Det lignede på ingen måder et hit.

Da nydannede Djuma Soundsystem i 2003 udsendte nummeret ’Les Djinns’, blev der solgt 34 eksemplarer.

Også selv om den dengang ukendte musiker Trentemøller havde remixet nummeret.

De tre fyre i Djuma Soundsystem bekymrede sig ikke meget over, at de egentlig ikke havde fået lov til at bruge det guitartema, de bruger midt i nummeret.

»Det var for besværligt«
Det var ikke deres eget, men samplet fra nummeret ’Turkish Showbiz’ på Atilla Engin Groups album ’Maramaris Love’ fra 1985.

»Vi tænkte, at det var undergrund. Den skulle jo bare ud til nogle dj’s og spilles på klubberne. Vi opfattede alt det med clearing af rettigheder som besværligt og orkede ikke rigtig at skulle ind i hele den mølle«, siger DJ Disse, der dengang var med i Djuma Soundsystem, men siden har forladt bandet.

»Vi ønskede, at det blev et hit, og hvis vi samplede James Brown eller Beatles, skulle vi nok cleare rettighederne, men det her var noget tyrkisk jazz, som ingen kendte, og så tænkte vi, at det var nemmere ikke at spørge«

»Vi var dumme og naive og måske lidt for kreative«, erkender han.

Krav på en halv mio.
I denne uge var Djuma Soundsystem så i byretten, da de er blevet mødt med et erstatningskrav på en halv million kroner.

Selv om musikere i dag sampler, remixer og viderefortolker på andre musikeres værker, så har copyrightlovgivningen ikke ændret sig med de moderne tider.

»Det handler grundlæggende om, at man ikke anerkender sampling som en kunstform ligesom alle andre. Copyright fungerer som en kulturel væksthæmmer, fordi der sidder nogle rettighedshavere, der ikke kan se det kreative i sampling. Rettighedslovgivningen trænger til en opdatering«, mener Ralf Christensen, musikjournalist og medinstruktør på filmen ’Good Copy Bad Copy’, der handler om copyright i musik.

Fandt musiker i Brasilien
For et par år siden forsøgte DJ Disse at få tilladelse til at bruge guitarstykket.

Den  danske musiker DJ Disse er med hans tidligere band Djuma Soundsystem endt i en retslig tvist om et ulovligt guitarsample. Privatfoto Han ville bruge det igen på sit eget album ’Whem I’m Bored, I Change Colour’.

Og han fandt efter noget besvær frem til musikeren Atilla Engin i Brasilien.

Atilla Engin gav tilladelse til at genindspille guitaren mod, at han fik 20 procent af indtægterne fra nummeret.

Guitarist følte sig snydt
Samtidig fortalte DJ Disse så også, at han og Djuma Soundsystem faktisk allerede havde brugt guitaren på nummeret ’Les Djinns’.

Atilla Engin blev sur og følte sig snydt over, at han hverken var blevet krediteret for kompositionen eller havde fået royalties for nummeret, og krævede ifølge DJ Disse nu i stedet 50 procent af indtægterne fra nummeret.

Djuma Soundsystem indvilligede, fordi de godt vidste, at de havde kvajet sig.

Som tommelfingerregel betaler man royalties i forhold til den udstrækning, samplingen har på nummeret.

Atilla Engins guitar er med på 20-30 procent af ’Les Djinns’, som i mellemtiden var blevet et hit i Trentemøllers remix. Djuma Soundsystem accepterede at betale 50 procent.

»Det er tyveri«
Men faktisk var det ikke Atilla Engin, der havde rettighederne til selve indspilningen. Det var danske Per Meistrup Production.

Og også han blev rigtig vred, da han fandt ud af, at musikerne havde brugt guitartemaet fra ’Turkish Showbiz’ på deres nummer.

Derfor kræver han og Engin, der fortsat har komponistrettighederne, nu mindst 500.000 kroner plus moms for brugen.

»Der er formentlig tale om et større beløb. Nummeret har været ude i hele verden, og vi forsøger at få overblik over, hvor meget det har solgt. Det kan godt være, at vores krav ender med at overstige, hvad de faktisk har tjent på nummeret«, siger Per Meistrup.

»Men det er tyveri og bedrageri, og det skal man have en straf for. De har endda anmeldt nummeret til Koda (komponisternes rettighedsforening, red.) som deres eget værk. Men det er jo hele Atilla Engins værk, de har gengivet, hele temaet i det originale værk, de har samplet uden at kreditere ham. Det er ærekrænkelse«, siger Per Meistrup.

Billigere at spørge om lov
Han siger samtidig, at Djuma Soundsystem formentlig havde fået et ja og ville være sluppet med 30 procent af royalties, og det normale til komponisten, hvis de havde spurgt om lov, før de udgav nummeret.

Men fordi Djuma Soundsystem ikke havde indgået en aftale, er det normalt at hæve betalingen til det dobbelte – både for royalties og for komponistrettigheder.

Og det er, hvad Per Meistrup og Atilla Engin nu har gjort.

De to parter mødtes i byretten i tirsdags til et forberedende retsmøde.

Dommeren bad Djuma Soundsystem om at dokumentere, hvor meget nummeret har solgt, og på hvilke kompilations det er udgivet. Håbet er, at de to parter kan indgå forlig.

Ellers vil det være første gang i dansk copyrighthistorie, at man går rettens vej for at afklare en twist om samplebrug.

Nul kr. for 'Spændt op til lir'
Herhjemme har vi gennem årene set en del sager, hvor musikere, især inden for sample og remix-baserede genrer som hiphop og elektronisk musik, har fået et rap over nallerne for kreative ’tyverier’.

Således har Den Gale Pose aldrig tjent en krone på deres største hit, ’Spændt op til lir’, hvor man ikke havde fået clearet et sample fra Imaginations ’Music & Lights’.

Hvilket endte med et forlig, hvor amerikanerne fik 100 procent af alle rettighederne.

Det springende punkt er altså, om man får et ja, inden musikken bliver udgivet, eller om man skal kæmpe i retten senere.

»Når skaden er sket, står man ret dårligt. Men musikere har altid kopieret andre musikere og brugt musikken i en ny sammenhæng, det gjorde Bach også, da han omorkestrerede Vivaldi, og Beethoven lånte fra den europæiske folkemusik. Jeg synes, en vigtig pointe er, at lovgivningen fratager mange musikere muligheden for at kommentere på og referere til populærkulturen, sådan som f.eks. Andy Warhol gjorde det inden for kunst«, siger musikjournalist Ralf Christensen.

Opblødning på vej
Han mener dog, der er en vis opblødning på vej i det, han betegner som »et generationssammenstød« blandt musikere.

F.eks. gav Kim Larsen for nogle år siden The Loft lov til at sample hans klassiker ’Midt om natten’, der blev til det catchy radiohit ’City Of Dreams’ i deres version.

Og da satiregruppen Gramsespektrum for 10 år siden udgav deres greatest hits-plade i 1998, måtte deres hiphopfortolkning af Anne Linnets ’Alting kan gå itu’ ikke komme med.

Men det måtte den ved jubilæumsudgivelsen sidste år.

»Der er sket en ændring selv i ældre musikeres holdning til sampling. Sikkert fordi de alle sammen nu har prøvet at sidde i et studie med en tekniker, der flyttede rundt på lydbidder i deres musik. Sampling og digital teknologi er i dag en naturlig del det at være musiker, vi trænger nu blot til at opfinde et rettighedssystem til, hvordan man kan bruge samples ansvarligt«, mener Ralf Christensen.