Mænd skriver historien. Kvinder er vidner til den.

Sådan sagde man allerede i den analoge verden, og nu kan man måske gentage denne lidt forenklede analyse i den digitale.

Det er nemlig især mænd, der har forfattet artiklerne i opslagsværket Wikipedia på internettet. Yngre enlige mænd uden børn.

LÆS ARTIKEL Nu skal Wikipedia censureres

Hele ideen med Wikipedia har ellers fra starten været, at brugerne selv skriver og udbygger artiklerne i opslagsværket, hvor alt beskrives og forklares – fra Søren Spætte til psykopati.

Derved skulle Wikipedia i dobbelt forstand sikre fri adgang til alverdens informationer.

Mand midt i tyverne
Alle skal have adgang til at indhente informationer, og alle skal have adgang til at bidrage med informationer.

Helt sådan er det nu ikke gået i praksis, viser en undersøgelse, som Wikimedia Foundation og United Nations University har foretaget på baggrund af et spørgeskema udfyldt af 1.750.000 brugere af opslagsværket.

LÆS ARTIKEL Studerende fuppede verden med Wikipediacitat

Den gennemsnitlige bruger af Wikipedia er midt i tyverne, viser undersøgelsen, og de allerfleste er mænd.

Så langt, så skævt.

13 procent kvinder
Men det bliver værre. For mens 31 procent af læserne er kvinder, udgør kvinder kun 13 procent af bidragyderne.

Mænd skriver stadig historien, fristes man til at sige. Kvinderne nøjes med at læse den.

Og det er bare et af de forhold, der truer grundtanken i det, nogle har kaldt det største samarbejde i menneskehedens historie.

LÆS OGSÅ Wikipedia kigger skribenter over skulderen

I dag rummer Wikipedia 13 millioner artikler på 271 sprog. Hver måned besøges opslagsværket af 330 millioner mennesker, hvoraf cirka 100.000 også selv bidrager med tekster og rettelser.

Færre redaktører
Frem til 2006 voksede antallet af artikler, skribenter og læsere af Wikipedia eksplosivt.

Så begyndte kurven at flade ud, og siden har forandringerne været af en anden art, viser forskning, som Ed Chi fra Palo Alto Research Center i USA forleden præsenterede på en konference om Wikipedia i Florida.

Som tiden går, bliver en større og større del af artiklerne i opslagsværket forfattet og redigeret af en stadig mindre del af brugerne.

LÆS OGSÅ Splittede brugere truer Wikipedia

Sølle 10 procent af brugerne tegner sig i dag for frembringelsen af 90 procent af artiklerne.

Pest eller kolera
En hård kerne er vokset frem, domineret af yngre mænd, der har lært sig spillereglerne på Wikipedia at kende og derfor dels er dygtige til at få deres egne ændringer af teksterne igennem, dels til at få andres – især nybegyndernes – forkastet, viser Ed Chis undersøgelse.

Den udvikling er om end måske ikke ligefrem demokratisk, så dog på sin vis en fordel.

LÆS Filosofi-professor: Man skal passe på Wikipedia

Hidtil er det nemlig den hårde kerne, der har sikret, at artiklerne fik et vist niveau, men i takt med at antallet af artikler fortsætter med at vokse, mens den hårde kerne skrumper ind, vil niveauet givet blive mere springende, forudså den spanske forsker José Felipe Ortega Soto for nylig i en doktorafhandling om fænomenet.

Valget synes at stå mellem pest og kolera.

Mellem den store demokratiske deling af ikke altid lige nøjagtige informationer eller af den lille hårde kernes højt kvalificerede diktatur.

Disse og andre dilemmaer diskuteres for tiden livligt på opslagsværkets egen hjemmeside bl.a. inden for projektet ’Where should Wikimedia go?’, og som en reaktion på den mandlige dominans er der nu dannet et diskussionsforum for kvindelige brugere, ’Wikichix’.