Kulturfolk, politikere og eksperter glæder sig over at få en kulturminister, som selv er en kulturpersonlighed.

Men forventningerne til den konservative Per Stig Møller spænder vidt:

Fra en minister, der ikke fører partipolitik, men tænker på kunstens tarv, til en bannerfører for konservativ værdikamp. Her følger ni skudsmål om den nye kulturminister:

Han kan virke for fessoragtig

Pia Kjærsgaard, partileder, Dansk Folkeparti
»Jeg hilser ham velkommen, for det kan kun blive bedre.

Jeg er ganske overbevist om, at han er en mere offensiv minister end Carina Christensen. Der, hvor han kan komme lidt på kant, er, at han kan virke for fessoragtig.

Han er jo også idrætsminister, så det bliver mere end franske filosoffer, og vi vil være opmærksomme på, at han gør noget ud af den folkelige kultur, for det falder ham nok ikke umiddelbart ind.

Han skal også gøre op med den snigende selvcensur og ikke være bange for at stå ved danske værdier og dansk kultur. Historien er grundsubstansen, men vi skal også bygge videre – jeg vil ikke sige med noget direkte eksperimenterende, for det bryder jeg mig ikke så meget om – men der skal både være plads til Nørrebro Teater, Det Kongelige og Det Ny Teater.

Og kulturkamp er vigtigt. Brian Mikkelsens kulturkamp fra specielt hans første periode er værd at genoptage«.

LÆS OGSÅ Per Stig Møller: »Jeg kan kun skuffe«

Ingen politiske flagskibe, tak

Elisabeth Toubro, billedkunstner, formand for Kunstrådets Billedkunstudvalg
»Per Stig Møller er en lærd og vidende mand – og forhåbentlig er han også god at samarbejde med – så lad os håbe på, det bliver godt.

Jeg synes ikke, kulturministre skal fokusere på en snæver politisk profil, men se mere overordnet og bredt på, hvad der gavner kunsten og kulturen. Der må partipolitik komme i anden række.

Som kulturminister lavede Brian Mikkelsen for eksempel kulturkanonprojektet, som var meget konservativt – og meget lidt interessant.

Jeg drømmer ikke ligefrem om, at vi skal have den slags flagskibe sat i søen igen«.

LÆS ARTIKEL Kunstnere har tårnhøje forventninger til Per Stig

Han skal trække en streg i sandet

Mogens Jensen, socialdemokratisk kulturordfører
»Jeg tror sådan set, at han med sin baggrund og sit engagement i kunst og kultur vil kunne fylde rollen ud.

Når nu det skal være en borgerlig politiker, er jeg glad for, at han har en kulturel baggrund – at han har skrevet bøger, kan lide musik og teater.

Det giver mig tillid til, at han har et hjerte, der banker for kulturen. Det er næsten det vigtigste for en minister. Jeg går selv meget i teatret og har mange gange mødt ham der.

Jeg håber også, at han kan give kunst og kultur mere prestige i regeringen, og at han, modsat Brian Mikkelsen, vil stå op for, at kulturen ikke skal spændes for en ideologisk vogn.

En af udfordringerne vil være spørgsmålet om, hvor meget kulturen skal detailstyres – vi har jo set, hvordan regeringens støtteparti forsøger at nedbryde armslængden.

Der tror jeg, at han som ægte kulturkonservativ vil trække en streg i sandet. Udfordringen for ham bliver at favne de nye kulturelle udtryksformer, den unge musik, computerspil, som jo er børn og unges vigtigste medie«.

Tudefjæsene kan altid finde fejl

Jes Fabricius Møller, historiker på Saxo Instituttet
»Per Stig Møller respekteres som forfatter af dem, som måske ikke bryder sig om ham som udenrigsminister.

Han har sådan set håndteret at holde de to roller nogenlunde adskilt – selv om han netop har skrevet om politiske emner.

For eksempel hans bog om Kaj Munk, som er et politisk betændt emne – man kan være uenig i hans konklusioner, men det er stadig en god bog.

Som intellektuel er han samvittighedsfuld, en litteraturhistoriker, man må tage alvorligt. Og med ham kommer der lidt mere statsmand ind på ministerposten.

Per Stig Møllers interesse er jo litteratur, men vil næppe lade sine personlige præferencer styre kulturpolitikken.

Men kulturlivet er fuldt af tudefjæs, så de skal nok finde et hår i suppen. Og der vil altid sidde nogle sportsfolk og sige: Hvad ved han om sport?«.

For dus med de franske filosoffer

Tom Ahlberg, redaktør af kulturtidsskriftet Søndag Aften

»Grundlæggende skal man passe på ikke at overvurdere betydningen af et ministerskift.

Men Per Stig Møller er så gammel i gårde, at han forhåbentlig ved, hvilke knapper han skal trykke på. Fordelen er, at han på forhånd nyder respekt og er i stand til at kommunikere meget bredt.

