Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Little Red Riding Hood
Et foruroligende billede, der med en effektiv farvekomposition fortæller billedelementer fra folkefortællinger og nyhedsstrømme.
Pluspris 140 kr.
Alm. pris 165 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 139 kr.
Alm. pris 149 kr
|
|
Pluspris 999 kr.
Alm. pris 1249 kr
|
|
Pluspris 190 kr.
Alm. pris 230 kr
|
|
Pluspris 999 kr.
Alm. pris 1249 kr
|





Her er skoen, der kan redde verden
Arbejdet med at skabe bæredygtige sko er for alvor ved at komme i gang.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Pete Lankford vrider en sejlersko fra hinanden og peger på syningen inden i skoen.
»Her kan man let skære med en kniv og skille skoen ad. Undersålen, der er lavet af 42 procent genbrugsgummi, kan genbruges 100 procent, og læderet og snørebåndene kan også genanvendes«, forklarer den amerikanske designer, der er kreativ chef for Timberland.
Han er stolt af sin nye sejlersko fra serien Earthkeepers, Timberlands forsøg på at skabe bæredygtigt fodtøj, men så tager han indersålen ud.
»Dette er den store synder i miljøregnskabet. Sålen er lavet af polyethylene og kan delvist genbruges, men vi skal snart finde et alternativ. Jeg ville ønske, at der fandtes et materiale, der både er holdbart, og som opløser sig selv, når det lander på lossepladsen«.
Skoindsamling
»Sko er en kæmpe industri, men samtidig ret så forurenende. Det forhold skal fremtidens designere være med til at ændre«, siger udviklingschef på Designskolen Kolding Mette Strømgaard Dalby.
Genbrug er kernen i skofabrikanternes forsøg på at blive bæredygtige.
Nike har de seneste år indsamlet 20 mio. brugte sko og kan i dag genbruge stort set alt. Polyester bliver til ny polyester, der indgår i produktionen af sko og træningstøj, mens sålerne genbruges som belægning på legepladser, løbe- og basketballbaner.
Timberland genbruger også, og det giver logistiske udfordringer, forklarer kreativ chef Pete Lakeford: »Vi arbejder på en model, hvor det bliver så nemt som muligt for forbrugeren at slippe af med gamle sko. Vores plan er, at man skal kunne sende dem til os med posten, og at vi fremover skal tage alle brugte Timberlandsko retur«.
»Men inden det dukker op, må vi koncentrere os om at gøre det let at genbruge materialerne«.
Flest ikke-nedbrydelige sko
Pete Lankford sidder i kantinen på Designskolen i Kolding, hvor han netop har forelæst for de studerende som led i et seminar om bæredygtige sko og arbejdet med at skabe fodtøj, der sætter færre grimme miljøfodspor, og som kan bære os ind i en grønnere tidsalder.
Hovedparten af de sko, vi bruger i dag, sviner betragteligt. De er fremstillet af oliebaserede plastikprodukter, som det kræver enorme ressourcer for at udvinde, transportere, forarbejde, designe, distribuere og senere skille os af med.
Faktisk består mange sko af ikke-nedbrydelige materialer og er dømt til et evigt, forurenende liv på lossepladser, når vi er færdige med at gå i dem.
Dertil kommer, at de voldsomme garvningsprocesser for læder forurener, og at den kraftige kromgarvning er mistænkt for at skabe allergi.
Tusind år gamle syninger
»Under Anden Verdenskrig kom en masse kunststoffer på markedet. Det var fiberglas, nylon, polyester, og industrien udviklede sig voldsomt«.
»Men der blev jo også lavet sko, inden vi fik adgang til kemi og kunststoffer. Da handlede det om traditioner, håndværk, bomuld, voks og andet, som var temmelig holdbart«.
Pete Lankford peger på syningerne på sine nye sejlersko.
»Man har lavet syninger på denne måde i tusinder af år. Hvorfor? Fordi de holder. Det er design, der er svært at overgå, og det er absolut bæredygtigt«.
Nike med eftertanke
Et andet af de skofirmaer, der pejler mod en grønnere fremtid, er sportsgiganten Nike.
Her har en særlig designgruppe siden 2005 arbejdet med Considered-serien, og samtidig har virksomheden nedbragt sit miljøsvineri og gjort genbrug til et mantra.
