Annonce
Kultur 11. jan. 2010 KL. 16.46

Wulffmorgenthaler: Selvcensur er pragtfuldt

Vi har alligevel ikke brug for flere kunstnere, siger Michael Wulff.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Han mener det satirisk. For sådan er ånden hos tegneserieskaberen Michael Wulff.

Men han forstår dybest set ikke, hvorfor nogle kunstnere lægger bånd på sig selv af frygt for at krænke religiøse eller etniske følelser.

»Vi har ikke den frygt. Vi har mere en frygt for at lave en stribe, som ikke holder«, siger Michael Wulff, den ene halvdel af makkerparret Wulffmorgenthaler.

LÆS ARTIKEL Kunstnere censurerer sig selv

Over fire år efter Muhammedkrisen er knap halvdelen af en række adspurgte kunstnere nervøse for at krænke religioner eller etnicitet, viser en undersøgelse i Ugebrevet A4.

En rød burka ligner en postkasse
Hver morgen ligger en ny satirestribe fra Wulffmorgenthaler klar i bunden af politiken.dk.

De seneste par uger har de blandt andet gjort grin med Taleban, selvmordsbombere, Osama bin Laden, Paven, protestantiske præster samt kvinder i røde burkaer og muligheden for at forveksle dem med postkasser.

SE WULFFMORGENTHALERGrunden til at røde burkaer ville være en skidt ide

Det har de ikke haft nogle selvcensurerende overvejelser over.

» Overhovedet ikke«, siger Michael Wulff.

»Ofte kan man jo også se, hvad afsenderens intention er. Med mindre man er en fanatiker, der slet ikke kan se, hvordan virkeligheden hænger sammen«, siger han.

LÆSMinister er »stærkt bekymret« over tavse kunstnere

»Når vi laver en joke omkring en rød burka, så er det ikke et angreb på islam, så er det en fjollet joke omkring beklædningsgenstande, og hvordan de ser ud. Hvis det er kritik af noget, så er det mere af et dumt menneske, som tror, at det er en postkasse«, siger han.

Frygter voldelige mennesker
Makkerparret har ikke modtaget negative reaktioner på deres satireserie over religiøse temaer og beklædningsgenstande.

»Men her i weekenden fik vi en reaktion på en satire over en jesusdildo, som gik på, at vi garanteret ikke turde kritisere islamiske forhold på samme niveau«, siger Michael Wulff.

LÆS OGSÅ Kaare Bluitgen: Selvcensur er »frygt for spøgelser«

»Hvilket var lidt underligt, fordi vi lige havde lavet en hel del striber både omkring al-Qaeda, Taleban og burkajokes«.

Frygter I at krænke religiøse eller etniske følelser hos folk?

»Jeg frygter mere mennesker, der er meget voldelige, og som bor lige ved siden af mig. Der trækker jeg altid lidt i land«, siger han.

Det handler om livssyn
Faktisk, siger han, er der vide grænser for, hvad de kan finde på at stoppe ind i tegneseriestriben.

Det handler om intentionen.

»Jeg har kun været usikker de gange, hvor vi har været uklare i vores intention«.

Er der noget, I ikke ville tegne?

»Jeg vil ikke tegne det, hvis vi er ondskabsfulde eller dumme svin, eller hvis vi simpelthen har en forkert pointe«.

LÆS ARTIKELForfatter: Jeg censurerer mig selv

»Vi laver illustrerede vittigheder, og samlet set afspejler de en vis form for livssyn, som handler om åbenhed, og om at livet er mangfoldigt og fuld af overraskelser, og at man grundlæggende ikke ved, hvad det går ud på. En vis form for nihilisme er det vel«, siger han.

»Vi kommer ikke med vores egen opfattelse, vi har ikke et ideologisk sigte. Vi siger ikke, at islam er svinsk og at I skal tro på os i stedet for. Vi er bare åbne over for en masse ting og kritiserer en masse ting, og vi forbeholder ret til ikke at stå til ansvar for noget som helst«.

De kan vel lave noget hjemstavnslyrik
Michael Wulff første reaktion på, at hver ottende kunstnere siger, at de ikke tør ytre sig helt frit og har forkastet projekter på grund af selvcensur, er satire.

»Det er pragtfuldt. Vi har ikke brug for flere kunstnere. Jeg er ked af, at det kun er én ud af otte«, siger han.

