Håbefulde journalistaspiranter risikerer at blive dømt ude på grund af en fejl i Journalisthøjskolens årlige test af paratviden.

Ifølge professor Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen i København er der hele tre svarmuligheder til et af de 50 spørgsmål i den test, som 874 håbefulde danskere netop har aflagt i forsøg på at blive optaget på journalistuddannelsen i Århus.

I spørgsmål 34 bliver der spurgt til, hvem der fastsætter vekselkursen på den danske krone i forhold til andre valutaer?

De fire svarmuligheder i testen er:

Ingen, der er fri prissætning

Nationalbanken

EU’s valutasamarbejde

USA's centralbank Federal Reserve

Bestemt af valutasamarbejdet
Journalisthøjskolen mener selv, at svaret er EU’s valutasamarbejde. Men spørgsmålet kan ikke løses ved et enkelt kryds, forklarer Jesper Rangvid, ekspert i blandt andet valutakurser.

»I normale tider er der fri prisdannelse. Når der ikke er uro, handler banken danske kroner mod euro til en kurs, de forhandler sig frem til – selvfølgelig indenfor nogle faste rammer, der er bestemt af EU’s valutasamarbejde«, siger han.

Men i perioder med uro på markederne har Nationalbanken en finger med i spillet.

»I øjeblikket er det ikke normale tider, og så går Nationalbanken ind og influerer på den ellers frie prisdannelse, så kursen kan holde sig indenfor udsvingsbåndet, der er fastsat af EU’s valutasamarbejde«, forklarer Jesper Rangvid og konkluderer:

Tre svar er korrekte
»Så svaret er, at man kan sætte kryds ved dem alle sammen. Man kan argumentere for både fri prissætning, Nationalbanken og EU’s valutasamarbejde«.

Kvalitetschef Solveig Schmidt fra Journalisthøjskolen medgiver, at det ikke alene er valutasamarbejdet, der bestemmer kursen. Alligevel fastholder hun, at det er det eneste rigtige svar.

»Hvis man har stor indsigt i området og en masse specialviden, kan man godt argumentere for, at der i bestemte situationer også er fri prisfastsættelse, og at Nationalbanken har en finger med i spillet, men det bærende element er stadig valutasamarbejdet«, siger Solveig Schmidt.

Journalisthøjskolen fastholder svar
Som tommelfingerregel skal man svare rigtigt på halvdelen af de 50 spørgsmål for at bestå og stadig være i spil til en plads på skolen. I sidste ende kan et kryds ved Nationalbanken eller den frie prisfastsættelse betyde, at man ikke består.

Solveig Schmidt afviser nemlig, at de vil blive godkendt som rigtige svar.

»Hvis man har den specialviden, ved man også, at valutasamarbejdet er det bærende element. Derfor ser jeg ingen grund til, at vi skulle lave noget om«, siger hun.

Hun peger på, at spørgsmålet netop har haft til hensigt at undersøge, om kandidaterne ved, at den danske krone er bundet tæt sammen med euroen.

»Vi ville tjekke, om ansøgerne ved, at kronen følger euroen, og at Danmark ikke bare kan gøre, som vi selv vil«.