Vorfor skal man bruge krudt på at skrive et bogstav, som ingen alligevel kan høre?

Tænk på al den plads, man kan spare, vis man fjerner det stumme h.

Og på, vor meget lettere det vil være for skolebørn, som i forvejen sidder og bakser med at lære at stave.

Ordene kan sagtens klare sig uden h
Trods sin lydlige anonymitet lever det stumme h en fremtrædende tilværelse i det danske sprog.

Bogstavet tager têten i ord som hvem, hvad, hvor, hvorfor – og for den sags skyld hjælp, hjerne og hjul – men i virkeligheden kan de ord sagtens klare sig uden, og alt ville se lettere ud, hvis man fjerner det lille, men langtfra undseelige stumme h fra det danske sprog.

Det mener i hvert fald Dansk Sprognævn, som i forlængelse af sin anbefaling af, at det skal være tilladt at skrive såvel gymnasie med e i enden som gymnasium med ium, nu også anbefaler, at det skal være tilladt at skrive vad, vem, vor, vorfor, jælp, jerne og jul.

LÆS OGSÅSprogpolitiet vil hjælpe med 40 drilleord

Med andre ord: Det stumme h skal være valgfrit.

Sprogchef: De stumme bogstaver er i vejen
»Faktisk er det jo kun folk, der taler nørrejysk, der udtaler h’et. Men alle andre kan ikke høre h’et, og børn har svært ved at stave ord med stumt h. Samtidig ser vi en stigende mængde tekster, hvor folk har en tendens til at sløjfe bogstavet, specielt i sms-sprog, og i chatsprog ser vi det gang på gang. I den digitale tidsalder skriver man mere rationelt, og der er de stumme bogstaver i vejen – og det vil vi som sprognævn gerne imødekomme«, siger Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.

Tidligere var det stumme h meget mere udbredt.

F.eks. optrådte det i ord som ’folkething’, ’uhr’, ’sahl’, ’theater’ og ’theologi’, men de former er for længst sløjfet. Også et ord som ’te’ blev indtil for få år siden stavet ’the’, og selv om man stadig ser denne vending, især hos gamle teforretninger, er også den på vej ud af sproget.

Professor: Periode med valgfrihed
»Det stumme h har nu været stumt så længe, at der ikke længere er grund til at have det mere«, siger sprogprofessor Jørn Lund, der er direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og derudover sidder i Dansk Sprognævns repræsentantskab – og dermed har været med til at beslutte, at h’et skal væk.

Eller, i første omgang, være valgfrit.

PRØV OGSÅ TESTENKan du de nye danske ord?

»Men det vil være en overgangsperiode, forestiller jeg mig. Ligesom da man f.eks. gik over til at stave ’miljø’ med ø i stedet for ieu. Der havde man en periode med valgfrihed, men i dag er der jo ingen, der kunne drømme om at stave ’miljøminister’ på den gammeldags måde. Så man bruger den konkurrencemodel, hvor man sætter varianterne op over for hinanden, og så ser man, hvad det danske folk vælger på længere sigt«, siger Jørn Lund.

Nævnet forventer debat om forslaget
Og det er netop brugerne – os, der taler det danske sprog – der ændrer sproget og ikke, som mange måske tror, Dansk Sprognævn.

»Vi er jo ikke sat i verden for at bestemme, hvad folk skal gøre. Det er sprogbrugerne, der bestemmer. Vores opgave er at følge med og sørge for, at der er en standard, så det ikke går fuldstændig over gevind«, siger nævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, der forventer, at det valgfrie stumme h vil skabe debat.

DELTAG I DEBATTENSKRIV: Er det klogt at fjerne det stumme h?

»Nu har folk vænnet sig til at se ordene på den her måde, og det er klart, at det vil være en kæmpe omvæltning for alle dem, der har lært at stave det på den måde. Det er jo lidt, ligesom når ens kone har fået en ny frisure, eller manden får skæg – det tager gerne lidt tid, før man begynder at synes om det. Sådan er det også med ændringer i sproget. Men vi bruger jo heller ikke runer mere. Vores verden ændrer sig, og det samme gør sproget«.

Alle er enige om ændringerne
»Og så«, tilføjer Sabine Kirchmeier-Andersen, »må man jo altså også tænke på al den plads, der vil blive sparet. Tager man h’et væk, vil man få en fantastisk informationsfortættelse, fordi man kan få skrevet meget mere på den samme plads. Det kan give store effektiviseringsgevinster – især i det offentlige, og det har vi jo brug for i disse krisetider. Jeg er glad for, at Sprognævnet på denne måde kan yde sit bidrag«.

Også Jørn Lund imødeser, at det vil skabe debat. Men, siger han, det har der været, hver gang sproget er blevet justeret. Da det i 1948 blev indført, at navneord skulle skrives med lille begyndelsesbogstav, var det faktisk noget, der var blevet diskuteret i århundreder, pointerer han.

Har I diskuteret det stumme h længe?

»Der er jo en flere hundrede år gammel bevægelse i retning af, at man skal reducere de stumme bogstaver, og det er et enigt sprognævns repræsentantskab, der peger på det her – der var endda nogle i kredsen, som ville have meget mere radikale ændringer, så man i langt højere grad staver ordene, som man udtaler dem«.

’De’ bliver måske til ’di’
Og det bliver efter al sandsynlighed næste skridt, siger Jørn Lund.

I hvert fald overvejer Dansk Sprognævn at fjerne det stumme t i ordet ’det’, så det fremover bare skal staves ’de’. I samme åndedrag skal ordet ’de’ så staves ’di’, da det jo i forvejen er sådan, det udtales.

»Det er jo fuldstændig vanvittigt at stave et ord som ’det’ med t. Det venter jeg personligt en hel del skriveri om. Men det betyder ikke, at dansk skal nedskrives, sådan som kritikere måske vil tro. Der er virkelig stadig meget langt mellem udtale og skrift, og der er ingen, der drømmer om at indføre a-skrivemåder i ’frem’ og ’græsk’, selv om unge mennesker har det med at sige ’fram’ og ’grask’. Så der er altså ikke tale om radikale ændringer, bare små justeringer, som vil gøre det nemmere for os at stave et par af de almindeligste ord«, siger sprogprofessoren.

Sprognævnets anbefaling af at gøre det stumme h valgfrit skal nu til behandling i blandt andet Folketinget og forventes at komme med i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, som udkommer i efteråret 2011.