Vi danskere elsker at plastre vort sprog til med engelske låneord, ikke sandt. Hvorimod både nordmænd og svenskere i langt højere grad end danskerne oversætter engelske gloser til nye henholdsvis norske og svenske ord.

Forkert. Det er en myte.

Resultatet af ti års forskning i de nordiske sprog, som netop er offentliggjort, viser, at såvel nordmændene som svenskerne oftere end danskerne lader engelske ord og vendinger glide ind i det daglige sprog.

Forskningen viser desuden, at antallet af nye engelske låneord i daglig dansk tale ikke har været stigende i mange år. Siden Anden Verdenskrig har det ligget nogenlunde stabilt på 230 engelske ord pr. 10.000 danske, viser forskningen.

LÆS OGSÅ»Hjælp, engelsk knockouter det danske sprog«

»Det er overraskende for os alle, at vi danskere har vist sig at være så puristiske på dette område«, siger Pia Jarvad, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og en af 40 nordiske forskere bag forskningsprojektet, som er gennemført af Nordisk Sprogkoordination – det tidligere Nordisk Sprognævn.

»Men det er da også dejligt, at vi danskere er så gode til finde på danske ord til danske munde«, siger hun.

Kløtsj og rushtid
Norge er det land i Norden, hvor flest engelske ord finder direkte vej ind i dagligsproget. På andenpladsen kommer Sverige og derefter følger, meget tæt på svenskerne, Danmark.

Et ældre, men udmærket eksempel på, hvordan nordmændene griber sagen an, er det engelske ord clutch. Da det skulle indgå i dagligsproget, fandt danskerne på et dansk ord: kobling, mens nordmændene næsten direkte overtog det engelske ord og blot gav det en stavemæssig overhaling: kløtsj.

Et andet eksempel fra samme skuffe er rush hour, som på dansk er blevet til myldretid, mens det på norsk hedder rushtid.

Der er selvfølgelig også eksempler på, at engelske ord bider sig fast på dansk, mens nordmænd og svenskere finder på nye ord. For eksempel computer, som vi har taget til os, mens det på svensk er blevet til dator.

»Men generelt er danskerne faktisk ret gode til at finde på nye danske ord. For eksempel når mouse pad bliver til musemåtte og spreadsheet til regneark«, siger Pia Jarvad.

Ord opstår i folkedybet
Mens undersøgelsen altså dementerer manges opfattelse af, at dansk oversvømmes af engelske ord og vendinger, siger den ikke noget om, hvad det er, der sker, når vi opfinder et nyt dansk ord i stedet for at bruge det engelske.

Men det er kun i meget sjældne tilfælde Dansk Sprognævn, der står bag.

»Vi har været meget tilbageholdende med at finde på nye danske ord. Simpelthen fordi vi som regel er blevet til grin, når vi har forsøgt. For hvis man meget åbenlyst forsøger det, vil mange danskere mene, at det er latterligt. Det er nemlig en del af vores selvforståelse, at vi er meget internationalt orienteret«, siger Pia Jarvad.

Hun tror, at mange af ordene opstår i folkedybet, så at sige. At de almindelige sprogbrugere finder på fordanskninger, som så langsomt glider ind i sproget. Men processen kan også sættes i gang af de trykte medier.

»Når der dukker et nyt engelsk ord op, ser man tit i avisartikler, at journalisterne i begyndelsen bruger det engelske ord og i en parentes skriver en fordanskning. Efterhånden kan der så ske det, at det danske ord vinder indpas, og at det engelske ord forsvinder ud af sproget. Men det kan gå begge veje. Det kan også være det engelske ord, der bider sig fast, og vi ved ikke rigtig noget om, hvad det er, der sker i de forskellige tilfælde«, siger Pia Jarvad.

Myten om, at nordmænd og svenskere er bedre til at beskytte deres sprog mod engelske låneord end danskerne, skyldes givetvis, at debatten om modersmålene har været meget mere synlig i Norge og Sverige end herhjemme, mener Jarvad.

»Især i Norge er der en meget bevidst debat om sproget. Mens vi i Danmark mere har den holdning, at sproget lever sit eget liv, som vi ikke skal gribe ind i«.