Tænketanken

Henrik Marstal, ph.d. i musikvidenskab og forfatter

Kristian Riis, manager og guitarist i Nephew

Jesper Majdall, manager

Franka Abrahamsen, singer- songwriter

Martin Buck, medejer af BandBase.dk

Gaute Niemann, bassist og keyboard-spiller i Spleen United

Kristian Leth, musiker, tidligere studievært med mere

Ulrik Ørum-Petersen, manager

Rasmus Stolberg, medlem af bandet Efterklang

Jakob Brixvold, sekretariatschef for Spillesteder.dk

Koncert med Nephew i Vega

Nephew. Arkivfoto: Maria Fonfara

Rapportens fem hovedpunkter:
1. Den digitale musikrevolution har kastet musikken ud i en ny æra. Der skal tænkes nyt i samspillet mellem musik, spilkultur, design og sport

2. Dansk musik skal eksporteres, og det kan staten og erhvervslivet via investeringer hjælpe med

3. Støtte til den rytmiske musik skal nytænkes, og kan sagtens involvere, at Vækstfonden og Kulturministeriet arbejder sammen

4. Live-scenen skal styrkes gennem flere penge til spillestedsloven samt oprettelsen af en rytmisk nationalscene

5. Vækstlaget skal styrkes gennem eksempelvis mentorordninger med bands, der allerede har haft et kommercielt gennembrud.

Hvis dansk musik skal gøre sig gældende både herhjemme og især internationalt i fremtiden, skal kunsten og erhvervslivet lære at arbejde tættere sammen, end tilfældet er i dag.

Samtidig skal staten ændre sin opfattelse af den rytmiske musik fra noget, der bare skal støttes, til et produkt, der både kan investeres i og på sigt tjenes penge på.

Det er blandt hovedpunkterne i en ny rapport om den rytmiske musiks vilkår, som et nyt udvalg har udarbejdet på opfordring af den socialdemokratiske kulturordfører, Mogens Jensen.

Udnyt den gode periode
Beretningen bliver fremlagt på onsdag ved en høring på Christiansborg med deltagelse af Folketingets kulturpolitiske og erhvervsordførere og andre fremtrædende medlemmer af det danske musikliv.

Målet er at styrke eksporten af dansk musik, mens man gøder det hjemlige vækstlag yderligere.

Et af de forslag, tænketanken vil præsentere, går ud på en større sammentænkning af rytmisk musik og de støttekroner, der traditionelt set har været øremærket til almindelige erhvervsvirksomheder.

»Vi mener, at man vil kunne udnytte den gode periode, dansk rytmisk musik er inde i, hvis man begyndte at tænke musikken uden for det typiske støttesystem. I stedet skal man se på den store talentmasse som kulturprodukter, som også kan give et godt afkast«, siger ph.d. i musikvidenskab og forfatter Henrik Marstal.

Han har som formand for tænketanken samlet gruppen af bidragydere til idékataloget, som blandt andre tæller Kristian Riis, guitarist i bandet Nephew og tidligere projektchef i Music Export Denmark (MXD), og Kristian Leth, musiker, kommentator og studievært.

Musik som investering
Den tilgang vil kunne realiseres, hvis musikmiljøet får adgang til for eksempel den statslige investeringsfond Vækstfondens risikovillige kapital på lige fod med andre typer virksomheder.

Altså en tværministeriel satsning, som i teorien også ville kunne involvere Danmarks Eksportråd.

»Vækstfonden går ind og hjælper firmaer, som de tror, der er potentiale i – også inden for populærkulturen i henhold til computerspilsproducenter. Hvorfor ikke udvide det til også at omfatte rytmisk musik?«, siger Henrik Marstal.

Han henviser til udlandseventyr som Raveonettes og Trentemøller, for hvem en sådan erhvervsordning, ifølge udvalget, kunne blive en gangbar model for yderligere eksport og indtjeningsmuligheder til Danmark.

60/40-ordning
Investeringskronerne skulle således kunne søges af både pladeselskaber, managementselskaber og bands.

Rapporten peger også på filmområdets 60/40-ordning.

Her finder danske filmproducenter selv 40 procent af budgettet til et projekt, og så kommer Det Danske Filminstitut automatisk med de resterende 60 procent til finansieringen.

Ordningen har fortrinsvis kommercielle motiver, og den ville uden tvivl kunne udvide dansk musiks potentiale internationalt, mener Henrik Marstal

Ønskes: rytmisk nationalscene
Men det er ikke kun udlandet og eksporten, som udvalget har været interesseret i.

Det lokale perspektiv er aktuelt som aldrig før med musikmiljøets udtalte behov for en rytmisk nationalscene, som man kender det fra for eksempel operaens verden.

»Rock og anden rytmisk musik er de genrer, der virkelig samler den danske befolkning, og som er blevet en del af vores kulturarv. Det er ikke længere kun en ungdomskultur, men også en voksen- og ældrekultur, og derfor ville det også være passende med en nationalscene«, siger Kristian Riis.

En sådan scene skulle kunne huse de arrangementer, der ikke er plads eller penge til på andre spillesteder, som for eksempel at parre et rockband med et stort symfoniorkester.

Samtidig skulle huset fungere som sparringspartner for landets andre rytmiske scener og tilbyde dem professionel hjælp til at optimere driften, så de ikke som nu er tvunget til at være afhængige af et usikkert ølsalg for at overleve.

Når resultaterne er fremlagt i midten af næste uge, er det udvalgets håb, at politikerne lader sig kraftigt inspirere af forslagene.

»Vi har brug for en yderligere professionalisering af musiklivet i Danmark, hvis vi vil have, at Danmark skal være en faktor på det internationale marked«, siger Henrik Marstal.