»Men jeg synes, at det er synd, hvis folk har en ide eller et vidunderligt stort værk, som de ikke tør udstille. Jeg ved ikke, om det er dét, deres frygt handler om«.

Hvad skal frygtsomme kunstnere gøre?

»For det første kan man lave alt muligt andet end kunst. Det handler forhåbentlig heller ikke kun om at sige noget om islam. De kan vel også lave noget hjemstavslyrik. Den mulighed er der vel altid«, siger han.

SKRIV Bør kunstnere lægge bånd på sig selv?

»Jeg har ikke selv den censur, de taler om. Men jeg er heller ikke en kompromisløs kunstner, der tror, at det som foregår inde i mig er det allervigtigste, og at alle mennesker skal vide det, for jeg bærer sandheden inde i mig«. siger han.

Bag om Muhammed-tegningerne

Få overblik over de vigtigste datoer og begivenheder i forløbet om Muhammed-tegningerne.

30. september 2005

Jyllands-Posten bringer 12 tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed ser ud. Tegningerne bringes under overskriften 'Muhammeds ansigt'.

8. oktober 2005

Islamisk Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten giver alle muslimer en undskyldning og ligeledes trækker flere tegninger tilbage.

12. oktober 2005

Ambassadører fra 11 muslimske lande skriver et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og anmoder om et møde for at diskutere smædekampagnen i den danske offentlighed mod islam og muslimer

14. oktober 2005

Omkring 3.000 muslimer demonstrerer i København mod tegningerne.

15. oktober 2005

Politiken bringer tegningerne for første gang. Fem af de 12 tegninger trykkes i avisen, deriblandt Kurt Westergaards tegning med bomben i turbanen. Siden har Politiken bragt denne tegning ni gange.

21. oktober 2005

Anders Fogh Rasmussen afviser at mødes med ambassadørerne. Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen, skriver statsministeren i sit svar.

28. oktober 2005

11 muslimske organisationer politianmelder Jyllands-Posten for at have overtrådt såvel blasfemi- som racismeparagraffen.

December 2005

En delegation af muslimer bl.a. med deltagelse fra Det Islamiske Trossamfund og imamerne Ahmed Akkari og Kasem Ahmad rejser til Mellemøsten for at vinde støtte til en kritik af Jyllands-Posten og Danmark.

20. januar 2006

En sms- og emailkampagne for boykot af danske varer breder sig i Saudi-Arabien.

29. januar 2006

Libyen lukker sin ambassade i Danmark.

29. januar 2006

Dannebrog afbrændes under demonstrationer på Vestbredden og i Gaza og det meste af Mellemøsten.

30. januar 2006

Jyllands-Posten udsender en erklæring på internettet på dansk, engelsk og arabisk og i avisen til 'Ærede medborgere i den muslimske verden'. Her skriver JP blandt andet: De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde. Dokumentation: Jyllands-Postens undskyldning i 2006

31. januar 2006

Demonstranter i Gaza råber ’Død over Danmark’, kræver handelsboykot og sætter ild til portrætter af Anders Fogh Rasmussen.

2. februar 2006

Under et interview med den arabiske tv-station Al Arabiya undskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke for tegningerne, men understreger, at han personligt »er dybt bedrøvet over, at mange muslimer opfatter tegningerne i den danske avis som en krænkelse af profeten Muhammed«. Dokumentation: Interview med Fogh i arabisk tv 2006

3. februar 2006

En lille gruppe demonstranter trænger ind på den danske ambassade i Indonesien, men fjernes hurtigt fra ambassaden. En uges tid senere forlader personalet ambassaden pga. trusler.

4. februar 2006

Demonstranter sætter ild til den danske ambassade i Damaskus, Syrien.

5. februar 2006

Det danske konsulat i Beirut, Libanon, angribes af demonstranter, der sætter ild til konsulatet.

6. februar 2006

I Irans hovedstad stormer demonstranter den danske ambassade og forsøger at stikke den i brand.

28. februar 2006

En opgørelse viser, at en eller flere af de omstridte Muhammedtegninger har været publiceret i 143 aviser i tilsammen 56 forskellige lande. I Pakistan afbrændes dukker af den danske statsminister under voldsomme demonstrationer.

Ultimo februar 2006

Ifølge bogen 'Profet-affæren' udgivet af Dansk PEN er 89 mennesker blevet dræbt i forbindelse med optøjer under karikaturkrisen.

