Netgiganten Google skal digitalisere den danske kulturarv.

I hvert fald hvis det står til Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen.

Mens forfattere og forlag verden over er skræmte over Googles forsøg på at skanne alverdens biblioteker og gøre dem tilgængelige på nettet, går Det Kongelige Bibliotek modsat. Baggrund: Google har de penge, det danske nationalbibliotek ikke kan skaffe hos de danske politikere.

Erland Kolding Nielsen skønner, at biblioteket har brug for en halv mia. kr. for at bevare dansk litteratur udgivet frem til 2000 i digital form, og i øjeblikket har han kun udsigt til – måske – at få del i de syv mio. kr. årligt, som et bredt flertal har afsat i årene 2010 til 2012 til digitalisering af hele den danske kulturarv.

Derfor vil han om kort tid henvende sig til Google.

»Jeg kan tilbyde Google, at de hos os kan få skannet omkring 1,6 millioner bind. I øjeblikket har de cirka 10 millioner bind, og deres mål er at nå 30 millioner. Derfor må vores tilbud da være meget attraktivt«, siger Erland Kolding Nielsen.

Projekt koster 10 millioner
Alternativet til ikke at få digitaliseret er meget skræmmende, mener direktøren.

»Dansk kultur og dansk materiale på nettet forsvinder i den angelsaksiske syndflod. Dansk sprog og kultur vil vige endnu mere, og dansk forskning, der ikke er skrevet på engelsk, forsvinder ud af syne. Hvis vi ikke er på nettet, bukker vi under i den kommende generations bevidsthed om, hvad der er dansk«, siger Erland Kolding Nielsen.

Han har to gange tidligere forsøgt at få et samarbejde i stand med Google, men hidtil uden held. Derimod er det lykkedes at få et samarbejde med det britiskbaserede selskab ProQuest, som står for digitaliseringen af bøgerne fra det 15. og 16. århundrede.

Det projekt koster i alt ti millioner kroner, men der er brug for langt større samarbejdspartnere, hvis hele bibliotekets samling skal digitaliseres.

Google vil samarbejde
I Googles europæiske afdeling siger direktør Santiago de la Mora, at Google er interesseret i samarbejde med så mange biblioteker som muligt, men han vil ikke ind på, hvordan vilkårene for eventuelle samarbejdsaftaler skal være.

På et punkt er han imidlertid meget klar i mælet.

»Vores samarbejdsaftaler med biblioteker i Europa fokuserer udelukkende på indhold, som er public domain (dvs. frit tilgængelige, red.)«, siger de la Mora.

Det Kongelige Bibliotek skal altså ikke forvente at få en aftale, der omfatter den nyere litteratur fra efter cirka 1940.

Der skal nemlig gå 70 år, fra indehaveren af ophavsretten er død, før et værk er frit tilgængeligt. Men selv om en aftale med Google kun skulle omfatte bøger uden ophavsret, vil det stadig være en opgave til mellem 100 og 200 mio. kr.

Kulturminister Carina Christensen (K) vil ikke forholde sig direkte til, at Google – og ikke den danske stat – kommer til at digitalisere den danske kulturarv. Men hun gør klart, at regeringen er helt åben for et samarbejde med private investorer:

»I forhold til størrelsen af den opgave, vi står over for, er det meget vigtigt, at vi også får tiltrukket ikke-statslige ressourcer til arbejdet. Derfor er jeg meget positiv over for partnerskaber mellem offentlige kulturinstitutioner og private parter. Men det er vigtigt, som EU-landene også i fællesskab har peget på flere gange, at vores fælles kulturarv forbliver fælles eje, også i digital form«, siger hun.