Kan advarselsbreve være et hårdtslående våben i kampen mod den omsiggribende piratkopiering på internettet?

Ja, mener flere medlemmer af det udvalg, kulturminister Carina Christensen (K) har nedsat for at undersøge, hvordan man kommer ulovlighederne til livs.

Forbilledet er et britisk forsøg, hvor man har sendt breve til folk, der ulovligt deler musik, film, spil og computerprogrammer med hinanden på nettet. De britiske erfaringer viser, at brevene har en meget stor præventiv virkning og stopper 70 procent af pirateriet.

Ordningen gøres nu permanent i Storbritannien. Og den bør også indføres i Danmark, mener rettighedshavere og Dansk Industri.

Forbrugerrådet derimod advarer skarpt imod ordningen. Det vil være det samme som at indføre et internetpoliti, og det vil være helt ude af proportioner og ændre hele karakteren af det åbne internet, vi kender i dag, mener rådet.

Det er store summer, producenter, musikere, spiludviklere, filmselskaber og andre rettighedshavere går glip af via ulovlig fildeling. En nylig undersøgelse fra YouSee viste, at hver sjette dansker ulovligt downloader film på nettet, svarende til 8-12 millioner film om året.

LÆS OGSÅ'Blå mænd' downloadet 100.000 gange ulovligt

Ligeledes viser en undersøgelse fra pladeselskabernes verdensomspændende brancheorganisation, IFPI’s tal, at selv om 70 procent af musikforbruget i USA, England, Frankrig og Tyskland stammer fra digitale kanaler, udgør det digitale salg kun 35 procent af omsætningen.

»Der er enighed blandt rettighedshaverne og Dansk Industri om, at brevmodellen er en farbar vej«, siger advokat Peter Schønning, der repræsenterer IFPI Danmark og producentforeningen for film-, tv- og computerspil i udvalget.

Kun de større fisk
I mange familier vil det ofte være de yngre medlemmer, der er mest aktive med fildeling uden forældrenes viden. Men med brevet får forældrene mulighed for at gribe ind. Stopper den ulovlige distribution af filer ikke, vil man modtage et nyt brev.

Og tredje gang vil man blive anmeldt til AntiPiratgruppen, der så kan tage stilling til, om der skal indledes en retssag.

»Selv om ulovlig fildeling er et stort problem, har langt de fleste mennesker en ambition om at opføre sig ordentligt og holde sig inden for lovens rammer«, siger Peter Schønning.

I dag er det AntiPiratgruppen, der holder øje med ulovligheder på nettet og lægger sag an, hvis der er alvorlige overtrædelser af loven.

Men bevisbyrden er ofte svær, fordi indehaveren af ip-adressen kan sige, at han eller hun ikke aner noget om det – mange andre end indehaveren kan have brugt computeren, eller ens børn kan lave ting, man ikke kender til og ikke har haft mulighed for at opdage.

»Hvis den samme indehaver af en ip-adresse har fået tre advarsler, er det svært at komme og sige, at det kommer helt bag på én«, siger Peter Schønning.

Det er først og fremmest de større fisk, man skal gå efter, mener han. 15-årige Marie, der ulovligt downloader noget musik eller en film en gang imellem, vil formentlig aldrig høre noget. Problemet er de folk, der uploader filerne på nettet og dermed gør det muligt for alle de andre at downloade dem. Det er de mennesker, man skal have fat i.

John Robert Kristensen, der er medlem af udvalget for Dansk Industri, siger:

»Det her handler om signalværdi, der skal brede sig som ringe i vandet. Det vil få en opdragende effekt. Og hvis ikke vi finder en måde at sætte foden i døren på, vil den industri, der allerede i dag bløder, komme til at styrtbløde i fremtiden«.

Positive politikere
Forbrugerrådet mener, at forslaget er fuldstændig uspiseligt.

»Internetpoliti skal man være meget varsom med. Der skal meget grove forbrydelser på bordet som børneporno og terror, før vi som samfund normalt accepterer overvågning på internettet. AntiPiratgruppen har allerede mulighed for at gribe ind ved alvorlige overtrædelser«, siger Martin Salamon fra Forbrugerrådet og fortsætter:

»Internettet er i dag åbent, og det vil forandres, hvis der er nogen, der holder øje med os hele tiden. Den negative effekt på innovation og vidensdeling på nettet vil være meget større end fordelene«.

Martin Salamon fremhæver også, at det er store internationale virksomheder, der har opkøbt rettigheder, som forsøger at sikre sig penge. Det er ikke den enkelte kunstner, man vil hjælpe.

»Problemet for virksomhederne er, at internettet har ændret den måde, man driver forretning på, og det har de ikke hurtigt nok været i stand til at omstille sig efter. Men det er de nødt til. Den engelske brevmodel koster Storbritannien 4 milliarder kroner over 10 år. Tænk, hvis man brugte de penge på at støtte kunstnerne i stedet for«, siger Martin Salamon.

Både kulturminister Carina Christensen (K) og Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, erklærer sig i Dagbladet Børsen positive over for brevmodellen.