, vi kunne give arbejdsro. Men det er da smukt at se, at der i hvert fald er én fantastisk scenekunstner og instruktør, der har fået et arbejdsstipendium, og som nu får mulighed for at hvile hovedet lidt og se, om talentet kan skydes i en ny retning. Det er helt nødvendigt for kunsten, at den har den ro, så man ikke behøver at servere ved konfirmationer hver weekend, men faktisk kan koncentrere sig om sit arbejde«, siger Erik Steffensen.