14. marts 2006

Rigsadvokaten beslutter, at der ikke skal rejses tiltale mod Jyllands-Posten for at have bragt 12 tegninger af Muhammed.

26. oktober 2006

Jyllands-Postens chefredaktør og kulturredaktør frifindes i byretten i Århus i en civil sag om avisens tegninger af Muhammed. Det Islamiske Trossamfund har sagsøgt de to redaktører for injurier og bagvaskelse af muslimer. Tidligere har både statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten afvist at rejse straffesag mod Jyllands-Posten. Vestre Landsret stadfæster dommen 19. juni 2008.

28. september 2010

Norsk efterretningstjenste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået, at han i samarbejde med andre havde planer om at sprænge Jyllands-Posten i luften. Den 37-årige blev sammen med to andre varetægtsfængslet 8. juli. Ifølge det norske sikkerhedspoliti havde manden planlagt at slå en af muhammedtegnerne ihjel.

10. september 2010

Der sker en mindre eksplosion på et toilet på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det indre København. Eksplosionen sker i forbindelse med konstruktionen af en bombe, som politiet mener skulle være sendt til Jyllands-Posten. Bombemanden - en etbenet tjetjener bosiddende i Belgien - er endnu ikke sigtet efter terrorparagraffen.

Sommeren 2010

Tre personer, der stod bag tegningerne af Muhammed i Jyllands-Posten, optræder på en officiel dødsliste i Al-Qaedas første engelsksprogede magasin, Inspire, der udgives på internet. Ialt ni personer optræder på listen, heriblandt Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, avisens tidligere chefredaktør Carsten Juste og tegneren Kurt Westergaard, som lavede den famøse tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

12. februar 2008

PET anholder om morgenen tre mænd, som menes at planlægge et mord på tegneren Kurt Westergaard.

13. februar 2008

17 danske aviser genoptrykker en eller flere Muhammedtegninger.

28. august 2009

En saudiarabisk advokat, Faisal A.Z. Yamani, sender et krav til flere danske dagblade om, at de i avisen bl.a. bringer en uforbeholden undskyldning for at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning.

2. september 2009

Politiken offentliggør brevet fra advokat Faisal A.Z. Yamani og Tøger Seidenfadens svar.

27. oktober 2009

PET offentliggør, at der i Chicago, USA, i løbet af oktober er anholdt to personer, som planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten. Planen blev kaldt 'Mickey Mouse-projektet'. Ingen danske aviser bringer Kurt Westergaards Muhammedtegning i den forbindelse. En af de sigtede tilstår i marts 2010, at han ville begå et terrorangreb mod Jyllands-Posten.

1. januar 2010

En 28-årig somalier trænger ind i Kurt Westergaards hjem med en økse. KW skjuler sig i et sikringsrum, og politiet anholder den 28-årige. Ingen aviser bringer hans karikaturtegning i den forbindelse. Somalieren sigtes efter terrorparagraffen.

19. januar 2010

Jyllands-Posten bringer en meningsmåling, der viser, at 84,2 pct. er enige i samtlige betydningsfulde danske mediers beslutning om ikke at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning efter attentatet på Kurt Westergaard 1. januar 2010.

Research: Politikens Bibliotek

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Danmark
8. feb. KL. 18.28

Eksperter: Hemmeligt militærnotat er en »alvorlig sag«

Notat beskylder forsvaret for at fabrikere falske tal om irakiske fanger.

Det arabiske oprør
8. feb. KL. 19.22
Modstand. Syriske oprørere er på vej til endnu en blodig kamp mod Assads styrker. - AP

Mange dræbt på endnu en blodig dag i Syrien

Aktivister melder om mindst 62 dræbte i Syrien på en dag, som måske bød på oprørets første bilbombe.

Spil
8. feb. KL. 19.37
magnetisk. Designerne af Waterworld & Magic Forest har taget kategorien rejsespil dybt alvorligt, fordi med magnetiske brikker og spil pakket ind som små robuste ringbind, er det et af de mest veldesignede rejsegåde-spil nogensinde.

Guide: Her er brætspillene til efterårsferien på bagsædet

Byder ferien på længere rejser? Her er fem bud på solide brætspil på farten.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Is. Mens vi venter på at kunne strække ud på tilfrosne søer, står byens kunstige skøjtebaner klar til øvetimer. - Foto: Jacob Ehrbahn
8. feb. KL. 12.16

Guide: Nu åbner skøjtebanerne igen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe