Annonce
Annonce
Kultur 13. aug. 2009 KL. 20.59 opdateret 14. aug. 2009 KL. 09.10

Yale censurerer bog om Muhammedkrise

Yale University Press har besluttet at droppe JP-tegningerne i en akademisk bog om, hvad der skete under Muhammedkrisen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Når ?The Cartoons That Shook the World? udkommer, indeholder den dels en note fra forlaget om de manglende illustrationer, og den indeholder en note fra Jytte Klausen, der forklarer sin side af sagen. Indledningsvis bliver den trykt i 7.000 eksemplarer. Til januar udkommer den i England.

Frygten for at træde den muslimske verden over tæerne får nu det amerikanske forlag Yale University Press til at fjerne ikke alene Jyllands-Postens omstridte tegninger fra en kommende bog om Muhammedkonflikten, men og så en række historiske tegninger af profeten.

Blandt andet en 1800-tals-tegning af Gustave Doré.

’The Cartoons That Shook The World’ skal udkomme til november, og indtil for en uge siden troede forfatteren Jytte Klausen, som er professor i politik ved Brandeis University i USA, at de helt centrale tegninger ville blive vist som et aftryk af den avisside, Jyllands-Posten bragte i september 2005.

Sådan gik det imidlertid ikke.

»Først besluttede man at tage tegningerne fra Jyllands-Posten ud. Derefter røg også alle de øvrige illustrationer, skridt for skridt. Tilbage var kun billederne af protesterende muslimer, og dem tog jeg så selv ud af bogen, for de svarede slet ikke til tonen i resten af bogen«, fortæller Jytte Klausen.

Forsigtighed
Baggrunden for den drastiske beslutning var, at Yale University Press havde sendt illustrationerne ud til bedømmelse hos mere end en snes beslutningstagere og eksperter inden for henholdsvis islam, terrorismebekæmpelse og diplomati, og ifølge Yale var beskeden enslydende – at man skulle afholde sig fra at trykke tegningerne.

Jytte Klausen er helt klar over, at amerikanske universiteter er meget forsigtige, når det handler om at udsætte institutionen eller dens personale for en mulig risiko.

»Men jeg ville aldrig gøre noget, der kunne bringe mig selv eller min familie i fare«, siger Jytte Klausen.

Hun er helt på linje med religionsforskeren Reza Aslan, som i protest har trukket den tekst tilbage, der skulle have stået som anbefaling af Jytte Klausens bog.

»Dumt og unødvendigt«
Til The New York Times siger Aslan, at det ville være idiotisk at trykke bogen uden tegningerne, eftersom det netop er en bog, der er en altomfattende gennemgang af hele sagen.

»Dette er en akademisk bog for et akademisk publikum på et universitetsforlag. Der er ingen chance for, at denne bog skulle få et globalt publikum og da slet ikke medføre en global protest. Det er ikke kun akademisk fejhed. Det er bare dumt og unødvendigt«, siger han.

1800-tals-tegninger også ude
Jytte Klausen kan heller ikke med sin bedste vilje se, at der ville være en risiko ved at aftrykke tegningerne i sin bog om Muhammedsagen, og hun mener, vi nu trænger til en diskussion af, hvornår der faktisk består en risiko, som betyder, at man må være tilbageholdende i udrykket.

Hun ved, at der kan vejes for og imod, når det gælder JP-tegningerne, men ikke når det f.eks. gælder Gustave Dorés 1800-tals-tegninger af Muhammed, som også har været under behandling af kunstnere som Blake, Rodin og Dalí.

Den danske professor er også stærkt utilfreds med, at Yale University har sendt illustrationerne ud til en række eksperter, som har skullet bedømme dem uden den medfølgende tekst.

»Eksperterne er oven i købet anonyme, og det kan da ikke være rimeligt, at en række anonyme mennesker skal afgøre, hvorvidt en akademisk bog skal udgives eller ej«, siger Jytte Klausen.

Har nægtet at underskrive erklæring
Tegningerne er langt fra det eneste, hun har været uenig med Yale University om i forbindelse med udgivelsen.

