De slipper aldrig ud af det, nordmændene.

Det store nationale dilemma. Hver gang talen falder på landets store søn Knut Hamsun, springer såret op.

For den store nordmand, forfatter og nobelpristager havde to ansigter.

Det ene et, man bøjer sig for. Det andet et, man vender ryggen.

Og den kombination har i tidens løb voldt ikke så få nordmænd svære motoriske vanskeligheder.

Knut Hamsun var ikke bare en af Norges største forfattere og nobelpristager.

Mette-Marit som protektor
Han var også nazist. Og at det er svært at hædre den første uden at blive beskyldt for også at hylde den anden, har nordmændene på ny lejlighed til at erfare i år, hvor man fejrer 150-året for Hamsuns fødsel.

Feståret blev åbnet af dronning Sonia 19. februar. Hamsun-årets protektor finder man også i kongehuset. Det er nemlig kronprinsesse Mette-Marit.

Og nu kritiseres kongehuset fra flere sider for at have involveret sig for dybt i fejringen af den kontroversielle landsmand.

Kongehuset vil ikke kommentere kritikken, men under åbningen af feståret understregede dronning Sonia, at det er Hamsuns forfatterskab, der hyldes, ikke hans politiske overbevisning.

Eller som hun udtrykte det:

»Man må kunne have to tanker i hovedet samtidig og skelne mellem litteraturen og mennesket«.

Sendte nobelpris til Goebbels
Knut Hamsun støttede Tyskland under såvel Første som Anden Verdenskrig.

Hamsun var 80 år gammel, da Anden Verdenskrig begyndte, og en indædt modstander af britisk imperialisme og sovjetisk stalinisme.

Under den tyske besættelse af Norge støttede han Vidkun Quislings nazistiske regime og sendte i 1943 ligefrem sin nobelprismedalje til den tyske propagandaminister, Joseph Goebbels.

Efter krigen forsøgte man at løse det nationale dilemma ved at undersøge Hamsun mentalt, med den konklusion at forfatteren led af varigt svækkede sjælsevner, men højesteret dømte ham alligevel til at betale erstatning for sit samarbejde med besættelsesmagten.

Repræsentant for modsætningerne i os
Hamsun-biografen Ingar Sletten siger til avisen Aftenposten, at det havde været utænkeligt, at kong Harald eller dronning Sonia påtog sig rollen som protektor for Hamsun-året, fordi de selv tilhører krigsgenerationen, og som han siger:

»Du kan ikke bede et offer om at stille sig som beskytter af en bøddel«.

Ingen kan længere hævde, at Knut Hamsun ikke var nazist, siger Ingar Sletten, som også finder det kontroversielt, at kronprinsessen har taget opgaven som protektor på sig.

»Når kronprinsessen stiller op, gør hun det ikke som beskytter af nazisten Hamsun, men som repræsentant for modsætningerne i os. Det er uhyre interessant, at en så fremtrædende repræsentant for kongehuset har sagt ja«, siger han til avisen.

Skarp kritik
På kongehusets hjemmeside står der ellers, at de kongelige kun agerer protektorer for organisationer, som er veletablerede, har orden i økonomien og ikke er kontroversielle.

Den internationale Raoul Wallenberg-stiftelse – opkaldt efter den svenske diplomat, som i 1944-45 reddede tusindvis af jøder i Ungarn fra nazisterne – har rettet en skarp henvendelse til det norske kongehus, og stifteren selv, Baruch Tenembaun, siger til den norske avis Verdens Gang, at det er en skandale, at kongehuset tager del i fejringen.

»Der var mange genier, der var nazister, men jeg har aldrig hørt om nogen, der blev hyldet af et statsoverhoved«, siger han. Når Hamsun-året 4. august markeres i Hamsun-centeret på Hamerøy, skal kronprinsesse Mette-Marit efter planen også være til stede, hvilket Baruch Tenembaun finder ubegribeligt.

Lederen af Hamsun-året, nationalbibliotekar Vigdis Moe Skarstein, glæder sig i avisen Aftenposten over, at kronprinsessen tager del i fejringen, og siger, at det er mandens forfatterskab, der fejres.

Hans historie, siger hun, kender alle.

Ifølge professor i norsk historie ved Universitetet i Oslo Ole Kristian Grimnes ville dette næppe kunne være sket for en generation siden.

»Jeg går ud fra, at dette har været diskuteret i kongehuset. Det må være en fælles politik. Hvis der er en generationsmodsætning, er det noget, de har formået at håndtere. At de har diskuteret det, er indlysende«.