»Farbror Kalle! Får vi hundra kroner?«.

Så uskyldigt begynder en historie i den forgangne uges udgave af det svenske Anders And-blad.

En historie, som svenske Egmont nu beklager har stødt nogle af læserne, og som har fået en privatperson til at anmelde Anders And til ombudsmanden.

Den uheldige ands tre små nevøer vil nemlig gerne købe den nyeste cd med Åke Skrål.

»Det finns upphovsrätt!«
Da onkel Anders vrisser nej omme bag avisen, downloader småænderne i stedet cd’en fra nettet, indtil de har sparet nok sammen til at købe originalen.

Anders opfordrer ungerne til bare at beholde den downloadede version. Men det vil de spejderagtige nevøer ikke være med til.

For som de siger:

»Det finns upphovsrätt! De som har skrivit og spelat musiken måste ju ha sitt levebröd!«.

Men det strunter Anders And i, køber cd’en med Åke Skrål og tager en stak kopier, som han vil sælge for »hundra kronor« stykket.

Men snart stikker Joakim von And sin stok ind ad vinduet, forlanger erstatning for piratkopierne af den musik, som han åbenbart ejer rettighederne til, og truer Anders And med bøder.

Således ender historien med, at den uheldige ands planer endnu en gang ryger i vasken.

Og, mener svenske debattører og bloggere, i en morale, der ligner ren propaganda mod piratkopiering.

Ophedet debat
Historien lander midt i en ophedet svensk debat om ophavsret.

I april i år blev fire personer bag den internetbaserede fildelingstjeneste The Pirate Bay, hvor man kan downloade film og musik, idømt et års fængsel for brud på ophavsretsloven i en svensk retssag.

Og senest blev det svenske Piratpartiet, der blandt andet vil begrænse de immaterielle rettigheder, stemt ind i Europaparlamentet.

Så selv om moralen i Anders And-historien stemmer overens med svensk lovgivning, er den i de seneste dage blevet diskuteret heftigt blandt svenske bloggere og har også fundet vej til de svenske – og danske – nyhedsmedier.

Og en privatperson har nu anmeldt Anders And til den svenske ombudsmand.

Skjult reklame
Anmelderen mener, at historien om piratkopiering er skjult reklame til fordel for pladeselskaberne, og at Egmont med historien har taget stilling til fordel for musikindustrien.

»Historien kan ikke tolkes på nogen anden måde end et indlæg for, at man skal købe originale cd’er, hvis kunstnerne skal overleve, og at det ender galt, hvis man driver piratkopiering«, skriver anmelderen ifølge netavisen medievarlden.se til den svenske ombudsmand.

Han mener, at siderne i bladet burde være mærket som reklame.

»Det er propaganda«
Også den landsdækkende svenske forening for tegneserieinteresserede, Seriefrämjandet, mener, at der er tale om propaganda mod piratkopiering.

»Vist er det propaganda. Om det er forfatteren, Egmont eller Disney, der står bag, eller om det bare er røget igennem systemet, fordi nogle har været uopmærksomme, kan diskuteres. Men det er i hvert fald klodset«, siger Fredrik Strömberg, der er formand for Seriefrämjandet, der arbejder for at udbrede kendskabet til og højne tegnerseriens status som udtryksmiddel.

Men mest af alt synes han egentlig bare, at historien er dårlig.

»Anders And skal være sjov, underholdende og interessant, men det er denne historie ikke. Budskabet er overtydeligt, og det synes jeg er helt ude af karakter. Det er, som om forfatteren ikke rigtig har forstået figurerne – eller har valgt at ignorere dem for at få sit budskab ud. Det er i hvert fald ikke sådan, figurerne agerer normalt«, siger Fredrik Strömberg.

At en borger har valgt at anmelde Anders And til ombudsmanden, kalder han til gengæld for »vældig, vældig svensk«.

»I Sverige har man meget stor tillid til myndighederne og synes, at alt skal gå gennem myndighederne. Men den sag er tabt«, mener han.

Ingen ballade i Danmark
Historien om Anders som piratkopist er forfattet af hollænderen Ruud Straatman og blev bragt i Holland i 2007 uden problemer.

Historien er også at finde i den forgangne uges danske udgave af Anders And under overskriften ’Straffen for piratkopiering’.

Og ifølge redaktør på Egmont Serieforlaget Martin Blemsted har ingen danske læsere reageret på historien.

»Det ligger til Anders’ natur at gøre ting, der ikke er helt gennemtænkte. Han opfører sig ofte politisk ukorrekt – ikke mindst i nogle af de bedste af de gamle historier, som Carl Barks har lavet«, siger Martin Blemsted.

»Hans historier havde også social kant. Der findes eksempelvis en gammel historie, hvor Anders And opfinder en atombombe, som først blev bragt i Danmark, da den kolde krig var slut. Og der er også en tidlig historie, hvor Anders And prøver at begå selvmord. Men før i tiden skabte de historier ikke så meget debat, fordi man betragtede tegneserieuniverset som et fiktivt univers, der bare var skæg og ballade«, siger han.

»Uden for tid og sted«
Og Andeby er ifølge Martin Blemsted stadig »et univers, der befinder sig uden for tid og sted«.

Også selv om der indimellem både optræder mobiltelefoner og fladskærme i historierne, og der blandt de nyere Anders And-historier har været temaer som genbrug og miljøbevidsthed.

»De historier var også lidt moralske, men vi får aldrig reaktioner fra læserne på det. Jeg mener ikke, at historien om piratkopiering er atypisk for Anders’ adfærd. Man kan sige, at historien peger lidt ud af det fiktive univers, men det kommer også an på, hvem man sætter til at skrive historierne. Hollænderne har en lidt anderledes måde at skrive dem på og laver også flere historier af den type«, siger han.

I det svenske Egmont beklager områdechef Marika Bark, at nogen har »overfortolket« budskabet, men understreger, at historien om piratkopiering er »ren Andeby-underholdning og intet andet«.

»Anders And er ren underholdning«
Og spørger man, om hun tager kritikken alvorligt, lyder svaret sådan her:

»Nej. Anders And er et rent underholdningsblad, og vi hverken kan eller vil være noget andet. Vist gør Anders And som karakter dumme ting i sin jagt på lykken. Men hvis nogen misforstår historien og tror, at vi tager stilling i den aktuelle debat om ophavsret, så beklager vi selvfølgelig det. Anders And er ren underholdning, som ikke tager nogen som helst stilling – ud over at man skal holde sig på den rigtige side af loven«, siger hun.

Og understreger, at det især er medierne og kun »meget få læsere«, der har følt sig stødt af historien om Anders’ mislykkede forsøg på piratkopiering.

Men ifølge Fredrik Strömberg fra Seriefrämjandet viser piratsagen fra Andeby netop, at nyhedsdagsordenen ikke længere blot fastlægges på de svenske redaktioner. Som han siger:

»Hele denne sag er en demonstration af, hvor stor indflydelse bloggerne har fået på mediedebatten i Sverige«.