I morgen, tirsdag, står millioner af læsere verden over klar til at læse forfatteren Dan Browns nye roman, ’The Lost Symbol’.

Mens amerikanerne må vente på, at forretningerne åbner, kan den danske oversætter Mich Vraa nøjes med at tænde for sin computer. Klokken seks om morgenen – midnat i New York – får han en mail, som indeholder det nye eventyr om symbolforskeren Robert Langdon.

»I princippet kan jeg fra det øjeblik begynde at oversætte romanen, men det bliver nu nok først, når jeg har smurt madpakker til ungerne«, siger Mich Vraa.

En måneds overarbejde venter
Til gengæld skal børnene se godt på ham tirsdag morgen, for de kommer ikke til at se meget til ham før en gang i oktober. Oversætteren må arbejde op imod 30 dage i træk, for ellers kan den trykte roman ikke være klar i butikkerne 16. november.

Titlen bliver ’Det forsvundne tegn’. Førsteoplag 110.000.

Mich Vraa har fået opgaven af det danske forlag Hr. Ferdinand, som ønsker at få bogen oversat så hurtigt som overhovedet muligt, hvilket vil sige en måneds overarbejde til oversætteren.

LÆS OGSÅBogbranchen slås om Dan Brown-bog

Dan Browns svenske forlag går mere drastisk til værks og har sat seks oversættere i gang samtidig for at fremskynde processen.

»Sådan et projekt ville jeg ikke røre med en ildtang. Teksten kan aldrig få sin egen sprogtone«, siger Mich Vraa.

Andre må researche
’Det forsvundne tegn’ er den længe ventede opfølger til Browns globale bestseller ’Da Vinci Mysteriet’, som også blev en kolossal salgssucces i Danmark, selv om også mange har købt den amerikanske udgave.

Hele 600.000 bøger er der solgt på dansk af ’Da Vinci Mysteriet’.

Derfor er forventningerne til den kommende bog store, og både forlag og oversætter tager utraditionelle metoder i brug for at få den oversatte bog ud så hurtigt som muligt. Ikke alene skal Mich Vraa arbejde en måned i træk, han skal også hver aften sende dagens arbejde til en redaktør.

»Jeg skal oversætte 18-20 sider om dagen for at nå det, og jeg har derfor ikke tid til at være den kontrol-freak, jeg normalt er. Efter dagens arbejde plejer jeg at kontrollere alle mulige faktuelle oplysninger, så oversættelsen kan blive så præcis som mulig. Det handler ikke kun om at slå ord op, men også om eksempelvis at bruge Google Earth, så jeg konkret kan se, hvordan der ser ud, der hvor nogle personer går rundt på Coney Island i New York«.

»Den slags research må jeg overlade til Lotte Kirkeby Hansen, som hver dag får min tekst. Så bliver det hendes opgave at redigere den og lave en eventuel research. Forfatteres tekst er jo ikke altid så klar, som den skulle være«, siger Mich Vraa.

Teksten er nem at oversætte
På forhånd ved han ikke meget om handlingen i Dan Browns nye bog, bortset fra at den måske har amerikanske frimurerloger og brydningen af diverse koder som et par af temaerne. Dermed er opgaven ikke meget forskellig fra andre oversættelsesopgaver.

»Jeg læser aldrig bøgerne, før jeg begynder at oversætte dem, og i forvejen kender jeg Dan Browns måde at skrive på. Det er jo ikke ligefrem en bog af Marcel Proust. Lixtallet er lavt, og teksten er forholdsvis nem at oversætte. Men det ligger i hele konceptet, når man går efter at få en bestseller, der kan sælges world wide«.

For Mich Vraa er det dog usædvanligt at oversætte mere end 500 sider på en måned. Ofte vil det tage godt to måneder. Alt sammen dog under forudsætning af, at det er en tekst, der er nem at gå til. Jo sværere tekst, jo længere tid tager arbejdet, og jo lavere bliver timelønnen.

Ingen grund til at klage
»Svære oversættelser er dem, hvor der er mange beskrivelser og kun lidt dialog. Hvis det er en tekst af høj litterær karat, tager det tid at sætte sig ind i forfatterens tankegang, så man finder de rigtige metaforer. Det er nemmere med masser af dialog, og hvor personerne har replikker som: ’Ræk mig lige suppen, eller jeg skyder knoppen af dig’. Det er en enkel, men velfungerende prosastil, man kan finde hos en Elmore Leonard eller Ian Fleming. Den slags ligger for mig lige til højrebenet, hvorimod jeg er lige ved at komme til kort, når det f.eks. er essays af Jonathan Franzen, hvor det bliver indforstået filosofisk. Så holder man en lav timeløn«.

Mich Vraa klager dog ikke, når det gælder Brown. Han vil ikke ud med, hvad den præcise aftale med Hr. Ferdinand er, men en bog på omkring 450 normalsider ville i udgangspunktet give 60.000 kr.

Hertil kommer ekstra betaling, når bogen udkommer som hardback, billigbog eller lydbog. I alt vil det give en samlet sum på mere end det dobbelte, så der kompenseres godt for mistede weekender.

Vraa lever godt af at oversætte
Brown er dog et særtilfælde. For Mich Vraa er det langtfra så lukrativt at oversætte forfattere som Andrew Taylor, Elmore Leonard eller Colin Harrison.

Ofte minder oversætterens timeløn mere om en skolelærers, men Vraa er en af de oversættere, som ikke alene har nok at bestille.

Hans forfattere er også rigt repræsenteret på bibliotekerne, og selv om biblioteksafgiften for oversættelser kun er en tredjedel af normaltaksten, kan man som oversætter af populære forfattere have en solid bund i økonomien her. Med en årlig biblioteksafgift på 334.000 kr. ligger Vraa lige efter populære forfattere som Ib Michael og Elsebeth Egholm.

For 14 år siden forlod Mich Vraa et job som journalist på Ekstra Bladet for at blive oversætter på fuld tid, og han har – med hans egne ord – knoklet røven ud af bukserne for at nå dertil, hvor han er nu.