Annonce
Annonce
Kultur 29. jun. 2009 KL. 15.44

Barnepige tegner usympatisk billede af Jackson

Børnene stivnede, når han var i nærheden. Jackos barnepige og ven gennem 17 år viser en ukendt side af popstjernen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Grace Rwaramba og Daphne Barak

Daphne Barak har lavet interviews med hundredevis af personligheder som Hillary Clinton, Yassir Arafat, Benazir Bhutto og Mother Teresa.

Grace Rwaramba har længe været den 'mystiske kvinde' i Michael Jacksons liv. Hun stammer fra Rwanda og flyttede til USA som ung, hvor hun studerede. Hun giftede sig med en amerikaner, som hun i dag er separeret fra. Hun er i 40´erne.

Barak og Grace Rwaramba mødtes under retssagen mod Michael Jackson i 2005, da Barak var ved at filme tv-programmer med Jacksons forældre. Dengang talte Rwaramba loyalt om sin arbejdsgiver.

Få uger siden begyndte Rwaramba at kommunikere med Daphne Barak fra Los Angeles og fortalte, at hun - igen - var blevet fyret.

Rwaramba lød ulykkelig over, at hun ikke kunne få lov til at se de børn, som hun har passet, siden de blev født.

Hun var flyttet ind et sted tæt på Michael Jackson, men lød ifølge Daphne Barak mere og mere desperat, så journalisten endte med at invitere hende til at bo hos sig.

Over de næste otte dage og nætter fortalte hun om sit liv med Michael Jackson.

Intervieweren Daphne Barak har fået noget af et scoop i en tid, hvor verden hylder popkongen Michael Jackson, der døde af et hjertestop, 50 år gammel, torsdag aften dansk tid.

DOKUMENTATIONDaphne Baraks hjemmeside(eksternt link)

Otte dage og otte nætter har hun brugt sammen med Jacksons barnepige og medarbejder gennem 17 år, Grace Rwaramba, og resultatet er nu offentliggjort på The Times' hjemmeside - en rystende beretning om Michael Jacksons medicinforbrug, hans børn, familie og ødsle forhold til penge.

»Dette er det virkelige billede af Michael Jackson bag maskerne, parykkerne, makeuppen og plastikoperationerne«, skriver Daphne Barak.

DOKUMENTATIONNanny reveals tragic secret life of Jackson(eksternt link)

Børnene græder - hvor er pengene?
Barak og Rwaramba skulle torsdag i sidste uge mødes i London til et interview om verdensstjernen forud for de 50 planlagte koncerter i den britiske hovedstad. Men skæbnen ville det anderledes.

Netop da Barak og Rwaramba mødtes på et hotel, tikkede nyheden om Michael Jacksons død ind.

Jacksons mor, Katherine, ringede dagen efter til Grace Rwaramba fra verdensstjernens hus i Los Angeles.

»Katherine har lige ringet til mig. Hun sagde: »Grace, børnene græder. De spørger efter dig. De kan ikke tro, at deres far er død. Grace, du kan godt huske, at Michael plejede at gemme penge ved huset. Hvor kan de være?«, fortæller barnepigen, som var overrasket over moderens fokus på penge, dagen efter at hun havde mistet sin søn.

Rwaramba bad hende om at tjekke skraldeposerne og under tæpperne.

LÆS ARTIKELJacksonfamiliens patriark takker fans

Børnene stivnede, når Michael kom.
Rwaramba kender mange detaljer om Jacksons liv i de seneste år, hvor hun har udviklet et tæt forhold til Jacksons tre børn Paris, Prince og 'Blanket'.

LÆS ARTIKELPopkongens børn kan ende hos farmor

»Da Paris havde fødselsdag i april, ville jeg købe balloner, ting, som ville gøre det til en god fødselsdag. Der var ingen penge i huset. Jeg måtte købe alt på mit personlige kreditkort. Jeg hentede folk til at gøre rent i huset. Børnenes værelse skulle gøres rent. Men de blev aldrig betalt«, fortæller hun.

Børnene beskriver Grace Rwaramba som misrøgtede, ikke mindst på grund af Michael Jacksons attitude over for dem.

»Jeg elsker mine børn. Jeg savner mine børn. Jeg plejede at kramme dem og grine med dem. Men når Michael var i nærheden, stivnede de. Han kunne ikke lide, at jeg krammede dem. Men de havde brug for kærlighed. Jeg var den eneste mor, de kendte til«, siger hun.

Børnene så bange ud
En dag, før hun blev fyret, sang og dansede hun med børnene - Prince sang blandt andet sin fars legendariske hit 'Billie Jean'.

