Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 14. sep. 2009 KL. 17.42

Hypet roman rammer hylderne i morgen

Klokken 23.59 dansk tid får Dan Browns nyeste bog om Robert Langdon, 'The Lost Symbol', verdenspremiere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Seks år er der gået.

Nu er opfølgeren til 'Da Vinci Mysteriet' klar til millioner af hungrende Dan Brown-entusiaster.

'The Lost Symbol', der på dansk kommer til at hedde 'Det Forsvundne Tegn', er trykt i et førsteoplag på 6,5 millioner eksemplarer.

I morgen vil den være at finde på boghylderne verden over. Flere steder i Danmark holder boghandlere tidligt åbent for at sælge bogen.

Få anmeldere har læst bogen
'Det Forsvundne Tegn', er den tredje bog i serien om Harvard-professoren Robert Langdon efter 'Engle og Dæmoner' (2000) og 'Da Vinci Mysteriet' (2003).

Bogens amerikanske forlag, Random House, har holdt oplysninger om bogens handling tæt ind til kroppen. Og frygten, for at kopier af bogen ville florere, har betydet, at andre forlag i verden ikke har haft mulighed for at sende bogen til en oversætter, før den ligger i boghandlerne.

Enkelte amerikanske anmeldere har nu set bogen og kan afsløre en del af plottet.

Ifølge Los Angeles Times udspiller handlingen sig omkring en hemmelig og magtfuld frimurerloge i den amerikanske hovedstad Washington D.C. Langdon skal endnu engang løse gåder, analysere malerier og afsløre hemmelige netværk og ritualer, mens han forsøger at redde sin vens liv.

448 sider, 120 kroner
Trods sine 448 sider kan bogen fås helt ned til 120 kroner i danske boghandlere. Men det er ifølge chefredaktør på Borgmarkedet, Nils Bjervig ikke overraskende.

»Den er kommet i et gigantisk førsteoplag i USA. Det bringer naturligvis omkostningerne til den enkelte bog ned. Og ser man på udsalgspriserne i USA er det et relativt passende leje«, siger han til politiken.dk.

'Det forsvundne tegn' udkommer på dansk den 16. november i et oplag på 110.000 eksemplarer. Bogen har været omdrejningspunkt for en voldsom diskussion om prisdannelse på bogmarkedet.

LÆS Bogbranchen slås om Dan Brown-bog

Konflikten startede, da bogens danske forlag Hr. Ferdinand afviste et krav fra bogkæden Indeks Retail om at sætte en fast pris på bogen.

Efterfølgende valgte 150 ud af 180 kædens forretninger at undlade at bestille bogen, der ellers forventes at blive en bestseller.

LÆS OGSÅ»Dan Brown er jo ikke ligefrem Proust«

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 19.20
dødsfald. De to danske piger blev fundet indebrændt i denne bil 12. august sidste år i nærheden af Berlin. - Foto: PAUL ZINKEN/AP

Familiefar anklaget for drab på to døtre

Ifølge politiet slog han sine døtre ihjel i en bilbrand i en tysk skov. I næste uge kommer manden for retten.

Danmark
13. feb. KL. 20.16

Mand styrter 15 meter ned fra stillads

Dårlig afspærring kan være skyld i ulykke. Stilladsarbejder i kritisk tilstand.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:15

13. feb. KL. 10.34 TV Se Whitney Houstons sidste optræden