Hvis du vil vide mere om Fødevareregionernes razziaer, Transportministeriets trafiktal og andre offentlige informationer, får du nu hjælp på vejen.

Efter syv års arbejde har Offentlighedskommissionen - nedsat af regeringen i 2002 - afleveret en mange hundreder sider lang rapport med forslag til forbedringer af loven om borgernes adgang til offentlige oplysninger.

Men den store rapport indeholder ikke kun gode nyheder, men også begrænsninger. Det vurderer ekspert i mediejura Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

LÆS OGSÅ Politikere får lettere ved at gemme sig

For at begynde med de gode nyheder: Hvis politikerne følger kommissionens råd, bliver det generelt lettere for borgerne at søge om aktindsigt - altså at kræve dokumenter udleveret fra offentlige myndigheder.

I dag er offentlighedsloven skruet sådan sammen, at man skal have kendskab til en konkret sag, før man kan søge aktindsigt.

»Der foreslår kommissionen, at man skal ret til aktindsigt, hvis man angiver et tema. Der bliver for eksempel muligt at få overblik over myndighedernes praksis på et felt, for eksempel fødevaremyndighedernes henstillinger og påbud«, fortæller Oluf Jørgensen, der selv har siddet i kommissionen.

Borgere kan få indsigt i udviklinger
Han glæder sig også over et forslag om, at borgerne skal have ret til få udtræk fra offentlige registre.

Det gælder situationer, hvor myndigheder har en stribe tal liggende om et givent emne, men ikke nødvendigvis laver statistikker over tallene.

Ekspert.  Oluf Jørgensen. »I dag er sager og dokumenter nøglen til aktindsigt, men her får man ret til udtræk af databaser og dermed også informationer, hvor myndigheden ikke i forvejen har lavet et dokument«, siger han.

»Dermed kan man få viden om udviklingen, hvad enten det drejer sig om trafik, sundhed, skat eller lignende«, fortæller Oluf Jørgensen.

DOKUMENTATION Læs hele betænkningen hos Justitsministeriets forlag(eksternt link)

Der er dog et par centrale punkter, hvor kommissionens 21 medlemmer ikke kunne blive enige, og Oluf Jørgensen er en del af et stort mindretal, der tager afstand fra flere forslag.

Blandt andet er han utilfreds med et forslag om, at der bliver lukket ned for adgangen til dokumenter fra ministerier til folketingsmedlemmer i forbindelse med lovgivning.

»Kernen i et demokrati«
»Det er blevet praksis i de seneste årtier, at ministre indgår aftaler med ordførere, før der bliver fremsat lovforslag. Processen er flyttet fra Christiansborg til Slotsholmen«, siger Oluf Jørgensen med henvisning til området, hvor ministerierne ligger.

»I et demokrati er det vigtigt, at vi har adgang til grundlaget for de politiske aftaler. Netop lovgivningsprocessen er kernen i et demokrati«, påpeger mediejuristen.

Et lille flertal i kommissionen foreslår desuden, at kalendere i offentlig forvaltning skal fritages fra regler om aktindsigt - i lighed med ministerkalendere - men det møder også modstand hos Oluf Jørgensen.

DOKUMENTATION Få meget mere viden om Offentlighedskommissionens rapport på journalisthøjskolens hjemmeside

Samlet set har han svært ved at vurdere, om de gode eller dårlige ting vejer tungest.

»Det er utrolig vanskeligt at sammenligne dem«, siger han.

Andre kommissioner skudt ned
Nu er det så op til politikerne at beslutte, om de vil følge kommissionens anbefalinger, der har været syv år undervejs.

Tidligere har regeringen hurtigt skudt deres egne kommissioners forslag ned. Det gjaldt for eksempel Arbejdsmarkedskommissionen, som end ikke nåede at fremlægge sine idéer, før finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) havde ryddet dem af bordet.

LÆS MERE Claus Hjort aflyser alle reformer

Oluf Jørgensen tror dog ikke, at en lignende skæbne vil overgå Offentlighedskommissionen.

»Det er ikke noget, der vedrører dagsaktuel politik som skat- og arbejdsmarkedspolitik. Det her er nogle helt overordnede problemstillinger om demokratiet, og derfor vil det være utroligt overraskende og næsten chokerende, hvis regeringen melder ud, at 'det er ikke noget, vi behøver interessere os for',« siger Oluf Jørgensen.