»Så kom Michael pludselig ind. Han overraskede os. Normalt advarede sikkerhedsfolkene mig om, at han kom. 'Blanket' standsede med det samme. Børnene så bange ud. Michael var så vred. Jeg vidste, at jeg ville blive fyret. Hver gang børnene blev for tæt knyttet til mig, sendte han mig væk«, fortæller hun.

Rwaramba fortæller desuden, at børnene var bekymrede for deres far og havde forsøgt at passe på ham - »han havde ikke spist, og børnene har været så bange på hans vegne«, fortæller hun.

Måtte pumpe hans mave for medicin
Rwaramba var flere gange vidne til Jacksons misbrug af receptpligtig medicin.

»Jeg var nødt til at pumpe hans mave mange gange ... Han blandede altid så meget af det. Der var en periode, hvor det var så slemt, at jeg ikke ville lade børnene se ham«.

LÆS ARTIKELChok-detaljer om Jacksons lig afsløret

Kort efter at Rwaramba blev fyret sidste gang, fortalte hun Daphne Barak, at hun netop havde modtaget et telefonopkald.

»Jeg er lige blevet ringet op om, at Michael er i så dårlig stand. Han er ikke ren. Han har ikke barberet sig ... hans negle ... han spiser ikke ordentligt. Jeg plejede at ordne alt det for ham«, sagde Rwaramba ifølge Daphne Barak.

Brugte hende som syndebuk
Men det var ikke det eneste, popstjernen brugte hende til. Grace Rwaramba fortæller også, hvordan han forsøgte at gøre hende til syndebuk for sit overforbrug.

Michael Jackson var i forbindelse med den saudiske sheik Abdullah under en retssag i 2005, som betalte for advokaterne.

En dag ringede Abdullah og bad om Rwarambas bankoplysninger, fordi han ville sende penge til Jackson gennem hendes bank. Først satte han en millon dollar ind på bankbogen. Senere 35.000 dollar, fortæller Rwaramba.

Også Michaels mor, Katherine, manglede penge og fik Rwarambas hævekort. Hun hævede penge på det hver dag.

Truede med myndighederne
Sidste år sagsøgte Abdullah Michael Jackson for 4,7 millioner pund for at løbe fra en musikkontrakt, som skulle have tilbagebetalt dette og andre lån.

»Da Abdullah sagsøgte Michael, sagde Michael i begyndelsen: »Åh, jeg fik aldrig nogen penge fra ham« og prøvede på den måde at få det til at se ud, som om jeg havde taget pengene«, siger hun.

Men Rwaramba sagde til Jacksons mor, at myndighederne kunne finde ud af det.

»Jeg sagde: »dig, Michael og jeg - vi kommer alle i fængsel! Du ved, at vi ikke oplyste skattemyndighederne om den gave« og fortalte hende, at jeg havde al dokumentationen. Det virkede. Hun ringede Michael op med det samme, og han holdt op med at benægte, at han kendte til pengene«.

Skulle købe antikviteter
Penge var tilsyneladende ikke Kongen af Pops stærkeste side. I en periode boede Jackson i Bahrain, men havde ingen penge. Han, hans børn og øvrige følge rakkede rundt fra hotel til hotel.

Pludselig kom der penge ind på kontoen, og Rwaramba fik besked på at tage til Firenze og købe antikviteter for en million pund.

»Jeg fløj på mit kreditkort. Da jeg ankom til Firenze og så disse antikviteter, ringede jeg til ham og sagde: »Det her er ikke noget værd«. Michael lyttede aldrig til mig. Han sagde »Køb det, køb det«. Vi havde ikke engang et hjem at bo i, så vi måtte få opbevaret antikviteterne«, siger hun.

Rwaramba kan desuden fremlægge dokumentation for, at Jackson ikke har betalt hende løn siden oktober 2008 og heller ikke hendes sygesikring, som er livsvigtig for hende, da hun lider af den kroniske sygdom Lupus.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Erhverv
13. feb. KL. 16.36

Kommune: Ansatte må kun holde kaffepause i et kvarter om ugen

Helsingør Kommune slukker fra nytår helt for smøgerne i arbejdstiden.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Internationalt
13. feb. KL. 15.33
attentat. De indiske myndigheder undersøget den sprængte bil på gaden i New Delhi. - Foto: Mustafa Quraishi/AP

Israel anklager Iran for attentater mod diplomatbiler

To personer meldes såret efter bombeattentat i Indien.

Annoncer

Politiken.tv

Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:47

13. feb. KL. 08.15 TV Spareplan antænder græsk raseri

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe