Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 28. jul. 2009 KL. 10.48

Arvinger vil have 20.000 for minihavfrue i USA

Havfruens arvinger kan få travlt i USA. Flere byer har kopier af den lille havfrue, som der ikke er givet tilladelse til.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danske dage i Greenville

Greenville er et lille samfund med knap 8.000 indbyggere.

Læs mere om byen (eksternt link)

Den tredje weekend i august afholder byen den årlige Danske Festival.

Festivalen trækker op mod 80.000 personer til, og de kommer bl.a. for at overvære kroningen af den danske dronning og dramatiseringen af H.C. Andersen-eventyr m.m.

Blandt årets nyheder er traktortræk - 'Dirt Diggin Danes'.

Den lille by Greenville i Michigan fik under forberedelserne til årets Danmarks-dage i maj et ubehageligt brev fra New York.

Afsenderen var Artists Rights Society, en organisation, der kæmper for ca. 50.000 levende og afdøde kunstneres rettigheder.

»Som om jeg ikke har andet at bekymre mig om, har jeg nu kunstpolitiet i New York efter mig«, siger formanden for bystyret i Greenville, George Bosanic, til Wall Street Journal.

Det med bekymringerne har formentlig bl.a. adresse til lukningen af en enorm køleskabsfabrik, der har fået arbejdsløsheden i området til at stige til 17,5 procent.

Ingen tilladelse
Men Greenville har, hedder det i brevet fra New York, gjort sig skyldig i »kopiering uden tilladelse«, da byen i 1994 lod den lokale kunstner David Willison opføre en kopi af Edvard Eriksens verdensberømte havfrue.

Beskeden i brevet er, at med mindre byen er indstillet på at betale arvingerne for den ulovlige kopiering, ja så skal skulpturen straks fjernes.

»Hvis statuen bliver brugt i alle mulige byer, så starter det en trend - og det mindsker det unikke i havfruens placering i København«, siger chefen for Artists Rights Society, Theodore Feder, til Wall Street Journal.

LÆS OGSÅ Arvinger kræver betaling for havfrue i Michigan

Statuen er fastgjort til klipperne ved den lokale Flat River og indgår i et parkområde, hvor der er adskillige statuer med figurer fra H.C. Andersens univers.

Krav om 20.000 kr.
Der er dog ikke tale om nogen nøjagtig kopi, bemærker George Bosanic, bystyrets formand:

Greenvilles havfrue er omkring halvt så stor som originalen, og også i detaljen er der forskelle, bl.a. har Greenville-udgaven større bryster.

Men ingen i byen benægter, at skulpturen er stærkt inspireret af havfruen i København.

Bystyrets chef har forhandlet med Edvard Eriksens arvinger i København via Artists Rights Society, og for to uger siden fremsatte arvingerne et kontant krav på 3.800 dollar (20.000 kr.) for at lukke sagen.

Vil tale med arvinger
Ikke noget stort beløb, konstaterer Greenville-bystyrets chef, men der er mange lokale, der mener, at byen ikke skylder de danske arvinger noget.

George Bosanic arbejder i stedet med en idé om at sælge 'Red Havfruen'-badges for at samle beløbet ind, og så forsøger han i øvrigt at komme igennem telefonisk til arvingerne i København for at overtale dem til at droppe kravet mod Greenville.

Politiken.dk har forsøgt at få en kommentar fra billedhuggerens arvinger, men de ønsker ikke at udtale sig.

LÆS MERE om skulpturen og dens skaber på havfruens egen hjemmeside (eksternt link)

De danske arvinger kan få travlt med de amerikanske havfruer, hvis de læser Wall Street Journal.

»Bare de ikke finder os«
Avisen opregner tre andre byer i USA, hvor der er Edvard Eriksen-inspirerede havfruer. Blandt andet ved Victor Borges grav nær komikerens amerikanske hjem i Connecticut, og der er også en havfrue i Kimballton i staten Iowa.

»Uha, jeg håber ikke, de finder os«, siger Annette Andersen, der stod i spidsen for den borgergruppe, der skaffede midlerne til at istandsatte Iowa-havfruen for et par år siden.

Også i canadiske Vancouver har man haft drømme om en dansk inspireret havfrue ved vandet, men arvingerne sagde nej.

Og det er grunden til, Vancouver i dag i stedet kan prale af at huse skulpturen 'Pige i våddragt', komplet med svømmefødder og dykkermaske.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 15.59 opdateret KL. 16.52

Overenskomst for en kvart million danskere er faldet på plads

DI og CO-industri har indgået overenskomst.

Økonomien i krise
12. feb. KL. 12.17
Der er spænding forud for afstemningen om en omfattende sparepakke i det græske parlament senere i dag. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Nervekrig præger græske politikere inden afgørende afstemning

Flere græske parlamentarikere tvivler på, om de vil stemmer ja til sparepakke.

Fodbold
12. feb. KL. 15.40
Knæfald. Luis Suárez scorede et mål på Old Trafford, men kampen vil kun blive husket for det manglende håndtryk. - Foto: JON SUPER/AP

Så kom undskyldningen fra Suárez: Jeg begik en fejl, jeg fortryder

Liverpool-spilleren Luis Suárez er på knæ efter skandalen på Old Trafford, hvor han ikke ville give hånd til United-spiller.

Annoncer
Annoncer