Godt nok har TDC revolutioneret musikforbruget i Danmark ved at tilbyde gratis download af musik til sine bredbåndskunder med tjenesten Play.

Men man behøver ikke at være kunde hos en telegigant for at fråse i lovlig musik på nettet. Og det er der lige nu flere og flere danskere, der opdager.

Bibliotekerne driver nemlig tjenesten netmusik.dk.

Siden de lancerede en ny udgave i april, er antallet af digitale musiklån via nettet mere end fordoblet.

Hurtigere og lettere
I gennemsnit henter danske bibliotekslånere tilsammen 20.000 numre ned på deres computere hver eneste dag. Før relanceringen var det 8.000.

»Vi har gjort det hurtigere og lettere og mere tilgængeligt. Samtidig har vi fjernet de stramme kvoter, der var på udlån. Det har ført til en kæmpestigning«, siger områdedirektør Flemming Munch fra Statsbiblioteket i Århus, som koordinerer netmusik.dk for bibliotekerne.

På netmusik.dk kan enhver hente musik ganske gratis.

Duer kun en uge
Det kræver kun, at man er registreret som låner på et bibliotek. På siden søger man i 1,6 millioner numre inden for mange genrer, både brede og smalle. Man henter de enkelte stykker musik eller album ned på sin harddisk, hvorefter man kan afspille dem øjeblikkeligt. Gratis.

Det minder næsten om pirateri. Men efter en uges lånetid holder numrene simpelthen op med at fungere. De kan ikke længere afspilles. Og kunstnere og pladeselskaber får deres del af kagen, ganske som andre får bibliotekspenge for udlån.

»Jo mere den tjeneste bliver brugt, jo gladere er vi«, siger vicedirektør Martin Gormsen fra Koda, der forhandler sangskriveres og komponisters rettigheder.

Frygter for stor succes
En forklaring på netmusik.dk’s popularitet er utvivlsomt, at netmusikken kan lånes, så snart den er udkommet.

En fysisk cd er derimod dømt ude i fire måneder, før den må komme på bibliotekernes hylder – hvorefter man skal stille sig op i køen af lånere og vente på, at det bliver ens tur.

Fra netmusik.dk kan det samme album derimod hentes af lige så mange lånere, det skal være, samtidig.

Garanterer flere penge til pladefolk
Pladeselskaberne har altså sat musikken fri på bibliotekerne. Til gengæld har bibliotekerne garanteret pladeselskaberne et større beløb end tidligere, som betyder, at der ikke behøver at være snævre begrænsninger på lånernes forbrug.

Pladeselskabernes organisation, IFPI, frygter ikke, at branchen undergraver sig selv.

»Sådan nogle aftaler løber ikke uendeligt«, som marketingdirektør Jesper Bay formulerer det. »De skal genforhandles, og der står vi i en morsommere situation, hvis det har været en succes«.

700.000 numre i maj
Det har netmusik.dk allerede vist sig at være. Ifølge Flemming Munch fra Statsbiblioteket sniger mængden af lånte musiknumre i maj sig op på 700.000.

»Vi er helt ærligt lidt bekymrede over, hvor stor succesen bliver. Vi har købt en aftalt kvote, som er en rigtig god aftale. Men hvis den bliver overskredet, må vi tage stilling til, om vi skal flytte midler og bruge færre penge på cd’er. Det er den helt indlysende prioritering, fordi resten af samfundet også går væk fra musik i fast form«, siger han uden at ville sige, hvor grænsen ligger.

Med tiden er det også meningen, at netmusik.dk skal være et sted, hvor brugerne kan skrive om musikken, give hinanden anbefalinger og udveksle erfaringer. På den måde kan netmusik.dk adskille sig fra de andre tjenester med ubegrænset musik, der er på vej, og som er mere kommercielt anlagte.

Koda: Public service
Komponisternes organisation, Koda, håber ligefrem, at netmusik.dk får en særlig niche og en public service-funktion.

»Vi ser også netmusiktjenesten som en mulighed for at få al den musik ud, som der ikke er et kommercielt grundlag for at distribuere. For eksempel kan lp’er fra 1970’erne og 1980’erne gøres tilgængelige. Det kommer både borgere, komponister og sangskrivere til gode«, siger vicedirektør Martin Gormsen.