Ed Thigpen boede i København fra 1972 til sin død, og i de knap fire årtier satte han et markant præg på den danske jazzscene.

Han var en verdensstjerne. Men han var også et ualmindelig venligt, ukrukket og imødekommende menneske, som foruden sin nære familie her i Danmark efterlader sig et utal af venner, spredt ud over kloden.

Ed Thigpen blev født i Chicago i 1930. Da han var spæd, flyttede forældrene til St. Louis. Faren Ben Thigpen var trommeslager i Andy Kirks orkester, som turnerede USA tyndt i 1930’erne og 1940’erne. Efter få år i St. Louis gik forældrene fra hinanden, og moren Mary Berry flyttede med sin lille søn til Los Angeles, hvor Ed Thigpen voksede op. For at tjene til dagen og vejen arbejde Mary Berry som husholderske forskellige steder i Los Angeles-området, og var derfor tvunget til at anbringe sin søn på et børnehjem. Hun døde, da sønnen var teenager.

Skolegang i rugekasse for jazzstjerner
Ed Thigpen gik på Thomas Jefferson High School, en veritabel rugekasse for kommende jazzstjerner. Navne som Art Farmer, Dexter Gordon – som også boede en årrække i Danmark – og Chico Hamilton var alle elever på skolen, hvor Ed Thigpen fik plads bag trommerne i skolens eget big band.

Efter endt skolegang begyndte han at arbejde som professionel musiker og flyttede tilbage til St. Louis, hvor hans far havde slået sig ned med dennes nye familie. Han fik plads i Peanuts Whalums orkester, hvor en ung Miles Davis – hvis forældre også boede i St. Louis – sad ind fra tid til anden.

I 1951 flyttede Ed Thigpen til New York og blev trommeslager i Cootie Williams’ band, som på det tidspunkt var husorkester på det berømte Savoy Ballroom. Karrieren i New York blev midlertidigt afbrudt, da Ed Thigpen blev indkaldt til militærtjeneste under Koreakrigen. Her spillede han i et af hærens orkestre, der turnerede rundt for at underholde de amerikanske styrker.

En perlerække af jazzens store
Efter krigens afslutning, og tilbage i New York i 1953, blev han hyret af en af tidens helt store navne, sangerinden Dinah Washington. Engagementet varede knap et år, og derefter spillede Ed Thigpen med en veritabel perlerække af jazzens store navne, blandt andre Johnny Hodges, Oscar Pettiford, Bud Powell og Billy Taylor.

Han var nu etableret som en fremragende ’sideman’ – en af de allerbedste – og i 1959 engagerede verdensstjernen Oscar Peterson ham til sin trio, der også talte bassisten Ray Brown.

De tre satte sammen en helt ny standard for klavertrio-spil, og flere af gruppens indspilninger rangerer helt oppe blandt de ypperste i jazzens historie. I 1962 indspillede Oscar Peterson Trio melodien ’Hymn to Freedom’, en hyldest til Martin Luther King, der skulle blive noget for jazzmusikken så usædvanligt som et veritabelt verdenshit.

Ed Thigpen spillede med den canadiske pianist i seks år, turnerede kloden rundt og optrådte på de fleste af verdens kendte scener. Men i 1966 var triosamarbejdet slidt op, og året efter begyndte Ed Thigpen som fast trommeslager hos en anden af jazzens verdensstjerner, sangerinden Ella Fitzgerald.

Stod af turné i København
I 1972 spillede gruppen i København, hvor Ed Thigpen stod af og blev hængende. Livet ud, skulle det vise sig.

Han blev gift med en dansk kvinde og fik to børn. Med København som sin faste base spillede han overalt i Danmark og rundt omkring i Europa med stort set alt, hvad der kunne kravle og gå af tidens fremragende sangere og musikere: Alice Babs, Kenny Drew, Eddie ’Lockjaw’ Davis, Svend Asmussen, Clark Terry, Milt Jackson og Thad Jones blandt mange, mange andre. Ed Thigpen fik – og fortjente – tilnavnet ’Mr. Taste’ for sit diskrete og afbalancerede og alligevel prægnante trommespil, ikke mindst med brushes. Og for sit altid venlige og høflige væsen. Han skrev bogen ’The Sound of Brushes’, som den dag i dag er ’Bibelen’ for alle trommeslagere, der ønsker at mestre denne specielle form for trommespil.

I de sidste år af sit liv led Ed Thigpen af Parkinsons syge, som dog ikke udviklede sig hurtigere, end at han til sent i livet kunne blive ved med at spille, blandt andet med sine egne orkestre: Ed Thigpen Trio (med pianisten Carsten Dahl og bassisten Jesper Bodilsen) samt Ed Thigpens Scantet (med trompetisten Jens Winther, saxofonisten Thomas Franck, pianisten Kasper Villaume og Jesper Bodilsen på bas). Det er ikke mere end knap et år siden, han indspillede sit sidste album sammen med DR Big Band. Og det er ingen overdrivelse at påstå, at han havde ikonstatus, også blandt den yngre generation af danske jazzmusikere. I 2004 modtog han Palæ Bars Jazzpris.

Ydmyg og taknemmelig
I nekrologer hører man ofte frasen: Han var en stor kunstner og et stort menneske. Det er umuligt at forestille sig, at den kan give mere mening end i Ed Thigpens tilfælde.

Han var dybt troende kristen og bevarede livet igennem en ydmyg og taknemmelig tilgang til tilværelsen. Han mødte livet og mennesker med varme, venlighed og en stille, ofte selvironisk humor. Til det allersidste var hans liv fyldt med stor kærlighed til musikken. Og til sine børn Denise og Michel og barnebarnet Nikita.

Han blev indlagt lige inden jul med hjerte- og lungeproblemer. Og han sov stille ind i dag på Hvidovre Hospital, omgivet af sine kære.