Nobelprisen i litteratur er blevet tildelt den tyske forfatter Herta Müller.

Med hæderen følger en kontant belønning på 10 millioner svenske kroner (7,2 mio. kr.).

Nobelkomitéen i Stockholm har givet prisen til den 56-årige rumænskfødte forfatter blandt andet for hendes evne til 'fortættet poetisk' og med en 'åbenhjertig prosa' at skildre »de fordrevnes landskab«.

Müller mangler ord til at beskrive glæden
»Jeg er meget overrasket og kan ikke forstå det«, skriver Herta Müller i en pressemeddelelse fra hendes tyske forlægger. »Jeg kan ikke sige mere lige nu«.

»Hun var meget, meget glad. Hun sagde, at hun tabte vejret, og at det føltes uvirkeligt, og at hun manglede ord«, siger Nobelkomitéens sekretær, Peter Englund, til nyhedsbureauet Reuters.

»Men hun lovede mig, at når vi mødes til prisoverrækkelsen i December, ville hun have fundet ordene frem igen«.

LÆS PORTRÆT Nobelprisvinder overlevede diktaturets rædsler

Herta Müller og hendes mand flygtede fra Ceausescus styre og dets hemmelige politi til Vestberlin i 1987, fordi hun i sit værk åbent kritiserede forholdene i det dengang kommunistiske Rumænien.

Herta Müller debuterede som forfatter i 1982 med novellerne 'Niederungen'. En samling, der straks blev censureret af den rumænske regering. To år senere blev bogen udgivet på tysk, og i 1985 kom den på dansk med titlen 'Lavninger'.

Var ikke blandt favoritterne
Herta Müller var ikke blandt favoritterne til at vinde prisen.

Onsdag afviste hun over for den tyske avis Bild, at hun ville vinde: »Det tror jeg ikke på det. Man kommer altid på tale, men det bliver ikke i år«, sagde hun.

LÆS anmeldelse af 'Mennesket er en stor fasan i verden', der netop er udkommet på dansk.

Spillefavorit var israelske Amos Oz. Men mange mente, at amerikanerne Joyce Carol Oates og Philip Roth måtte være blandt de store favoritter.

Nobels litteraturpris er - med enkelte afbrydelser - blevet uddelt siden 1901.
Prisstifteren Alfred Nobel (1833-1896) bestemte i sit testamente, at prisen går til den, som 'inden for litteraturen har produceret det ypperste i idealistisk retning'.

Prisen uddeles af Det Svenske Akademis 18 medlemmer, som er udnævnt for livstid.

Det  Svenske Akademis sekretær Peter Englund afslører navnet på årets prisvinder for verdenspressen i Stockholm. Foto: AP To forfatterehar i tidens løb takket nej til prisen:

Russeren Boris Pasternak måtte efter pres fra Sovjetstyret afslå at modtage den i 1958, og den franske filosof og forfatter Jean-Paul Sartre nægtede i 1964 at modtage prisen, fordi han ikke ønskede at blive forvandlet til en institution.

LÆS anmeldelse af essaysamling fra 2005