Hver femte forsker på Københavns Universitet har problemer med at undervise på engelsk.

Og forskerne er enige om, at studerende lærer mest, når de undervises på deres modersmål.

Alligevel er der stor enighed blandt dem om, at det er nødvendigt at øge antallet af uddannelser, der udbydes på engelsk.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) på Københavns Universitet.

Mangler sprogligt overskud
Mere end 1.100 undervisere har medvirket i undersøgelsen. En fjerdedel af dem angiver, at de har sværere ved at have en faglig diskussion på engelsk end på dansk. Og godt en femtedel føler sig mindre selvsikre og som dårligere undervisere, når de underviser på engelsk.

Mere end en tredjedel af underviserne finder hverken deres engelskkundskaber ’fremragende’ eller ’rigtig gode’, som er de to højeste angivelser på en sekstrinsskala.

Men ideelt set skal man ligge på det niveau for at kunne gennemføre en kvalificeret undervisning på universitetet, vurderer lektor på CIP Lars Stenius Stæhr, der har været med til at lave undersøgelsen.

»Når man underviser på universitetet, skal man præsentere meget komplekst stof, og det kræver et højt niveau. Man kan muligvis godt forklare det, man har forberedt på engelsk, men når de studerende beder om at få det forklaret på en anden måde, er det ikke sikkert, man har sprogligt overskud til det«, siger han.

Selv om 65 procent af underviserne beskriver deres engelsk som ’rigtig godt’ eller ’fremragende’, er det ikke nødvendigvis korrekt, for som direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund siger:

»Meget få kan vurdere deres egen udtryksfærdighed på fremmedsprog – de fleste overvurderer den«.

Frygt for at dansk forsvinder som fagsprog
Engelsk bliver i stigende grad brugt som undervisningssprog på danske universiteter. I 2007 var en fjerdedel af alle universitetsuddannelser engelsksprogede.

Det er især på de naturvidenskabelige uddannelser, at engelsk er ved at tage over som fagsprog. Det gør det lettere at rekruttere udenlandske undervisere og studerende og øger de danske studerendes muligheder på det internationale arbejdsmarked.

Frygten blandt kritikere er, at der sker såkaldte domænetab, så dansk forsvinder som fagsprog, og at kvaliteten af undervisningen falder, fordi hverken danske undervisere eller studerende er gode nok til engelsk.

Om det er mange eller få, der har problemer med at undervise på engelsk, kommer an på perspektivet, forklarer adjunkt Christian Jensen fra CIP.

»Hvis man skal bruge undersøgelsen til at beslutte, om det kan lade sig gøre i højere grad at implementere engelsk på universitetet, så vil man måske fokusere på, at 80 procent føler sig godt rustet. Men hvis man vil undersøge, om der er behov for en bred, sproglig indsats blandt underviserne, så er det da interessant, at hver femte har problemer. Det kan jo betyde, at man skal være lidt forsigtig, når man implementerer det her«, siger han.

Det er første gang, man systematisk har undersøgt undervisernes holdninger til engelsk som undervisningssprog.

»Vi kan bruge undersøgelsen som en indikator på, hvor stor vores opgave er, og hvor det er, vi skal sætte ind«, siger Lars Stenius Stæhr.