Nogle kalder det en prut i et glas vand, andre kører op i en spids af forargelse.

Meningerne er mange og delte om linjerne »jeg har en enkelt patron for Messerschmidt, for han snakker masser shit«.

De kontroversielle ord stammer fra en rapsang, sunget af en 11-årig dreng på en århusiansk rapskole, der nu er lukket ned på grund af sangens ordvalg.

Først forlød det, at sangen skulle være skrevet af den 11-årige, men i aftes stod rapperen og rapskole-underviseren Carthage Beck McGosh frem og sagde, at det var ham, der stod bag den kontroversielle tekst.

LÆSRaplærer skrev Messerschmidt-rap

Men hvor går grænsen for, hvad man kan tillade sig at sige i en rap?

Ingen facitliste
Det spørgsmål er der ikke noget entydigt svar på, det er et vurderingsspørgsmål fra sag til sag.

I hvert fald hvis man spørger pladeselskabet Run For Cover, der har udgivet plader for Niarn, Ham Den Lange og Pede B, nogle af dansk hiphops hårdeste drenge.

»Vi har ikke nogen facitliste for, hvad man kan sige. Vi vurderer fra plade til plade, om der er noget, der går over stregen«, fortæller direktør Torben Portland.

SKRIVEr dødstrusler okay i sang?

I kunstnernes kontrakter er der indføjet en note, der giver Run For Cover ret til at fjerne »stødende elementer«, hvis de mener, at de kan give problemer, når de når offentligheden.

'Brænd hende'
Men det forbehold har pladeselskabet aldrig følt grund til at benytte sig af.

»Vi har udgivet flere kunstnere, der har lavet groteske og provokerende tekster. Det kommer an på, om de bliver leveret med et glimt i øjet – om det er for sjov, eller om det er en reel trussel for nogen. Det har vi aldrig vurderet, at det var«, siger han.

Et af pladeselskabets seneste udgivelser er albummet ’Carpe Diem My Ass’ med rapperen Ham Den Lange. ’Brænd hende’ hedder et af numrene, og selvom der ikke bliver nævnt nogen navne, er der ingen tvivl om, at det er Pia Kjærsgaard, der ifølge rapperen bør kastes på bålet.

Ikke alvorligt ment
Ville I udgive sangen, hvis der stod direkte, at det var Pia Kjærsgaard, der skulle brændes?

»Det ville formentlig blive taget op til diskussion, og hvis det stod så ordret, ville jeg nok ikke udgive det. Men igen – det, han siger, er jo et symbolsk udtryk for, at han synes, hun er for meget, og ikke, at han vil brænde hende i bogstaveligste forstand. Det er der stor forskel på«.

Hvad hvis han havde sunget, at han »har en patron« til Pia Kjærsgaard?

»Det er svært at sige, og det kommer igen an på, hvordan det bliver sagt. Hvis du ser teksten på papir, vil du måske sige: »Hvad fanden er det her for noget«, men når du hører, hvordan det bliver leveret, så kan du tit høre, at det ikke er så alvorligt ment, som det lyder«, siger Torben Portland.

Ironi kan raffinere hårdt sprog
At sige tingene med et glimt i øjet er også noget, rapperen Clemens benytter sig af. De direkte dødstrusler forsøger han at drible uden om.

»Det er smart at lade være med at rende rundt og true folk på livet i sine raptekster og i højere grad bruge sin energi på at fortælle, hvad det egentlig er, man prøver at sige«, siger han.

Og det hårde hiphopsprog kan nemt raffineres ved hjælp af ironi og indirekte formuleringer, fortæller Clemens.

Hardcore på Christiansborg
Han gav et godt eksempel på en indirekte drabsfantasi, da han som 18-årig skrev en sang om militæret og de våben, han ikke havde lyst til at lære at kende:

»Somme tider når jeg tænker på Pia Kjærsgaard, får jeg lyst til at gå til Christiansborg og lave noget hardcore. Nu vil de lære mig at håndtere de våben, jeg har brug for, hvis jeg skal sparke døren ind og ønske svinene godt nytår«, lød et af versene.

Clemens har aldrig hørt noget for den voldsomme tekst.

»Man kan gøre sig selv en tjeneste ved at formulere tingene mere spidsfindigt, men det kræver selvfølgelig, at man kan sit håndværk«, siger han.

Ikke værd at løfte øjenbryn over
Men spidsfindighed er ikke et must, mener kandidat i kommunikations- og kulturstudier Mette Røgilds.

Hun har skrevet specialet ’Gangsta og gadepoesi’ og har selv en fortid i musikbranchen. Hun slår fast, at selv de hårdeste trusler kan accepteres i rapmusik set i lyset af, hvor voldsomt sproget generelt er inden for genren.

»Det her er set 10.000 gange i historien. Ingen siger, at rap behøver at handle om at have pli og være politisk korrekt – snarere tværtimod«.

Og svadaen til Morten Messerschmidt er ikke noget, der er værd at løfte et øjenbryn over, mener hun.

Ingen etiske restriktioner, tak
»Rap handler om at have attitude og give igen, mens man rapper om noget, man er utilfreds med. Folk, der ikke kender så meget til rapmusik og dens historie, vil selvfølgelig synes, at det er virkelig grimt at sige. Men det her er jo faktisk en kreativ, kunstnerisk og konstruktiv måde at sige, man er utilfreds på i stedet for at gå ud og brænde en bil af«.

Mette Røgilds mener dog, at man som kunstner bør overveje, at noget af det, man siger, kan krænke andre folks følelser. Men etiske restriktioner vil hun ikke høre tale om.

»Det vil være farligt at lave nogle retningslinjer om, hvad man må og ikke må sige. Hvis der kommer en lov om rapmusik, der siger, at en rapper ikke må lave musik med sexistisk, homofobisk eller andet stødende indhold, så ville rapmusikken som kunstart miste noget af sin karisma«.

LÆS OGSÅ DAGENS LEDER I POLITIKENRap og respekt