Men Nike møder stadig økoskeptikere, når de nye produkter skal ud til forbrugerne.
»Det er svært at overbevise sælgere og butiksindehavere om, at forbrugerne faktisk tænker på miljøet. De tror, at de unge fodboldfans kun interesserer sig for Barcelona og fester. Vi oplever en større interesse hos lidt ældre forbrugere«.
»Nike er sponsor for Duke-universitetets basketballhold, og spillerne vil vide alt om skoene; hvad de er lavet af, om vi bruger børnearbejde, plus selvfølgelig om skoene kan hjælpe dem til at vinde turneringen«, fortæller Jane Savage, chef for bæredygtigt design hos Nike.
fakta
Designskolen i Kolding havde i denne uge inviteret en række af verdens førende producenter af bæredygtige sko til at deltage i seminaret ’Sustainable Shoes – State of the Art’.
Læs mere på www.designskolenkolding.dk (eksternt link)
Siden har Nike overført erfaringerne fra Considered til de almindelige sportssko, og nu laves blandet andet den populære Air Jordan-serie på bæredygtige præmisser.
Der er for mange sko
Seminaret i Kolding var en del af designskolens øgede fokus på bæredygtighed. En større gruppe elever har selv produceret grønne sko i samarbejde med Ecco, og de fik ny inspiration, da Galahad Clark gik på scenen.
Han er grundlægger af det lille stilskabende engelske firma Terra Plana og har et had-kærligheds-forhold til skoproduktion.
»Verden har brug for færre sko«, erklærede han og fulgte op med slaglinjer som »sko er dårlige for dig og for verden« og »jo mindre, vi har under fødderne, jo bedre«.
På trods af disse udtalelser elsker Galahad Clark faktisk sko (også højhælede) og anlægger med Terra Plana og søstermærket United Nude to forskellige vinkler på bæredygtighed.
Bedre end læder
Terra Plana følger de traditionelle økotanker med genbrug og monitering af leverandører, mens United Nude går i en helt anden retning med sko formstøbt af kunststof.
»Jeg er i tvivl om, hvad der er mest bæredygtigt, når vi ser på hele skoens livscyklus. Så kan en sko af genbrugspolyester pludselig være mere bæredygtig end en sko af læder, der skal garves ved en proces, der sviner«.
Blandt Terra Planas fans er Dalai Lama, og mens Galahad Clark med sit krøllede hår og backpacker-halsklæde kan ligne en flipper, skal man ikke tage fejl. Han vil gerne sælge sko til verden, men de skal være i orden og grønne.
»Der er en god udvikling i gang, og det er faktisk de store skoproducenter, der fører an og har lavet aftaler omkring produktion af læder. Hvis vi små firmaer skulle leve op til de krav, de store stiller til sig selv, ville vi gå fallit«, siger han med et smil og sætter et sidste slagord på skærmen:
»Hvilket fodaftryk vil du efterlade?«
Se også
Rejsekortet er på kant med loven
Kortet, som de næste måneder erstatter klippekort flere stedet i landet, tvinger kunder til at rejse op mod 100 kilometer for at komme ud af aftalen.
Hjemløsetallet stiger fra 5.000 til 6.000
Ekstrem hedebølge i Indien: Mindst 84 personer er døde
Krag svarer lægerne igen: Jeg har ingen plan om at detailstyre jeres arbejde
Lægerne skal nok blive hørt, forsikrer sundhedsministeren.
Verden i billeder: Sociale superstjerner og en 98-årig basketballfan
Se døgnets bedste fotos fra nyhedsbureauet AP.
Fyns Politi anholder tre teenagere for brutalt gaderøveri
59-årig mand er stadig i livsfare efter voldsomt gaderøveri i Odense.
Simon så sin afdøde kollega i Facebook-reklame: »Jeg er moralsk forarget«
En kvinde, der har været død i tre år, bliver brugt i fupreklamer på Facebook.
Løkke: Vi har skiftet standpunkt - men ikke holdning
Frankrigs højrefløj hvæsser knivene forud for anti-homo-protester
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Mest læste på Kultur
Køb til din væg
Årets pressefotograf
Jacob EhrbahnAdam og Adam
Roald AlsSeneste anmeldelser
Seneste TV Kultur
9.Z kræver revanche i ølstafet
Trafiklys betydning