Mange borgere forstår ikke de ord, der typisk står på offentlige hjemmesider.

Det er ord som »bureaukrati«, »revalidering« og »portal«, der driller.

Enten forstår vi ikke, hvad det offentlige mener med et bestemt ord, eller også har vi en helt anden opfattelse af, hvordan ordet skal forstås.

Det viser en ny undersøgelse af Bjerg Kommunikation og Interresearch.

25 ord driller
Undersøgelsen har set på 25 ord på offentlige hjemmesider, der har den brede befolkning som målgruppe.

18 ud af 25 ord forstås af under 75 procent af borgerne.

Og 7 ord giver særligt problemer, viser undersøgelsen. Dem forstår under 50 procent af borgerne.

Det er ordene »portal«, »revalidering«, »bureaukrati«, »regulere«, »udsteder«, »kriterier« og »tillæg«.

»Konsekvensen er, at borgerne indimellem føler, at det er svært at kommunikere med det offentlige. Det er svært at forstå, hvad det offentlige siger og skriver til dem«, siger kommunikationsrådgiver i Bjerg Kommunikation Kresten Bjerg.

Han tilføjer, at det offentlige de seneste år har satset meget på digital forvaltning - med andre ord teknisk udvikling og design af f.eks. hjemmesider.

Men i forbindelse med de nye og flotte hjemmesider har det offentlige måske glemt at undersøge, om borgerne også forstår de ord, der står på hjemmesiderne.

Sprogdirektør ikke overrasket
Selv om direktøren for Det Danske Sprog og Litteraturselskab, Jørn Lund, endnu ikke har haft lejlighed til at studere den nye undersøgelse i detaljer, er han ikke overrasket over dens resultater:

»Undersøgelser af den type kommer med jævne mellemrum, og de viser altid det samme. Nemlig, at det står dårligere til end man troede med almindelige menneskers mulighed for at forstå, hvad der står henvendt til dem i skrivelser fra det offentlige«.

Han tilføjer, at det er vigtigt at tage den slags undersøgelser med et gran salt. For resultaterne kan nogle gange »snyde en lille smule«.

For hvad er forståelse egentlig for noget? spørger han retorisk.

Strenge krav
Som eksempel fremhæver Jørn Lund et af de ord, der ifølge den nye undersøgelse er få borgere, der forstår. Det er ordet »tillæg«.

Her viser den nye undersøgelse, at ordet forstås af under 50 procent af borgerne.

Jørn Lund mener, at hvis man kræver en fuldstændig klokkeklar definition af, at ordet »tillæg« skal forstås i f.eks. et juridisk eller overenskomstmæssigt sammenhæng, så opstiller man meget strenge krav.

»For der er jo nogle mennesker, der forstår ordets betydning nogenlunde eller omtrentligt, men som altså ikke kan stå for en nærmere afprøvning af, hvad det offentlige egentligt mener med ordet«.

Har selv et ansvar
Ifølge Kresten Bjerg fra Bjerg Kommunikation, der står bag undersøgelsen, skal det offentlige i fremtiden blive bedre til at forklare sig, når det kommunikerer bredt til den danske befolkning på én gang. For eksempel på hjemmesider.

Men Jørn Lund mener ikke, at man kun kan pege fingre af det offentlige. Han mener, at også borgeren har et ansvar.

»Skal man være en ansvarlig borger i et moderne samfund, så må man også sætte sig ind i nogle af de vigtigste sociale og økonomisker termer« siger Jørn Lund.

Han tilføjer dog, at han dermed ikke mener, at alt er godt.

Det offentlige kan sagtens blive bedre til at forklare, formulere og informere om særlige ord, der dækker over særlige begreber eller forhold.

Som eksempel nævner Jørn Lund ordet »revalidering«.

Det kan f.eks. omskrives til en sætning i stedet for at stå alene som et ord, så ordets betyning dermed bliver »ganske indlysende«, som han formulerer det.

Kommuner er godt med
Omvendt mener Jørn Lund også, at f.eks. mange kommuner allerede klarer sig godt, når det gælder sprogbrug.

»Jeg er fuld af beundring for mange kommuners hjemmesider. De er faktisk rigtig gode«, siger Jørn Lund.

Undersøgelsen, der hedder 'Svære ord 2010', er baseret på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 1.300 danskere.

Undersøgelsen viser bl.a. også, at længere uddannelse og højere alder betyder større forståelse for de ord, det offentlige almindeligvis bruger.