Klokken er tre onsdag morgen. 30 betjente sparker døren ind til det hotelværelse, hvor billedkunstneren Ai Weiwei ligger og sover.

Han får en knytnæve i ansigtet og bliver herefter holdt fanget på hotellet i 11 timer.

Scenen udspinder sig 12. august, altså for to uger siden, i den kinesiske by Chengdu.

Nu er Ai Weiwei tilbage i Beijing – og snart er han i København.

Flytningen af havfruen som kunstværk
Det er ham, der skal gøre overflytningen af Den lille havfrue til et kunstværk, når hun næste forår drager til Shanghai for at deltage i Verdensudstillingen.

LÆSVideo erstatter Den Lille Havfrue

Sidste sommer så vi meget til hans kunst, da OL i Beijing havde det gigantiske stadion, Fuglereden, som central skueplads.

Fugleredens form er resultat af et samarbejde mellem Ai Weiwei og arkitekterne Herzog og Meuron.

Weiweis blog blev lukket
Byen Chengdu, hvor Ai Weiwei forleden fik tæsk og blev tilbageholdt, ligger i det sydvestlige Kina i provinsen Sichuan, hvor et jordskælv 12. maj sidste år dræbte 10.000 mennesker. Formentlig.

Det sande og nøjagtige tal kendes ikke, for myndighederne opgiver snart det ene, snart det andet. Men navne opgiver de ikke. Ai Weiwei har lige siden jordskælvet kæmpet for at få navnene frem og få transformeret en anonym statistik, som der laves numre med, til en lang liste med navne, som dækker over hver sin individuelle, menneskelige tragedie.

Men dette spring fra statistik til individ er så kontroversielt i Kina, at myndighederne har lukket Ai Weiweis blog, hvor han var nået op på 1.500 navne. Børnenavne.

Skulle have deltaget i retssag
New York Times fik fat i Ai Weiwei på en telefon fra Chengdu, umiddelbart efter at betjentene forrige onsdag havde forladt hans hotel. Han skulle have optrådt som vidne i en retssag mod forfatteren Tan Zuoren, der står anklaget for at ’opildne til statsfjendtlig virksomhed’.

Men de kinesiske betjente »sørgede for, at vi ikke kunne deltage i retssagen«, sagde Ai Weiwei til den amerikanske avis. Og han sagde »vi«, fordi han var sammen med en flok af sine assistenter eller aktivister, som længe har hjulpet med at skaffe navnene frem på de mange dræbte – især skolebørn.

Da jordskælvet ramte Chengdu, gik det særlig hårdt ud over områdets skoler.

De kollapsede i hundredvis, og flere end 5.000 skolebørn blev dræbt. Forældre og aktivister har lige siden anklaget regeringen for med sin korruption og inkompetence at være skyld i skolernes elendige konstruktioner. De midler, der skulle være gået til skolerne, gik i lommerne på de lokale embedsmænd.

'De ved ikke, hvad jeg kan finde på'
Indtil juni kunne man følge protestbevægelsen og den stadig stigende liste med børnenavne på Ai Weiweis blog.

Mærkeligt nok blev bloggen ikke lukket, til trods for at de kinesiske myndigheder nu har fuldt fokus på censur af internettet og har annonceret, at et særligt censursoftware er under udvikling til tvungen installation på alle kinesiske computere.

På det franske website Aujourd’hui la Chine ligger et skønt lille videoklip fra maj i år, hvor Ai Weiei bliver interviewet i skulpturhaven til sit store atelier i Beijing. »Hvorfor lukker myndighederne ikke din blog?«, bliver der spurgt, og Ai Weiwei svarer med sin verdensberømmelse i ryggen, at han åbenbart er så magtfuld, at de ikke tør:

»De ved ikke, hvad jeg kan finde på«. Og så griner han: »… det ved jeg for resten heller ikke selv«.

Situationen i maj måned var, at når almindelige kinesere kopierede Ai Weiweis kommentarer over på deres egne blogs og websider, så blev de straks lukket. Mens, altså, Ai Weiweis blog forblev åben:

»Jeg ved ikke, om jeg skal være stolt eller skamme mig«, sagde han.

Weiwei skygges nu overalt
Men i juni, to dage før 20-års dagen for massakren på Tienanmenpladsen i Beijing i 1989, slog myndighederne til, lukkede hans blog, foretog husundersøgelser både hos ham selv og hos hans gamle mor, satte en vagtpost uden for hans bolig/atelier i Beijing og skygger ham nu overalt.

En chikane, som stadigvæk er mild sammenlignet med de arrestationer og regulære tæsk, mange af de protesterende forældre til døde skolebørn i Sichuanprovinsen beretter om. Man kan følge med i et vist og usikkert omfang på den engelsksprogede del af websiden for Chinese Human Rights Defenders.

Her kan man netop nu også læse en version af, hvad der foregik i Chengdu forrige onsdag, da retssagen gik i gang mod forfatteren Tan Zuoren. 500 mennesker demonstrerede foran retsbygningen, men alle de vidner, som forsvaret for Tan Zuoren ville have ført, blev hindret i at møde op. Heriblandt altså Ai Weiwei, som fik et par på kassen henne på sit hotel.

Dagen sluttede ikke med nogen domfældelse – den ventes der stadig på.

Flyvende nøgenbillede
Ai Weiwei, kendt for sin humor, har dog tydeligvis ikke mistet modet. Han er hærdet af at have tilbragt en del af sin barndom i arbejdslejr, hvortil hans berømte far, digteren Ai Quing, var forvist.

Forleden dukkede en ny, USA-baseret blog op, kunne man læse på China Digital Times, og den blev annonceret med det flyvende nøgenbillede af kalorius selv, som ses øverst i artiklen. Den ny blog, med link fra China Digital Times, er dog i skrivende stund umulig at komme ind på for undertegnede – som under alle omstændigheder har det svært med kinesiske skrifttegn.

Til Dokumenta-udstillingen i Kassel, 2007, havde Ai Weiwei medbragt 1.001 kinesere og 1.001 stole, som stod overalt på udstillingsområdet. En fræk kommentar til forestillingen om Kinas uendelige menneskemasse. Hans kamp med myndighederne om at få sat navne og ansigter på de tusindvis af døde børn i Sichuan er en nok så alvorlig vinkel på samme sag: forholdet mellem den enkelte og de mange.

Snart kommer Ai Weiwei til København for at være med til at hente én enkelt havfrue til Kina.