Sproget ændrer sig konstant. Men vi skal være opmærksomme på, om det fungerer, når vi tager nye ord ind i hverdagssproget.

»Vi har produktudviklet sproget i mere end 1.000 år«, mener direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen.

»Lad os vælge ord, man kan bruge uden at slå knude på tungen«, forklarer hun og nævner det nymodens udtryk refurbished som et eksempel. Det er set i annoncer for brugte gps-apparater, der er sat i stand og nu sælges en gang til med en ny garanti fra forretningen.

»Det er helt umuligt at smide ind i en sætning. Man kan heller ikke bøje det. Det er et ord, der kun fungerer halvt«, siger hun.

LÆSTruede ord får krisehjælp i Sverige

Samtidig kan et nyt udtryk som refurbished give problemer, fordi det ikke forstås af alle og dermed forstyrrer kontakten til de mennesker, brugeren af ordet gerne vil have i tale.

»Hvis man ikke tænker sig godt om, når man danner nye ord, mister man kontakten til de mennesker, man gerne vil komminikere med. Man hægter dem af«, forklarer Sabine Kirchmeier-Andersen.

Til gengæld har det danske sprog siden arilds tid indlemmet ord og vendinger fra andre sprog.

BESØGDet Danske Ordmuseum på Sproget.dk(eksternt link)

»Tysk og latin er topscorerne i forhold til de ord, vi har lånt fra udlandet. Mange af ordene får tilpasset sig så godt, at man ikke lægger mærke til deres oprindelse«, mener Sprognævnets direktør. Et eksempel er ordet kiks, der stammer fra det engelske cake.

»Nogle gange kan engelske ord fint tages ind, såsom udtrykket at man 'tjekker' noget, hvis de sprogligt og udtryksmæssigt kan fungere«.

SE OGSÅSprognørder har fået international slangordbog

Andre ord forsvinder langsomt i glemslen. Ifølge Kirchmeier-Andersen gælder det især udtryk, der ikke længere henviser til nogen kendt funktion.

»En vigtig del af de forsvundne ord knytter sig til aktiviteter, vi ikke længere udfører, for eksempel gamle arbejdsformer som bødker eller sætter. De gamle fagudtryk går bort, fordi vi gør tingene på andre måder«, siger hun.

ARTIKELDet danske sprog er i heftig udvikling

»Andre ord er modeord - det, vi også kalder kometord. De kommer op og går så hurtigt i sig selv igen. Lige nu taler alle for eksempel om, at tingene skal have mere kant. De udtryk bliver på et eller andet tidspunkt brede og uinteressante«, mener hun.

For andre gælder, at vi griber til engelske ord og lader de dækkende danske ord gå i glemmebogen.

»Vi bruger deadline i stedet for tidsfrist«, påpeger sprogeksperten, der tilføjer, at medierne har et væsentligt ansvar for sprogudviklingen.

SEDanske dialekter er så godt som døde

»Prægningen af vores sprog fra aviser og fjernsyn er enorm«.

Derfor kræver det omtanke, når nye ord og vendinger bringes til torvs.

»Man mister legen med ordene, hvis man bare tager udenlandske ord ind«, understreger hun.

LÆSRapporten 'Sprog til tiden' om det danske sprogs nutid og fremtid (eksternt link - i pdf-format)

Sabine Kirchmeier-Andersen fremhæver udtrykket 'en burkabilist' som en finurlig nyskabelse, der illustrerer sprogets spændstighed, når den er bedst.

En burkabilist er en bilist, der lister sig ud i trafikken med en tiliset forrude, hvor han eller hun blot har skrabet en lille isfri udkigsstribe klar i forruden.

SKRIVHvilke danske ord fortjener krisehjælp?

Hun har et bestemt udtryk, hun vil være ked af at se forsvinde ud af sproget.

»Faktisk er et ord som et dørslag ret sjovt. Mange unge kender ikke ordet«, siger hun om den genstand, som Den Danske Ordbog beskriver som et 'køkkenredskab formet som en metalskål med to håndgreb og med huller i bunden. Bruges for eksempel til skylning eller til at si uønsket væde fra med'.

Redskabet betegnes af mange blot som en si eller en sigte i stedet for et dørslag - en håndværkerbetegnelse, der i øvrigt stammer fra tysk.

SERegeringens sprogpolitik (eksternt link - i pdf-format)