Ekspertudtalelserne om illustrationerne til hendes bog er skrevet sammen i et 14 sider langt resumé, og Jytte Klausen kunne indledningsvis kun få lov til at læse kommentarerne, hvis hun efterfølgende ville afstå fra at referere til dem.

»Jeg har simpelthen nægtet at skrive under på den erklæring«, siger Jytte Klausen.

Hun tør ikke selv give et bud på, hvilken betydning det vil få for bogen, at den nu udkommer uden de kontroversielle illustrationer.

Bag om Muhammed-tegningerne

Få overblik over de vigtigste datoer og begivenheder i forløbet om Muhammed-tegningerne.

30. september 2005

Jyllands-Posten bringer 12 tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed ser ud. Tegningerne bringes under overskriften 'Muhammeds ansigt'.

8. oktober 2005

Islamisk Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten giver alle muslimer en undskyldning og ligeledes trækker flere tegninger tilbage.

12. oktober 2005

Ambassadører fra 11 muslimske lande skriver et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og anmoder om et møde for at diskutere smædekampagnen i den danske offentlighed mod islam og muslimer

14. oktober 2005

Omkring 3.000 muslimer demonstrerer i København mod tegningerne.

15. oktober 2005

Politiken bringer tegningerne for første gang. Fem af de 12 tegninger trykkes i avisen, deriblandt Kurt Westergaards tegning med bomben i turbanen. Siden har Politiken bragt denne tegning ni gange.

21. oktober 2005

Anders Fogh Rasmussen afviser at mødes med ambassadørerne. Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen, skriver statsministeren i sit svar.

28. oktober 2005

11 muslimske organisationer politianmelder Jyllands-Posten for at have overtrådt såvel blasfemi- som racismeparagraffen.

December 2005

En delegation af muslimer bl.a. med deltagelse fra Det Islamiske Trossamfund og imamerne Ahmed Akkari og Kasem Ahmad rejser til Mellemøsten for at vinde støtte til en kritik af Jyllands-Posten og Danmark.

20. januar 2006

En sms- og emailkampagne for boykot af danske varer breder sig i Saudi-Arabien.

29. januar 2006

Libyen lukker sin ambassade i Danmark.

29. januar 2006

Dannebrog afbrændes under demonstrationer på Vestbredden og i Gaza og det meste af Mellemøsten.

30. januar 2006

Jyllands-Posten udsender en erklæring på internettet på dansk, engelsk og arabisk og i avisen til 'Ærede medborgere i den muslimske verden'. Her skriver JP blandt andet: De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde. Dokumentation: Jyllands-Postens undskyldning i 2006

31. januar 2006

Demonstranter i Gaza råber ’Død over Danmark’, kræver handelsboykot og sætter ild til portrætter af Anders Fogh Rasmussen.

2. februar 2006

Under et interview med den arabiske tv-station Al Arabiya undskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke for tegningerne, men understreger, at han personligt »er dybt bedrøvet over, at mange muslimer opfatter tegningerne i den danske avis som en krænkelse af profeten Muhammed«. Dokumentation: Interview med Fogh i arabisk tv 2006

3. februar 2006

En lille gruppe demonstranter trænger ind på den danske ambassade i Indonesien, men fjernes hurtigt fra ambassaden. En uges tid senere forlader personalet ambassaden pga. trusler.

4. februar 2006

Demonstranter sætter ild til den danske ambassade i Damaskus, Syrien.

5. februar 2006

Det danske konsulat i Beirut, Libanon, angribes af demonstranter, der sætter ild til konsulatet.

6. februar 2006

I Irans hovedstad stormer demonstranter den danske ambassade og forsøger at stikke den i brand.

28. februar 2006

En opgørelse viser, at en eller flere af de omstridte Muhammedtegninger har været publiceret i 143 aviser i tilsammen 56 forskellige lande. I Pakistan afbrændes dukker af den danske statsminister under voldsomme demonstrationer.

Ultimo februar 2006

Ifølge bogen 'Profet-affæren' udgivet af Dansk PEN er 89 mennesker blevet dræbt i forbindelse med optøjer under karikaturkrisen.

14. marts 2006

Rigsadvokaten beslutter, at der ikke skal rejses tiltale mod Jyllands-Posten for at have bragt 12 tegninger af Muhammed.

26. oktober 2006

Jyllands-Postens chefredaktør og kulturredaktør frifindes i byretten i Århus i en civil sag om avisens tegninger af Muhammed. Det Islamiske Trossamfund har sagsøgt de to redaktører for injurier og bagvaskelse af muslimer. Tidligere har både statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten afvist at rejse straffesag mod Jyllands-Posten. Vestre Landsret stadfæster dommen 19. juni 2008.

28. september 2010

Norsk efterretningstjenste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået, at han i samarbejde med andre havde planer om at sprænge Jyllands-Posten i luften. Den 37-årige blev sammen med to andre varetægtsfængslet 8. juli. Ifølge det norske sikkerhedspoliti havde manden planlagt at slå en af muhammedtegnerne ihjel.

10. september 2010

Der sker en mindre eksplosion på et toilet på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det indre København. Eksplosionen sker i forbindelse med konstruktionen af en bombe, som politiet mener skulle være sendt til Jyllands-Posten. Bombemanden - en etbenet tjetjener bosiddende i Belgien - er endnu ikke sigtet efter terrorparagraffen.

Sommeren 2010

Tre personer, der stod bag tegningerne af Muhammed i Jyllands-Posten, optræder på en officiel dødsliste i Al-Qaedas første engelsksprogede magasin, Inspire, der udgives på internet. Ialt ni personer optræder på listen, heriblandt Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, avisens tidligere chefredaktør Carsten Juste og tegneren Kurt Westergaard, som lavede den famøse tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

12. februar 2008

PET anholder om morgenen tre mænd, som menes at planlægge et mord på tegneren Kurt Westergaard.

13. februar 2008

17 danske aviser genoptrykker en eller flere Muhammedtegninger.

28. august 2009

En saudiarabisk advokat, Faisal A.Z. Yamani, sender et krav til flere danske dagblade om, at de i avisen bl.a. bringer en uforbeholden undskyldning for at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning.

2. september 2009

Politiken offentliggør brevet fra advokat Faisal A.Z. Yamani og Tøger Seidenfadens svar.

27. oktober 2009

PET offentliggør, at der i Chicago, USA, i løbet af oktober er anholdt to personer, som planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten. Planen blev kaldt 'Mickey Mouse-projektet'. Ingen danske aviser bringer Kurt Westergaards Muhammedtegning i den forbindelse. En af de sigtede tilstår i marts 2010, at han ville begå et terrorangreb mod Jyllands-Posten.

1. januar 2010

En 28-årig somalier trænger ind i Kurt Westergaards hjem med en økse. KW skjuler sig i et sikringsrum, og politiet anholder den 28-årige. Ingen aviser bringer hans karikaturtegning i den forbindelse. Somalieren sigtes efter terrorparagraffen.

19. januar 2010

Jyllands-Posten bringer en meningsmåling, der viser, at 84,2 pct. er enige i samtlige betydningsfulde danske mediers beslutning om ikke at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning efter attentatet på Kurt Westergaard 1. januar 2010.

Research: Politikens Bibliotek

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 18.46
Endelig. Efter 22 timers forhandlinger i slutspurten er der faldet overenskomst på plads på industriområdet, og det var hovedforhandlerne ganske godt tilfredse med. - Foto: PETER HOVE OLESEN

Ekspert: Overenskomst er en gratis omgang

Ekspert kalder industriens overenskomst for et smalt forlig, der ikke vil koste virksomhederne meget.

Kultur
12. feb. KL. 19.16

Denzel Washington fik blåt øje i ny actionfilm

Der er smæk for skillingen både på skærmen og på settet i 'Safe House'.

Fodbold
12. feb. KL. 15.40
Knæfald. Luis Suárez scorede et mål på Old Trafford, men kampen vil kun blive husket for det manglende håndtryk. - Foto: JON SUPER/AP

Så kom undskyldningen fra Suárez: Jeg begik en fejl, jeg fortryder

Liverpool-spilleren Luis Suárez er på knæ efter skandalen på Old Trafford, hvor han ikke ville give hånd til United-spiller.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe