Jean Plantu

Fransk tegner. Født 23. marts 1951 i Paris som Jean Plantureux. I 1971 afbryder han sine medicinstudier og flytter til Bruxelles, Belgien for at lære tegning på skolen Saint-Luc støttet af Hergé.

1. oktober 1972 præsenteres Plantus første tegning i den franske avis Le Monde, og i 1974 begynder Le Monde Diplomatique også at bringe hans tegninger. Siden 1985 kommer tegningerne dagligt i Le Monde.

I 1990 begynder ugemagasinet L’Express at bringe en helsides tegning hver uge. Et frimærke fra 1998 tegnet til fordel for Læger uden Grænser sælges i 8,5 mio. eksemplarer.

Plantu har udstillet i gallerier over hele verden og har modtaget en lang række priser.

Læs mere: www plantu.net, www cartooningforpeace.org og www memorial-caen.fr.

Da tegneren Jean Plantu i 1991 besøgte Tunis, bad den senere palæstinensiske præsident Yassir Arafat om at møde ham

Arafat kendte Plantus tegninger fra det franske dagblad Le Monde, og den palæstinensiske leder ville møde manden, der på skift gjorde ham rasende og begejstret.

»På det tidspunkt var han ikke klar til at anerkende Israel. Men jeg viste ham et ark, hvor jeg havde et hvidt flag med to vandrette striber. Jeg bad ham om at farve det med en blå pen. Og han tegnede davidsstjernen ind i flaget. Det israelske flag. Han brugte tegningen til at udtrykke en realitet, han ikke mente at kunne udtrykke med ord«.

LÆS ARTIKEL Muhammedtegningerne bliver kun større

Ifølge Jean Plantu fortæller den historie alt om tegningens magt, som de danske Muhammedtegninger også viste.

Og det er netop på baggrund af de voldsomme reaktioner i den muslimske verden og truslerne mod de danske tegnere, Jean Plantu og tegnere fra hele verden har dannet sammenslutningen Cartooning for Peace, der forleden åbnede en permanent udstilling i det imponerende krigsmuseum og fredscenter Mémorial i Caen i Normandiet.

Da polemikken tog fart, henvendte daværende FN-generalsekretær, Kofi Annan, sig til Plantu med en opfordring til, at tegnerne reagerede.

»Det er i forvejen svært for jer at arbejde, men med fatwaer over jeres hoveder kan I ikke længere arbejde«, lød det fra Kofi Annan til Plantu, der hver dag kommenterer livet i Frankrig og verden med en tegning på forsiden af Le Monde.

Truet af halshugning
I dag samarbejder over 70 tegnere, bl.a. danske Carsten Graabæk, og det handler ikke kun om at organisere udstillinger.

LÆS OGSÅ Norsk avis trykker Muhammed-tegninger

»Vi har f.eks. en kollega i Algeriet ved navn Ali Dilem. Han laver masser af tegninger mod regimet, og imamerne vil halshugge ham. Han er meget alene, men vi prøver at beskytte ham«, fortæller Plantu, mens han under en hæsblæsende rundvisning i udstillingen stopper op foran en af Dilems tegninger.

Fælles for tegningerne er, at de ofte »kommenterer« dybt alvorlige og meget komplicerede emner, siger Plantu.

»I det hele taget er det hårdt at følge nyheder. Det er ofte deprimerende og indviklet. Men tegningerne går tit ind til benet. Jeg bliver f.eks. glad, når læsere ti år efter en stor begivenhed har glemt det meste om den. Men de husker min eller andres tegning af begivenheden. Den har brændt sig fast«.

Trusser til tørre
Flere af de tegnere, der deltog i åbningen af udstillingen i Caen, lever livet farligt.

Den tyrkiske tegner Ramize Erer har det f.eks. ikke let. Truslerne forhindrer hende dog ikke i at lave noget skrappe politiske karikaturer og også ofte meget erotiske tegninger med udgangspunkt i den tyrkiske hverdag.

LÆS ARTIKEL Svar på Muhammedtegninger udløser retssag

»Og se den her tegning. Den mand har sex på hjernen«, lyder det fra Plantu, mens han viser rundt i udstillingen i Caen.

Han er faldet over en tegning af algeriske Ali Dilem, der illustrerer et alvorligt tema som klimaforandringerne med en tørresnor og masser af raffinerede trusser, der tørrer i varmen.

»Det er i det hele taget opløftende, når tegneren tager humoren i brug«, siger Plantu og viser belgiske Krolls ’fredsdue’, der steger over en grill.

»For det er hårde tider for freden«, konstaterer Plantu. Han afviser ikke, at nogle vil finde flere af tegningerne »vulgære«, og den kritik hører Plantu og hans kolleger ofte.

»Men det gør ikke noget, og man kan tit spørge sig selv, om det er tegningen eller virkeligheden, der er vulgær?«.

Flirter med tabuerne
Han sætter også stor pris på tegninger, der går lige til stregen, og han har det svært med tabuer.

»I dag prøver vi at respektere tabuer. I nogle lande respekterer tegnerne f.eks. religionen, fordi det er en del af traditionen. Men vi flirter med tabuerne, vi prøver at overskride dem. Det er en del af vores arbejde, og vi får vores løn for at overdrive«.

LÆS OGSÅ Hedegaard: Muhammedtegning er som Mona Lisa

Plantu forsvarede ihærdigt de danske Muhammedtegninger, og en af hans mest berømte tegninger viser en tegner, der tegner et portræt af profeten ved hjælp af hundredvis af sætninger, hvor der står: ’Vi må ikke tegne Muhammed, vi må ikke tegne Muhammed’ osv.

Men han mener også, at tegnere og mediefolk skal lære af Muhammedstriden.

»Vi skal ikke ydmyge andre mennesker uden grund, og vi skal være meget bevidste om, at en tegning i dag kan nå verden rundt på få minutter takket være internettet. Vi skal vide, at vi som tegnere har et stort ansvar, for Muhammedtegningerne satte stærke kræfter i gang«.

Men én ting må tegnerne aldrig glemme, understreger Plantu: grinet.

»Lyden af trompeterne fik Jerikos mure til at falde. Tegningerne her får diktaturer til at falde under de store latterkaskader«.