Ulempen er, hvis der ligesom hænger det der renomme ved, som jeg hørte Henrik Qvortrup gentage i går, at han er dus med de franske filosoffer. For det er ikke interessant, når man skal vurdere, hvordan teaterstøtten skal udmøntes, og hvordan man sørger for, at egnsteatrene overlever.

Tre store opgaver venter i foråret. Medieforhandlingerne, filmaftalen og en betænkning om teaterlov.

Alle stærkt følsomme emner, som kræver både forhandlingsevne i forhold til andre parter og evne til at få noget igennem i regeringen. Forhåbentlig har Per Stig Møller den vægt, der skal til for at turde gå ind i de diskussioner«.

Skrot den billige folkelighed

Inge Eriksen, forfatter

»Jeg er jo ikke borgerlig, men der er betydelig mere substans i Per Stig Møller end i Carina Christensen, som var totalt til grin.

Jeg tror faktisk, at kunstnerne får det bedre nu – måske ikke økonomisk, men psykisk. For han er til at snakke med og er en af dem, der indimellem svarer på det, han bliver spurgt om.

Hvad en stor del af den forrige regering havde ekspertise i ikke at gøre.

Og jeg håber, han skrotter den billige folkelighed. Det nytter ikke, at man lader, som om der ikke er en elite, for det er der.Han kan pege på, at noget er bedre end noget andet.

Her var Brian Mikkelsens kulturkanon et nationalchauvinistisk misfoster, der var alt for bagudrettet. Per Stig ville ikke have lavet sådan noget, men selv hvis han havde, havde det haft mere vingefang«.

En omvendt Brian Mikkelsen

Sebastian Dorset, stand-up-komiker og skribent

»Det er da lidt skræmmende, at man efter 10 år tænker, at nu har vi for første gang en kulturminister, der kan lide kultur i gammeldags forstand.

Det har været sådan en velerhvervet rettighed at have en kulturminister, der dybest set var lidt ligeglad. Så er det dejligt at få en mand, der virker, som om han har læst en bog.

Jeg kan ikke forestille mig andet end, at han vil kæmpe for de tungere og mere komplicerede kulturformer. Man kan næsten forestille sig, at han vil lægge alting over til Det Kgl. Teater og så lade dem ordne resten.

Han kommer vel til at være en omvendt Brian Mikkelsen, der virker akavet til de her mere lette begivenheder og så helt i sit es, når det gælder opera.

Og det vil være rarere for kunstnerne, at de ikke føler, at de skal lave en power point-version af deres værk, når de skal til møde med ham. At de går ud fra, at han forstår, hvad de snakker om, og at han kan give modspil til de stærke kulturelle administratorer«.

Håb om en ny kulturkamp

Kasper Støvring, kulturforsker, konservativ debattør

»Per Stig Møller vil måske selv opfatte det som en degradering i forhold til udenrigsministerposten, men det er et utrolig stærkt træk, for man kan næppe forestille sig en bedre kvalificeret mand – både som kulturminister og som konservativ kulturminister.

Man skal nemlig forstå, at Kulturministeriet i forhold til mange andre ministerier er et holdningsministerium. Carina Christensen var for usynlig og havde ikke nok forståelse for, hvad konservativ kulturpolitik var. Det er Per Stig Møllers force.

Og fordi han er så velfunderet, er han sværere at skyde ned.

Så jeg håber, han koncentrerer sig om at bevare en national kultur – han har blandt andet skrevet en bog om Kaj Munk, der er tungt placeret i dansk national identitet.

Og så kan man håbe på, at kulturkamp får en fornyet betydning – forsvaret for frihedsrettigheder, sammenhængskraft.

Han har en rem af den elitære hud, et syn på kvalitet og muligvis også på, at traditionsbårne institutioner skal have støtte frem for eksperimentalscener og folkelige ting.

Det sidste vil mange blive sure over, men så må han tage de kampe«.

En fordel med en kulturperson

Jens Engberg, historiker og professor, forfatter til bogen ’Magten og kulturen. Dansk kulturpolitik 1750-1900’

»Ligegyldigt hvem kan det ikke blive andet end en forbedring. Carina Christensen har ikke vidst, hvad hun skulle gøre, og så har hun grebet ud efter forskellige ting, som forekom hende spektakulære, men der har ikke rigtig været nogen samlet politik bag.

Det kan godt være, at det er en degradering af Per Stig Møller, men det er en retrætepost, han passer fint i. Man kan ikke få nogen mere kyndig end ham.

Kunstnere af forskellig slags, som har været skeptiske og kritiske over for Venstres og Konservatives kulturpolitik, kan godt se en ræson i, at det bliver Per Stig Møller.

Og jeg kunne godt forestille mig, at han ville tillade en større kulturel frihed end sine forgængere. Alle de første kulturministre var også kulturpersonligheder. Det blev brudt med Brian Mikkelsen. Men Julius Bomholt, Bodil Koch og Niels Matthiasen

Og det er en fordel, for med al respekt: Hvem vil skrive en bog om Carina Christensen som kulturminister?«.