Spændt ud mellem de to elementer, fiskenes havdyb og menneskenes jord, har havfruer i alle mulige former fascineret mennesket (måske især manden) siden oldtiden.

På en gang erotisk tillokkende og mystisk, symbolet på det kvindelige og psykens urdyb, stræbende mod menneskelig, måske endda guddommelig form.

Havfruen har fået en ganske særlig betydning for Danmark efter H.C. Andersens verdensberømte eventyr og senere Edvard Eriksens lige så kendte skulptur af hende på Langelinie.

I går var hun så igen midtpunkt på to pressemøder i København.

Erstatningsværk på Langelinie
Den Lille Havfrue på Langelinie er blevet et nationalt symbol, turistmagnet og varemærke og optræder med stor selvfølgelighed som logo for turistorganisationen Wonderful Copenhagen. Alle kender hende.

Få kan huske, at det var Edvard Eriksen, der skabte hende tilbage i 1913.

Men nu forlader nationalklenodiet Danmark. Efter en ophedet debat har København besluttet at udlåne Den Lille Havfrue til Verdensudstillingen Expo i Shanghai i 2010.

For at råde bod på tabet offentliggjorde Økonomi- og Erhvervsministeriet i går navnet på den kunstner, der skal skabe et erstatningsværk, mens havfruen drager til Østen.

Anerkendt kinesisk kunstner
Det bliver ingen ringere end den kinesiske kunstner Ai Weiwei, der blandt andet lavede det olympiske stadion i Beijing, Fuglereden, sammen med arkitektfirmaet Herzog og Meuron.

Ai Weiwei var ikke selv til stede, da økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) præsenterede ham, men på en videooptagelse forklarede han, at han var fuldt klar over, hvor stor betydning Den Lille Havfrue har for Danmark.

Og Ai Weiwei har tænkt sig at få hende til at blive. Han vil lave en multimedieinstallation på Langelinie, der følger hendes rejse til og ophold i Kina. Så kan man stadig se hende på Langelinie. Det er Ny Carlsberg Fondet, der betaler og håber, at Ai Weiweis værk senere vil finde vej til et dansk museum, når Den Lille Havfrue igen indtager sit rette element.

Endnu en havfrue
Blot en halv time tidligere og ikke langt derfra blev endnu en havfrue offentliggjort.

Det Kongelige Bibliotek præsenterede en bronzekopi af Anne Marie Carl-Nielsens Havfrue fra 1921, der nu står på havnefronten ved Den Sorte Diamant – eller Havfruegrunden, som området hedder på gamle kort over København.

Skulpturen har været gemt væk i magasinerne på Statens Museum for Kunst siden begyndelsen af 1970’erne, men den fortjener ifølge Det Kongelige Bibliotek en langt mere fremtrædende plads.

Det får hun nu i anledning af Det Kongelige Biblioteks udgivelse af 11-binds værket med komponisten Carl Nielsens samlede breve. Hans kone skabte den i en periode, hvor deres ægteskab var i dyb, dyb krise.

Langt større kunstværk
Og ifølge redaktør for Carl Nielsen Brevudgaven, John Fellow, så er er Anne Marie Carl-Nielsens Havfrue et langt større kunstværk end sin berømte søster og langt mere tro mod historien om havfruen, siger han.

»Det burde være den, der stod ude på Langelinie og ikke den mere kitschagtige skulptur, som Edvard Eriksen lavede. Den passer også bedre til H.C. Andersens eventyr, hvor havfruen er 15 år gammel på tærskelen mellem uskyldig pige og voksen kvinde. Anne Marie Carl-Nielsen går tilbage til kilden og laver en rigtig havfrue med spæde lemmer og ufærdige bryster. Den kendte Lille Havfrue på Langelinie er derimod en moden kvinde på et par og tredive, og kigger man rigtig godt efter, kan man næsten se, at hun også har født«.

Balletdronning er ikke modellen
Edvard Eriksens berømte Den Lille Havfrue er udsprunget af den gamle brygger Carl Jacobsens betagelse af ballettens damer og ønske om at hylde dem.

Inspirationen til Den Lille Havfrue var balletten ’Den Lille Havfrue’ på Det Kongelige Teater frit efter H.C. Andersens eventyr og med danseren Ellen Price i titelpartiet.

Netop Ellen Price var brygger Jacobsen meget betaget af, og i mange år troede man, at hun faktisk havde siddet model for Den Lille Havfrue. Men dengang kunne ballettens førstedame ikke sidde nøgenmodel til en skulptur, og derfor blev det Edvard Eriksens hustru, Eline, som sad model, og havfruens krop er modelleret efter hende.

Og det afslører skulpturen. Ellen Price var dengang i begyndelsen af 30’erne og barnløs. Derimod havde Eline Eriksen netop født sit tredje barn, da hun sad model. Og ifølge John Fellow kan man sagtens se det.

Havfrue skabt under personlig krise
Da Anne Marie Carl-Nielsen skabte sin Havfrue, havde hun næsten lige så store problemer i sit liv som havfruen, der kommer op af vandet og gispende trækker efter vejret.

Anne Marie Carl-Nielsen var så påvirket af krisen i sit ægteskab, at hun i perioder var lammet og måtte opgive at arbejde. Da havfruen var færdig i 1921, var hun og Carl Nielsen separerede.

Den blev til, mens hun arbejdede og tjente penge på nogle store bestillingsværker, blandt andet ryttermonumentet over Christian IX på Christiansborg Ridebane. Havfrue er det eneste af hendes værker fra de år, der ikke er en bestillingsopgave.

Mere kunst end kitsch
»De fleste havfruer er lavet af mænd. Det interessante er, at Anne Marie er kvinde og lavede den på et tidspunkt, hvor hun havde behov for at søge tilbage til der, hvor hun blev kvinde. Og hun lader det komme til udtryk i den unge havfrue, der er søgt på land, og som med sit åbne, forvildede blik er spændt ud mellem to verdener, to elementer, havet og landjorden, fuld af vågnende anelser, frygt og håb«, siger John Fellow.

Han håber, at turisterne i fremtiden vil valfarte ikke bare ud til Langelinie og Den Lille Havfrue, men også ind til Den Sorte Diamant for at se Anne Marie Carl-Nielsens udgave, der med John Fellows ord »er et rigtigt kunstværk« i modsætning til sin lidt kitschede søster på Langelinie.