Da Jon Stephensen læste avis i formiddags, begyndte han at græde.

Indtil i fredags var han ellers kendetegnet som en mand med magt og succes. Tårer var ikke et ord, der hæftede sig til den 49-årige teaterchef.

Men så blev han fyret af sin bestyrelse og Københavns Teater, og det har fået følelser til at sidde uden på tøjet hos Jon Stephensen.

Det var et portræt af Jon Stephensen selv, der fremkaldte gråden.

I portrættet skriver Politikens teateranmelder Per Theil, at han havde glædet sig til at skrive historien om Gasværkets succesfulde teaterchef i anledning af Jon Stephensens 50 års fødselsdag juleaften.

Han havde glædet sig til at skrive, om det der ventede forude. Men fyringen af Jon Stephensen som teaterchef for Gasværket i fredags havde vendt op og ned på det hele.

»Nu er der foreløbig mest grund til at se tilbage«, skriver Theil.

LÆS OGSÅPer Theils portræt af Jon Stephensen.

Jon Stephensen begyndte at græde, fordi han bliver konfronteret med, at fødselsdagsomtalerne vil blive af en anden karakter. Det bliver ikke blot masser af succes.

Søvnløse nætter
De sidste nætter har Jon Stephensen ikke kunnet sove.

»Jeg vågner, og det er mørkt. Jeg kan ikke sove og er dybt ulykkelig. Tankerne snurrer rundt«, siger han. Tankerne snurrer særligt over spørgsmålet: Hvorfor blev han fyret? Hvorfor fik han ikke blot en advarsel.

Ifølge Københavns Teater er Stephensen blevet fyret, fordi han har modtaget knap 170.000 i et bijob som scenograf på den succesrige forestilling ’Elsk mig i nat’. Betalingen fra firmaet 'The One and Only' er sket, uden Gasværkets bestyrelse er blevet orienteret, og det strider med reglerne for teaterdirektører under Københavns Teater.

Jon Stephensen erkender, at det var en fejl, at han ikke orienterede bestyrelsen, og det har han undskyldt. Til gengæld mener han ikke, at der er noget galt i, at han har haft et bijob, og han er chokeret over, at det har ført til en fyring med øjeblikkelig virkning.

LÆS ARTIKELTeaterdirektører har ofte bijob.

»Det ligner et setup. At de (Gasværkets bestyrelsesmedlemmer red.) bare vil finde en måde at knalde mig på, og så prøver de at få det til at se ud som om, jeg har taget af kassen. Hvis det var tilfældet, ville jeg være gået min vej med det samme«, siger han.

I strid med bestyrelsen
Har du et bud på, hvorfor bestyrelsen var enige om, at du skal fyres?

»Måske fordi de mener, at det er en meget alvorlig sag«.

»Måske fordi de mener, at jeg har været besværlig. Da jeg begyndte som teaterchef, ville jeg for eksempel gerne lave navnet om fra Østre Gasværk til Gasværket. Det var min bestyrelsesformand Annette Sadolin ikke glad for, for Morten Grunwald (tidligere teaterdirektør på Østre Gasværk. red.) er hendes bedste ven, og han brød sig ikke om den forandring. Så hun tog ikke mit parti. Bestyrelsesmøderne de første to år handlede om det. Det var opslidende. Jeg måtte gerne ændre navnet, men det blev nærmest gjort til, at jeg gjorde noget kriminelt«, siger Jon Stephensen.

Tror du, at dit forhold til Københavns Teaters direktør Steen Pade har spillet en rolle?

»Steen synes, at jeg er kritisk over for nogen af Københavns Teaters beslutninger. Det er ikke nogen hemmelighed. Jeg har forsvaret, at Gasværket ikke bare skulle være suppe, steg, is og musicalteater, men at der skulle være kulturelle krummer i dejen derude. Det har jeg kæmpet for så højt oppe, at der har været advokater inde og kigge på det. Det har irriteret«.

80 timers arbejdsuge er slut
Jon Stephensen håber fortsat på, at bestyrelsen ombestemmer sig og genansætter ham. For Gasværket er hans hjertebarn.

»Jeg vil ønske, at de besinder sig. Det her er så smerteligt. Hvis jeg bare havde været en sløset og doven teaterschef. Jeg har holdt tre ugers ferie på to år. Jeg har arbejdet 80 timer om ugen«.

»De kunnet have smidt mig ud på røv og albuer, hvis jeg havde taget af kassen og havde bevilget mig selv ekstra løn, som Steen Pade er så flabet at sige. Så ville jeg ikke have sagt noget. Men det er ikke det, der er tilfældet. Jeg har modtaget et honorar fra et andet firma. Jeg har ikke taget af Gasværkets egen kasse«, siger han.

Selvom bestyrelsen og Steen Pade ifølge Stephensen ikke har ret i, at han har taget af kassen, er han klar til at forsone sig med dem.

»Jeg vil til enhver tid række hånden ud til Københavns Teater. Jeg er rystet og skuffet. Jeg elsker mit teater. Men jeg må ikke vise mig derude. De har skiftet låsene ud. Jeg bliver behandlet som en kriminel. Det er meget voldsomt for et menneske som har arbejdet så hårdt i så mange år for at skabe det bedst mulige teater med succes«, siger Jon Stephensen.

Læs hele interviewet i Politiken Søndag.