Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 27. jun. 2009 KL. 11.18

DR-værter utrygge efter Hyltofts 'rottesag'

Flere af DR's værter føler sig utrygge efter sag, der endte med undskyldning fra DR's generaldirektør til Pia Kjærsgaard.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Skal en programvært altid kunne vide om det, gæsten siger i programmet, er rigtigt eller forkert ?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at DR's topchef overfor Pia Kjærsgaard har beklaget, at hun i et radioprogram blev tillagt et citat om, at indvandrere »formerer sig som rotter«.

Det var ikke Pia Kjærsgaard, men derimod de gamle fremskridtspartimedlemmer Mogens Glistrup og A.Th. Riemann, der havde sagt det.

Burde radioværten have vidst det og korrigeret udtalelsen på stedet ?

Situationen opstod i programmet Sproglaboratoriet på P1, og det var næstformand i DR's bestyrelse, Ole Hyltoft, der indgav klagen til DR. Hyltoft er udpeget af Dansk Folkeparti.

LÆS ARTIKELDR-bestyrelsesmedlem melder sig ind i DF

»Umulig situation«
»Jeg synes, det her sætter os værter i en helt umulig situation. Hvis jeg har fire gæster i studiet i en halvanden time lang udsendelse, har jeg ikke en jordisk chance for at vide, om alt det, de siger, er faktuelt korrekt«, siger Steen Bille, vært på P1's »Kulturkontoret« i DR's personaleblad 'Dråben'.

Steen Bille var en af dem, der oplevede det som en brat opvågnen den dag, DR's generaldirektør Kenneth Plummer sendte Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard en undskyldning på DR's vegne, fordi en gæst i Sproglaboaratoriet henviste til, at Kjærsgaard engang havde sagt den famøse rottebemærkning.

Programværten Christoffer Emil Bruun fangede imidlertid ikke fejlen, som udløste en klage fra Ole Hyltoft.

En klage, der som én af konsekvenserne fik, »at generaldirektøren personligt bad Kjærsgaard om godt vejr«, skriver personalebladet.

Værter kan ikke vide alt
Lene Johansen, vært på Deadline 17.00, har til forskel fra Steen Bille en stemme i øret, der kan guide hende under interview. Og det bliver også mere og mere nødvendigt, mener Lene Johansen.

»Principielt synes jeg, at det er en del af vores opgave at være alvidende - men det siger jo sig selv, at værter ikke kan vide alt om alt«, siger Lene Johansen.

Hun mener nok, at DR bør berigtige, hvis en gæst bringer fejlagtige oplysninger i et program. Men ikke som det skete i tilfældet med Pia Kjærsgaard, indvandrerne og rotterne, undskylde.

Undskyldning var »dybt godnat«
Monica Krog-Meyer, vært på det tre timer lange og direkte program P4 Eftermiddag, siger, at det er en rygmarvsreaktion for hende at gribe ind, hvis en gæst siger noget, der kan tolkes som et angreb på en anden, »fordi jeg synes, at det er ekstremt vigtigt, at den angrebne part får mulighed for at forsvare sig«.

Monica Krog-Meyer finder det imidlertid »dybt godnat«, at generaldirektøren sendte en undskyldning til Pia Kjærsgaard for hvad en gæst havde sagt i et program.

»Hvis det skete for mig, ville jeg meget hellere selv berigtige og eventuelt sende en undskyldning«, siger hun til DR's personaleblad Dråben.

Chefen: Tag det roligt
DR's programproduktionsdirektør Mette Bock slår imidlertid fast, at ingen af medarbejderne behøver at føle sig utrygge som en konsekvens af 'rottesagen'.

»De skal optræde præcis, som de hele tiden har gjort«, siger Mette Bock.

»Det kan ikke undgås, at der bliver sagt en del sludder i radio og tv, og værterne kan og skal ikke vide alt. Der er ikke tale om nogen praksisændring i DR på dette område«, understreger Mette Bock.

LÆS ARTIKEL Rottecitat sætter DR-bestyrelse på dagsorden

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer