Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 7. jul. 2009 KL. 15.17

Berlingske indfører betaling på nettet

Berlingske indfører mikrobetaling fra september og håber, at konkurrenterne følger med.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Berlingske Media

Berlingske-koncernen ejer blandt andet:

Berlingske Tidende
B.T.
Urban
Weekendavisen
Århus Stiftstidende
Business.dk
Stiften.dk
Viborg Stifts Folkeblad
Randers Amtsavis

Fra september er netlæsning ikke længere gratis læsning på Berlingske Medias sites.

Det fortæller Berlingske Medias koncernchef Lisbeth Knudsen til mediesitet Journalisten.dk.

Koncernen har endnu ikke en betalingsløsning på plads. Men fra september vil Berlingskes medier gå i gang med at forsøge sig frem, fortæller hun.

Hun understreger, at det ikke er de almindelige nyheder, der kommer til at koste penge.

LÆS OGSÅDine netnyheder er ikke gratis for altid

»Det er alene unikt indhold produceret til nettet - eller unikt indhold fra eksempelvis Berlingske Nyhedsmagasin, som vi ikke længere vil lægge ud gratis«, siger Knudsen til Journalisten.dk.

»Vi må eksperimentere«
Prisen for at læse med er til gengæld endnu ikke fastlagt, men også her vil Berlingske forsøge sig frem for at finde den rigtige pris fra september.

»Det er lige præcis den analyse, vi er ved at få lavet nu. Der tror jeg, vi er nødt til at prøve os frem. Og jeg tror også, vi kommer til at begå fejl. Men vi er nødt til at eksperimentere med forskellige cases«, siger Lisbeth Knudsen.

Det har længe været diskuteret blandt de største danske mediehuse at indføre mikrobetaling for journalistik produceret til nettet. Og Lisbeth Knudsen ser gerne, at alle øvrige store mediehuse går sammen og indfører fælles standarder for betalingssystemerne.

LÆS ARTIKELAnnoncemangel truer aviser og magasiner

Brugerne er vant til at betale
»Der er ikke etableret noget samarbejde i øjeblikket. Men vi er åbne over for at diskutere mikrobetalingssystemer med JP/Politikens Hus. Der er jo ingen grund til at have tre-fre-fem forskellige betalingssystemer i Danmark«, siger hun til Journalisten.dk.

Med tiden vil danskerne vænne sig til at betale for journalistik på nettet, tror Knudsen.

»Jeg tror, det er et spørgsmål om at lave noget, der har tilstrækkelig stor nytteværdi for folk. Man kan jo se, at den næste generation af internetbrugere og mobilbrugere sagtens kan finde ud af at betale for alt muligt allerede nu - fra ringetoner til musik«, lyder det fra koncernchefen.

Måske også på Politiken
Mikrobetaling kan også være fremtiden her på politiken.dk. JP/Politikens Hus' adm. direktør Lars Munch sagde for nylig i et interview med Ritzau, at:

»Jeg tror, vi må erkende, at det ikke er langtidsholdbart at forære dyrt producerede nyheder væk. Endnu har vi bare ikke nøglen til, hvordan vi kan tage penge for nyheder på nettet, men vi ser på det«.

Da politiken.dk for nylig spurgte læserne om deres holdning til mikrobetaling, svarede mere end 60 procent, at de mener, nyheder på nettet skal være gratis. 27 procent af læserne erklærede sig villige til at betale for specialindhold og temaer.

SE AFSTEMNING Hvad synes du om brugerbetaling for netnyheder?

nyheder@pol.dk

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer