Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 19. aug. 2009 KL. 07.08

Forskernes nye teori: Sådan døde Mozart

Videnskabelig undersøgelse giver helt nyt bud på et 218 år gammelt spørgsmål.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvad døde Mozart - en af verdens største komponister - af?

Det 218 år gamle spørgsmål har muligvis fundet sit svar.

Mange teorier
Omstændighederne omkring Wolfgang Amadeus Mozarts død i december 1791 har lige siden mystificeret verden og givet anledning til alle mulige teorier.

Klart nok. For hvorfor døde denne tilsyneladende raske og rørige mand relativt pludseligt i en alder af blot 35 år?

Nu giver et internationalt forskerhold med deltagelse af videnskabsmænd fra Holland, Storbritannien og Mozarts hjemland, Østrig, et frisk bud på, hvad der slog ham ihjel.

Farlige streptokokker
Den mulige dødsårsag kan være en streptokokinfektion i halsen, som er blevet efterfulgt af meget kraftige ødemer - en voldsom opsvulmen af kroppen forårsaget af væske i cellerne.

DOKUMENTATIONResumé af undersøgelsen (eksternt link - på engelsk)

Hidtidige teorier om Mozarts død har gået på, at den kunne skyldes tuberkulose, Schönlein-Henochs sygdom, fødevareforgiftning fra halvkogt svinekød, skarlagensfeber - eller endog giftmord forårsaget af jaloux rivaler.

Den nye teori om ødemer som dødsårsagen er ikke hentet ud af den blå luft. Samtidige vidnesbyrd fortæller således, at hans krop var så opsvulmet, at han ikke var i stand til at vende sig i sengen.

Forskerne har nu sammmenstykket en forklaring, der tager udgangspunkt i en streptokokinfektion, sandsynligvis i halsen. Den kan have medført en nyreskade, som så har resulteret i ødemer.

Almindeligt i Wien
Denne diagnose er ikke almindelig i dag, men det var den faktisk på Mozarts tid, skriver forskerne i deres artikel i tidsskriftet Annals of Internal Medicine.

Forskerne fandt i Wiens dødsårsagsregister oplysninger om godt 5.000 voksne, der døde i løbet af tre vintre fra 1790 og fremefter.

Det viste sig, at der var flere end 500 dødsfald, der var forbundet med ødemer.

Netop ødemer var på daværende tidspunkt den tredjehyppigste dødsårdsag efter tuberkulose og 'fejlernæring', en fysisk afmatning og afkræftelse som formentlig skyldtes kræft eller sukkersyge.

Epidemi i 1791
I vinteren 1791 var der ifølge forskerne en ekstra høj forekomst af af ødem-relaterede dødsfald blandt yngre mænd i Wien, sandsynligvis forårsaget af en epidemi af halsbetændelse.

Epidemien kan være opstået på det lokale militærhospital. Her var der nemlig gode betingelser for en hurtig spredning af luftbårne bakterier som gruppe A-streptokokker, som kan medføre halsbetændelse.

»Selv om vi ikke kan konkludere det 100 procent, er jeg overbevist om, at vi er kommet meget tæt på den præcise årsag til hans død«, siger en forskerne, dr. Richard H.C. Zegers fra Amsterdams Universitet til CNN.

LÆS Hele artiklen på CNN.com (eksternt link)

Den gamle forklaring
Den oprindelige dødsårsag står i Wiens dødsårsagsregister noteret som hitziges Frieselfieber. En infektion som blandt andet giver symptomer som høj feber, kraftig sveden og udslæt.

Richard H.C. Zegers mener, at notatet kan være lavet af en lægmand og ikke en læge. På Mozarts tid var det nemlig en hyppigt anvendt formulering til at beskrive visse symptomer, snarere end det var en egentlig medicinsk diagnose.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer